Annonce
Erhverv

Milliardtunge advokatregninger tynger Goldman Sachs-regnskab

Johannes Eisele/Ritzau Scanpix
2019 blev ikke et jubelår for Goldman Sachs på samme måde som 2018, hvor overskuddet slog rekord.

Finanshuset Goldman Sachs har lagt en ordentlig pose penge til side, og det gør ondt værre for et 2019-regnskab, der i forvejen var præget af skrumpende omsætning og overskud.

Investeringsbanken har lagt ifølge nyhedsbureauet AFP lagt næsten 7,5 milliarder kroner til side til forskellige juridiske udgifter. Det sker i forbindelse med bankens regnskab for sidste kvartal i 2019.

Kvartalet lukker et år, hvor omsætningen i Goldman Sachs er gået fra 36,62 milliarder dollar til 36,55 milliarder dollar. Forskellen svarer til lidt under 50 millioner kroner.

Men fordi finanshusets mange forskellige forretningsområder er blevet dyrere i omkostninger, er faldet på bundlinjen endnu større.

Her er nettoindtjeningen faldet, fra det der svarer til 70 milliarder kroner sidste år, til nær 57,5 milliarder kroner. Det skal ses i sammenhæng med, at 2018 gav et rekordstort overskud.

Goldman Sachs tjener penge på en stor vifte af produkter. Det gælder blandt andet ud- og indlån, kapitalforvaltning, børsnoteringer samt køb og salg af virksomheder.

I Danmark er Goldman Sachs måske bedst kendt for sin rolle i statens salg af aktier i det daværende Dong Energy, der i dag hedder Ørsted.

I 2013 købte Goldman Sachs sig ind for otte milliarder kroner for 18 procent af selskabet. Fire år senere havde investeringsbanken solgt de sidste af sine aktier.

Sammenlagt solgte Goldman Sachs aktier i Dong Energy for 20,4 milliarder kroner. Det svarer til et afkast på 155 procent på fire år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Prøve afkræfter mistanke: Dansk mand indlagt i Aarhus er ikke smittet med coronavirus

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce