Annonce
Aarhus

Million-regn over byparaplyen

Her er folkene bag paraplyen Dripdrop. Bagest fra venstre Anders Geert (investor), Thomas Riisgaard Hansen (investor), Bo Wase (investor), Jesper Aggerholm (investor), Niels T. Sørensen (medejer), Mads Erichsen (medejer), Martin Oliver Mikaelsen (investor), Lars Dahl (medejer). Forrest medejer Mattias Edström og idémand og medejer Andreas Søgaard. Pr-foto

For mange paraplyer bliver ikke leveret tilbage. Det skal nyt system gøre op med.

AARHUS: Det har regnet med penge over den århusianske byparaply fra virksomheden Abrella, så nu er den klar til at blive slået op på en ny måde. Den skal ikke længere betales af annoncører, men af brugerne.

- For mange af paraplyerne bliver ikke leveret tilbage af lånerne, så dermed er projektet ikke så bæredygtigt, som vi gerne vil have, siger Andreas Søgaard, der satte den gratis paraply i søen i 2013.

Det begyndte i Aarhus, og Andreas Søgaard var inspireret af forhold i Taiwan. De er der stadig, og paraplyerne bliver betalt af de reklamer, som firmaer betaler for at have på skærmen mod regnvejr. De er gratis at låne og skal blot sættes tilbage i et af de stativer, der står rundt i byen.

Ideen har bredt sig til Silkeborg, Horsens, Herning, Viborg og Randers. Den er også ført ud i livet i Norge, Sverige, Finland og Schweiz.

Annonce

Paraplyerne

Abrella, der ligger i Aarhus, lancerer til april systemet Dripdrop, der er en låneparaply.

Med det nuværende system skifter alle paraplyerne hænder cirka 70.000 gange om året.

900 millioner paraplyer bliver fremstillet om året i hele verden. Mange er af en kvalitet, så de hurtigt kasseres. Dripdrops paraplyer holder i længere tid. De bliver lavet i Kina. I den samme by er der 1000 paraplyfabrikanter, og 90 procent af verdens paraplyer laves her.

Millioner til udvikling

- Efter fire år har vi erfaringer med brugernes adfærd og konkluderer, at systemet er bedst for alle, hvis brugerne betaler for at låne paraplyen i stedet for, at salget af reklamer skal betale, siger Andreas Søgaard.

Derfor har han udviklet Dripdrop, som paraplyerne nu hedder.

- En større gruppe af investorer har lagt et millionbeløb i udviklingen, og til april åbner det nye system 50 steder, fortæller Andreas Søgaard.

Blandt investorerne er Anders Geert, der var med til at skabe de første bycykler i Danmark.

Dripdrop kræver, at man opretter en app på sin mobiltelefon. Den frigør paraplyen fra de holdere, som de sidder i. Derefter er paraplyen gratis i to timer. Beholder man den længere, koster det fem kroner om dagen. Når app'en oprettes, opgiver man samtidig sit kontonummer, og derfra trækkes pengene, hvis paraplyen ikke er leveret tilbage efter to timer.

- Det er målet, at Dripdrop skal overtage markedet for byparaplyen, og derved skal reklamesalget udgå. Den skal lanceres i flere storbyer i Europa og senere på verdensplan, oplyser Andreas Søgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce