Annonce
Aarhus

Millionbeløb til ny Aarhus-forskning i demens: 'Jeg tror at den her forskning kan rykke ved vores forståelse'

Hjernen fylder meget på Leif Østergaards kontor. Bogreolen er fyldt med bøger om hjernen, og kaffen bliver indtaget i det store "hjerne-krus". Foto: Nicolai Foldgast
Lundbeckfonden har doneret 232 millioner kroner til seks forskellige hjerneforskere i Danmark. Nogle af pengene går til en forsker ved Aarhus Universitet, som skal forske i demens. En forskning, som kan vende op og ned på diagnosticeringen, forebyggelsen og behandlingen af sygdommen.

AARHUS: 40 millioner kroner over de næste seks år. Det er størrelsen på den donation, Leif Østergaard har modtaget af Lundbeckfonden til at forske i demens.

- Vi skal forske i de såkaldte kapillærers (hjernens mindste blodkar, red.) betydning for udvikling af hjernesygdomme som for eksempel demens, lyder det fra Leif Østergaard, som til dagligt er hjerneforsker ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og ved Neouroradiologisk Forskningsenhed Aarhus Universitetshospital.

Hans kommende forskningsprojekt starter op i 2020, og det kan vende op og ned på vores opfattelse af demens og årsagen dertil. Man har nemlig længe troet, at det er giftige proteinaflejringer i hjernevævet, som er årsag til Alzheimer's sygdom, som er den hyppigste form for demens. Man ved, at en blodprop i de store blodkar kan lukke for ilttilførslen til hjernevævet og på sigt resultere i udvikling af demens. Selvom iltmangel fremmer dannelsen af de giftige proteiner, ser det ikke ud til, at problemer med blodgennemstrømningen resulterer i demens.

Forstudier - og omdrejningspunktet for det kommende forskningsprojekt - indikerer, at det måske ikke er selve problemer med blodgennemstrømningen, men snarere at hjernevævet ikke kan få fat på ilten, som er humlen til udvikling af demens.

- Førhen troede man ikke, at kapillærerne havde nogen indvirkning på udviklingen af hjernesygdomme, da disse tynde blodkar løber parallelt, så blodgennemstrømningen ikke umiddelbart kan stoppes i dem. Men hvis de her kapillærer ikke fungerer ordentligt, kan hjernevævet ikke få fat i ilten - også selvom blodgennemstrømningen er helt fin - og forstudier viser, at dét kan føre til demens. Det er derfor, at vi laver et større forskningsprojekt om kapillærerne, siger Leif Østergaard.

Annonce

Jeg er meget optimistisk om, at vi finder det, vi leder efter. Jeg tror, at den her forskning kan rykke ved vores forståelse af demens og ændre på dianotiseringen, forebyggelse og behandlingen af denne sygdom.

- Leif Østergaard.

Mus og mænd

Selve forskningsprojektet vil køre som parallelle forsøg på mus og mennesker. Mens menneskerne undersøges på et overordnet plan gennem en MR-scanner, skal et lasermikroskop bruges til at nærstudere musenes kapillærer. Hjerneforskeren er rimelig sikker på, at det vil kaste brugbare resultater af sig, også selvom de første resultater først kan spores om nogle år.

- Jeg er meget optimistisk om, at vi finder det, vi leder efter. Jeg tror, at den her forskning kan rykke ved vores forståelse af demens og ændre på dianotiseringen, forebyggelse og behandlingen af denne sygdom, udtaler han.

Især den nuværende behandling skal tages til efterretning, hvis Leif Østergaard finder de resultater, han regner med. I dag forsøger man at behandle Alzheimer-patienter med en speciel form for medicin, som skal fjerne de giftige proteinaflejringer fra hjernen. Leif Østergaard kan berette om, at denne behandlingsform kan fjerne proteinerne, men at patienterne ikke ser ud til at få det bedre. Det skyldes måske, at man ikke har behandlet for det egentlig problem - iltmangel, som hæmmer hjernecellernes funktion.

- Det kan være iltmanglen, som skaber proteinerne i hjernen, som man så prøver at fjerne. Men hvis vores forskning viser sig at være rigtig, giver det måske ikke mening at fjerne proteinerne, fordi hovedproblemet er iltmanglen. Og her skal man til at forebygge eller behandle iltmanglen i stedet for, siger han.

Fremtidig behandling

Og hvordan behandler man så en potentiel iltmangel? Hjerneforskeren mener, at især forebyggelse fra en tidlig alder er nøglen. Det handler i bund og grund om at tage bedre vare på sin krop.

- Den fremtidige behandling vil nok skulle fokusere endnu mere på selve forebyggelsen fra 20-30 års alderen og frem, da det er her, at skaderne, som på sigt kan føre til demens, begynder at opstå. Det gælder om at bevare sunde blodkar gennem livet - for eksempel ved at have et stabilt blodtryk, ikke sidde for meget stille og undgå at ryge, siger han.

Derudover kan han informere om, at nitrat i vores kost og drikkevand kan vise sig at hjælpe kapillærerne med at forblive sunde og dermed holde demensen på afstand. Der er blandt andet nitrat i de fleste grøntsager, men hjerneforskeren nævner rødbeder, spinat og andre grønne salater som gode nitratkilder.

Bliv klogere på demens

  • Nationalt Videnscenter for Demens' estimat fra 2017 over antallet af ældre over 60 år med demens i Aarhus Kommune: 3.924.

  • Nationalt Videnscenter for Demens' estimat fra 2018 over antallet af ældre over 60 år med demens på landsplan: 89.985.
  • Ti tegn på demens:

    1. Glemsomhed.
    2. Besvær med at udføre velkendte opgaver.
    3. Problemer med at finde ord.
    4. Forvirring vedrørende tid og sted.
    5. Svigtende dømmekraft.
    6. Problemer med at tænke abstrakt.
    7. Vanskeligheder med at finde ting.
    8. Forandringer i humør og adfærd.
    9. Ændringer i personlighed.
    10. Mangel på initiativ.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bil brød i brand på tankstation

Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

Aarhus

Cykler fra Swapfiets indtager byen

112

Kvinde slap heldigt fra at blive kørt ned i busskur ved Banegården: Bilisten var påvirket af narko

Aarhus For abonnenter

Beredskab er aktiveret på hospital i Skejby: - Vi er parate til coronavirus

Annonce