Annonce
Østjylland

Millioner af kroner blev gemt i Rema-poser: Sådan blev gigantisk østjysk narkosag optrevlet

Alene i Horsens er 16 personer sigtet, fængslet eller dømt i en sag, der rulles op i disse måneder. Den handler om bl.a. store mængder hash og meget store pengebeløb. Arkivfoto

Millioner af kroner gemt i tasker, Rema 1000-poser og en rød metalkasse blev opbevaret i Horsens, inden de blev sendt til Holland til indkøb af hash. Alene i Horsens er 16 personer sigtet, fængslet eller dømt i sagen, der rulles op i disse måneder.

Horsens: Den 14. november 2017, under efterforskning af en omfattende narkosag, foretog politiet en hemmelig ransagning hos et kærestepar på en adresse i midtbyen i Horsens.

Betjentene fandt 1,8 millioner kroner i kontanter gemt i lejligheden, hvorefter de forlod stedet og efterlod pengene.

Fire dage senere, 18. november, rykkede politiet igen hemmeligt ind. Denne gang fandt de 3,3 millioner kroner. 6. december sidste år fandt politiet 1,9 millioner kroner i lejligheden i forbindelse med endnu en hemmelig ransagning.

I alt er parret, en 44-årig mand og hans 28-årige kæreste, tiltalt for at have opbevaret ikke mindre end 17.425.000 kroner og for at have medvirket til at få smuglet og videreoverdraget mindst 1,5 ton hash. Det fremgår af anklageskriftet mod de to.

Deres sag kommer for Retten i Horsens i november i år. Begge nægter sig skyldige, oplyser anklager Mette Fladkjær, Østjyllands Politi, der ikke ønsker at kommentere sagen yderligere.

Annonce

Der er tale om massiv, organiseret narkokriminalitet på tværs af politi og landegrænser. Hovedsagen har kastet en masse yderligere sager af sig, hvoraf en del personer allerede har fået domme.

Brian Voss Olsen, politiinspektør

Efterforskning på tværs af landegrænser

Kæresteparret er blot to af 16 personer fra Horsens, der er sigtet, tiltalt eller dømt for deres andel i en særdeles omfattende sag om organiseret indsmugling af tonsvis af hash fra udlandet til Danmark.

En sag, hvor Horsens har spillet en helt central rolle.

Sagen er efterforsket hos enheden Særlig Efterforskning Vest (SEV) i Aarhus.

SEV arbejder med organiseret kriminalitet på tværs af politikredsene i Jylland og på Fyn og slog til 7. marts i en storstilet, international aktion i flere byer herhjemme, blandt andet Horsens, og i Sverige, Holland og Spanien.

20 personer, heraf 16 fra Horsens, blev anholdt, og en del adresser blev ransaget.

Siden er en række andre personer blev anholdt og dømt, oplyser politiinspektør Brian Voss Olsen, leder af SEV.

- Der er tale om massiv, organiseret narkokriminalitet på tværs af politi og landegrænser. Hovedsagen har kastet en masse yderligere sager af sig, hvoraf en del personer allerede har fået domme, siger Brian Voss Olsen.

Kvinderne og millionerne

I Horsens fik blandt andre tre lokale kvinder på henholdsvis 61 år, 42 år og 56 år besøg af politiet under aktionen 7. marts.

De blev anholdt og har siddet varetægtsfængslet lige siden.

Hos den 42-årige kvinde fandt betjentene 40.000 kr. gemt i en pakke med undertøj på hendes bopæl i Horsens, da de ransagede hjemmet.

Hos den 61-årige kvinde, der bor i Brædstrup, blev der fundet 18.200 kr. gemt i en sølvkande og under noget tøj.

Den 56-årige kvinde fik beslaglagt en rød metalkasse fra sit hjem i Horsens. Det er politiets opfattelse, at kassen har været gemmested for millioner af kroner over en periode på et par måneder.

De tre kvinder er sammen tiltalt for at have opbevaret mindst 12,7 millioner kroner. Pengene blev af flere omgange opbevaret i den røde kasse, inden de blev overdraget til en trediemand og brugt til at købe ny hash.

Overdragelsen skete i en sort sportstaske eller en Rema 1000-pose, fremgår det af anklageskriftet mod de tre kvinder.

Kvindernes sag behandles ved Retten i Horsens i næste uge. Den forventes gennemført som en tilståelsessag.

Svært at få oplysninger

Da grundlovsforhør og de efterfølgende fristforlængelser i sagen er ført for lukkede døre, har politiet hidtil været tilbageholdende med at give oplysninger.

Men i takt med, at de involverede begynder at blive dømt, tegner der sig et billede af et netværk i Horsens, hvor de implicerede er forenet på kryds og tværs i familiære relationer. Der er mor og søn, søstre, venner, kærester og ægtepar.

Horsens Folkeblad har fået aktindsigt i en række af de domme og anklageskrifter, der er offentlige i sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce