Annonce
Aarhus

Millioner i arv: Den Gamle By mere end fordobler sine spisesteder

Traktørstedet "Simonsens Have" i Den Gamle By en sommerdag. Foto: Martin Ballund

Publikum strømmer til købstadmuseet, flere indendørs- og udendørs spisesteder er på vej, og nyt stort køkken letter arbejdet.

AARHUS: Gæst nummer 500.000 for i år gik forleden gennem indgangen til Den Gamle By i Aarhus. Det store besøgstal, som købstadmuseet er nået op på, betyder, at restauranterne er blevet for små. Ventetiden på at blive betjent er undertiden blevet for lang.

Derfor laver Den Gamle By en ny restaurant.

- I 2019 og 2020 bruger vi omkring 30 millioner kroner på flere siddepladser indendørs og udendørs for museets gæster, og samtidig laver vi en ny køkkenbygning, siger direktør Thomas Bloch Ravn.

- Selv om vi havde Winekes kælder åben i sommer, oplevede vi, at den samlede plads var utilstrækkelig og ventetiden for lang i Simonsens Have. Det nye sted bliver omkring Simonsens Have og bygningskomplekset Aarhus Mølle. Der bliver plads frigjort, fordi håndværkerne flytter deres værksteder til den nye Sydhavn, som vi er i færd med at opføre, siger Thomas Bloch Ravn.

Bygningerne skal ombygges til spiselokaler, ekstra toiletter og andre faciliteter til publikum.

- Den charmerende gård bag Aarhus Mølle vil også blive inddraget og giver god plads til udendørs spisesteder, siger Thomas Bloch Ravn.

Annonce

Mad og drikke i Den Gamle By

Steder for spise og drikke i december i Den Gamle By:Simonsens HaveMadam BlaaWinekes KælderØlkælderenKonditorietJazzbar Bent JJulemadboder

Den Gamle By er grundlagt af den århusianske lærer og translatør Peter Holm på den nuværende placering i Botanisk Have i Aarhus i 1914. Peter Holms tanker udgør fortsat idégrundlaget for museets arbejde.

Ofte er der trængsel i Simonsens Have. Her har forskeren Anette Hoff taget plads med sin bog om chokoladens historie. Foto: Axel Schütt

Klar midt i 2020

Alt i alt vil antallet af spisesteder blive mere end fordoblet, og køkkendriften bliver mere effektiv.

Pengene til forbedringerne har Den Gamle By allerede.

- Vi modtager jævnligt beløb i arv. Det kan være alt fra mindre beløb over 500.000 kr. til 2,5 millioner kroner, og dem har vi samlet en del sammen af, så vi kan inddrage en hel gård til udendørs pladser, og jeg er sikker på, det bliver rigtig godt, siger direktøren.

Der hvor Musikpavillonen og Ørneboden i Simonsens Have ligger i dag, og et stykke ind i skrænten bagved, skal der opføres en ny køkkenfløj med stort produktionskøkken og lager på første sal.

- Byggeriet går i gang i 2019, og jeg regner med, at vi kan åbne det nye spisested i sommeren 2020. Mens der bygges vil vi bruge alle eksisterende serveringsboder og mobile telte og boder til at imødekomme behovet bedst muligt, oplyser Thomas Bloch Ravn.

Konditoriet i 1974-huset er et af de steder, man kan købe made og drikke i Den Gamle By. Foto: Kim Haugaard

Sådan bruges arv

Nogle af de arvemidler, museet modtager, er bestemt til særlige opgaver eller formål, mens andre ikke er defineret. Det er dem, vi lægger i en særlig arvefond, som kan bruges, når der er behov, og det kan være svært at skaffe økonomi til det på anden måde.

- I de tilfælde, hvor vi har kendt de mennesker, som har givet os arven, finder vi altid et formål, som vi er sikre på, at dem, vi arver, vil synes om. Når vi ikke har kendt dem, bruger vi pengene til særlige projekter. Arv går aldrig til almindelig drift, siger Thomas Bloch Ravn og føjer til:

- I år har vi brugt penge fra arv til at lave et prægtigt gavlmaleri med tobaksreklamen "Virginia Rose i den fikse Pose" samt til at indrette Den gamle Bys butik.

Museet er også ved at give laugssalen en mere robust indretning, så den kan bruges til arrangementer.

- Mit håb er, at Møntmestergården kan blive brugt til receptioner, og håndværkere og mindre fabrikantvirksomheder kan så bruge laugssalen til fest bagefter, siger direktøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Socialdemokraterne hader idræt

Indrømmet, overskriften er måske nok strammet en anelse, men når man ser på, hvordan borgmesterpartiet optræder i spørgsmålet om at sikre ordentlige og tilstrækkelige idrætsfaciliteter til de århusianske borgere, så kan man ikke helt undgå at sidde tilbage med fornemmelsen af, at partiet egentlig ikke tager den del særlig seriøst. Sammenligner man Aarhus med alle andre byer i Danmark, er det nemlig kun indbyggerne i hovedstaden, der er dårligere stillet end århusianerne. En rapport fastslog for nylig, at hvis udviklingen fortsætter, vil Aarhus i 2030 mangle hele 32 fodboldbaner og 22 idrætshaller, hvis byen bare skal opretholde den nuværende fordeling af borgere per facilitet - og det er endda uden at medregne, at byen vokser med over 5000 indbyggere om året. Det er naturligvis ikke alene Socialdemokratiets ansvar, men lige nu er det i hvert fald fair at fastslå, at det er byrådets største parti, der står i vejen for, at idrætsområdet kan få det tiltrængte løft. Både Venstre og Radikale har gentagne gange forsøgt at råbe de øvrige partier op, men specielt den røde del af byrådssalen virker til helt at have mistet hørelsen, når det handler om idrætsfaciliteter. Ufatteligt, når man ved, hvor meget et velfungerende forenings- og idrætsliv betyder for alt lige fra integration til sund livsstil og mindre kriminalitet.

Annonce