Annonce
Debat

Min århusianske bucketlist

Simon Ørberg, studerende

Fire års studietilværelse i Aarhus er ved at nå sin vejs ende. Jeg flyttede til byen i 2013 og efter en overstået bachelor og et enkelt friår, er det nu tid til at prøve hovedstaden af og få afsluttet den dér uddannelse.

I den forbindelse er det svært ikke at evaluere sine år i Aarhus og spørge, om jeg fik det ud af byen, som jeg gerne ville. Så som ethvert andet struktureret menneske har jeg selvfølgelig lavet en bucketlist. En århusiansk bucketlist.

For dem, som ikke er bekendt med en bucketlist, er det en liste over ting, man gerne vil nå, inden man dør. I mit tilfælde inden jeg flytter fra Aarhus. Min endelige død som jyde.

Annonce

I den forbindelse er det svært ikke at evaluere sine år i Aarhus og spørge, om jeg fik det ud af byen, som jeg gerne ville.

Det meste er fjollet og internt og overraskende ofte relateret til mad, men ikke desto mindre føles det vigtigt at få krydset af. For har man overhovedet boet i Aarhus, hvis ikke man har set AGF tabe en kamp?

Så uden nærmere introduktion kommer min århusianske bucketliste her. For sommerkedsomhedens, inspirationens og mest af alt min egen skyld:


  • Møde og takke Nils Malmros
  • Tage til "Mad & fad" på Lecoq
  • Se frygten i øjnene på Cirkuskroen
  • Nøgenbade ved Den Permanente
  • Købe blomster hos Paradise-Martin på Strøget
  • Spise bøfsandwich på Havnens Perle
  • Se AGF spille en kamp
  • Se AGF tabe en kamp
  • Løbetur om Brabrandsøen
  • Høre Jørgen Leths stemme i Letbanen
  • Fare vild i Riis Skov
  • Rullekebab (ikke shawarma) i Bazar Vest
  • Læse Svend Åge Madsen under et træ i Botanisk Have
  • Drikke et Aarhus-sæt
  • Føle mig hjemme

Så imens andre nyder de sidste uger af sommeren, render jeg altså rundt i gaderne og krydser ting af min liste. Presser de sidste dråber ud af en by, jeg egentlig slet ikke er færdig med. Så jeg med god samvittighed kan fylde flyttebilen, dreje af Ringvejen og vinke farvel én sidste gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hellere nedrivning end alibi-bevaring: Randersvej-eksemplet er komisk

Se nu den stakkels ensomme røde murermestervilla på Kalmargade ved Randersvej. Alene tilbage på en kæmpe byggegrund står den bevaringsværdige villa fra 1933 og vidner om et spøjst forløb fyldt med kompromiser. Hærget, brændt, grafittiovermalet. Fire andre bevaringsværdige bygninger på samme byggegrund måtte lade livet, så omdannelsen af området kunne gå i gang og 171 nye lejligheder og 15 rækkehuse snart kan begynde at vokse op af jorden. Men DEN villa skulle blive, så man ikke fra kommunen gav en bygherre grønt lys til uden videre at fjerne fem boliger, som var udpeget som bevaringsværdige. Men var det nu også den rigtige beslutning? Ingen er i hvert fald særligt tilfredse med resultatet, der er spøjst og en smule fjollet, som formand for foreningen Bykultur Aarhus også tidligere har kaldt det. Den omtalte villa er nemlig bevaringsværdig i kraft af den kontekst, den var opført i. Men når hele konteksten forsvinder, og den i stedet bliver omringet af højt nybyggeri, så er bevaringen decideret komisk. Og nu skal den endda død og pine opføres igen, selvom en brand har spist hele 1. sal, loft og tag og den kommer til at fremstå ny og langt fra original.

Annonce