Annonce
Navne

Mindeord: Et ydmygt, omsorgsfuldt og livsklogt menneske

Hanna Sofie Sejersen, Højbjerg, er død, 93 år. Privatfoto
Annonce

Mindeord: Morten Sejersen har på familiens vegne skrevet mindeord om sin mor, Hanna Sofie Sejersen, Højbjerg, der døde tirsdag den 5. januar:

Vores kære mor Hanna er død efter et langt og godt liv, 93 år gammel.

Hanna blev født i 1927 som tredje barn af børnehaveleder Kirstine og murersvend Poul Andersen. Familien boede i samme byhus som moderens børnehave på hjørnet af Fredensgade og Rosenkrantzgade, Aarhus. Da Hanna var 11 år, døde hendes mor pludseligt, og faderen stod tilbage med fem børn i alderen 5-18 år.

Det var en vanskelig tid for Hanna, der indtil moderens død var blevet undervist derhjemme og nu skulle vænne sig til livet på en stor skole. Hun startede i 5. klasse på Fjordsgades Skole, hvor hun hurtigt fik gjort opmærksom på sine gode evner.

I skolens blandede sangkor mødte Hanna sit livs kærlighed Preben i 1945. Begge var medlemmer af kristne ungdomsforbund: Hanna var grøn spejder, og Preben var FDF’er. Efter realeksamen kom Hanna i kontorlære på De Jyske Kalkværker, mens Preben læste til ingeniør.

I 1951 blev det unge par gift i Skt. Lukas Kirke og flyttede i en lille lejlighed i Frederiks Allé. I 1955 fik de Jesper, hvorefter Hanna blev hjemmegående husmor. Samme år flyttede familien til en større lejlighed i Viby, og i 1959 kom Morten til verden. I disse år blev sommerferierne holdt med Hannas og hendes søskendes familier i FDF-hytten ”Giberhytten” i Fulden, som Preben i slutningen af 1940’erne havde været med til at bygge.

I starten af 60’erne købte familien hus i Viby. Preben passede sit job ved fa. Bruun og Sørensen, og Hanna styrede sikkert hjemmet. Men hun fandt også tid til andre interesser; således fulgte hun en litteraturkreds og et franskkursus, en gammel drøm, siden hun i 1951 deltog i en international spejderkonference i Paris. I 1966 flyttede familien til en større villa i Højbjerg, og i 1968 blev søskendeflokken komplet med ”efternøleren” Poul.

I 1970 byggede Hanna og Preben sommerhus ved Bogens Strand. Huset blev deres andet hjem, og de sidste mange år har parret haft en fast rytme med et Mols-ophold hver anden weekend.

Som børnene voksede til, blev Hanna mere og mere interesseret i at dygtiggøre sig og tog det meste af en HF-eksamen og en korrespondentuddannelse. Fransk, spansk og italiensk havde højeste prioritet – og sprogene blev flittigt benyttet på talrige rejser sydpå. Midt i 1980’erne genoptog Hanna sin tilknytning til arbejdsmarkedet, og hun fik en række gode og vigtige år i en administrativ stilling på Højbjerg Bibliotek.

Da Preben forlod erhvervslivet i slut-80’erne, stod Hanna for kontoret i det lille ingeniør- og installationsfirma, de etablerede. Der blev mere tid til udlandsrejser, både parret alene og i selskab med gamle FDF-venner. De foretrukne rejsepartnere var dog Prebens bror Leon og svigerinde Else, som blev en livsven for Hanna. Men der blev også god tid til børnebørnene. En tradition gennem ca. 20 år var den årlige ”Mols-lejr”, hvor Hanna og Preben inviterede de tre ældste børnebørn på en uges forældrefri ferie.

I de senere år har Hanna og Preben nydt en tilværelse med god tid til læsning, gåture, familiesamvær og kulturelle oplevelser. Et højdepunkt har været formiddagshøjskolen i Skt. Pauls Kirke, hvor Hanna var fast deltager i 15 år.

På det sidste blev Hannas kræfter færre, og hun drog sit sidste åndedrag tirsdag den 5. januar – i eget hjem med sin elskede Preben ved sin side.

Hanna var et ydmygt, omsorgsfuldt og livsklogt menneske; og med sit stille gemyt, sine varme øjne og sine dybe menneskelige egenskaber har hun været et forbillede for børn, niecer, nevøer og børnebørn.

Hun efterlader sig sin mand, sine tre drenge og tre svigerdøtre, otte børnebørn og tre oldebørn.

Æret være Hannas minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Politiker siger nej til navneskifte: Kvindekampen fortjener sit eget museum

Annonce