Annonce
Mindeord

Mindeord: Farvel til en stor AGF-personlighed

Ole Raundahl fotograferet i kamp for AGF i 1962. Privatfoto
Annonce

Steffen Olesen, fodboldformand i AGF, skriver mindeord om Ole Raundahl, Tranbjerg, der efter længere tids sygdom døde tirsdag 8. oktober, 83 år gammel:

Med Ole Raundahls død har AGF sagt farvel til en af de helt store personligheder i klubbens 139-årige historie. Ole blev en af de bedste håndboldspillere, klubben har haft. Kom på landsholdet 15 gange, vandt tre danske mesterskaber, en pokaltitel, spillede 284 divisionskampe på AGF's bedste hold og meget, meget mere. Hovedbestyrelsesmedlem i AGF gennem mere end 10 år med ansvaret for klubbens store baneanlæg i Fredensvang.

Den lange tømrer fra De Mezas Vej videreuddannede sig til ingeniør og etablerede sammen med en anden AGF'er, Svend Erik Jørgensen, det rådgivende ingeniørfirma Raundahl og Jørgensen I/S.

Efter mange år som selvstændig var Ole i nogle år vurderingsmand hos BRF og sidenhen en fremtrædende chef i Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S, hvor han virkede helt frem til sin pensionering som 70-årig i 2006.

Ole blev gift med Birthe for over 60 år siden og byggede selv familiens villa på Spicavej - blot et langt udspark fra bane 1 på AGF's anlæg på den anden side af Jyllands Allé. Sønnerne Søren og Carsten kom til i 1962 og 1965 og blev undertegnedes nærmeste kammerater i et langt liv i AGF, der i sagens natur tog sin start nærmest fra fødslen.

Vores fædre vandt hæder, ære og berømmelse til AGF med danske mesterskaber, pokaltriumfer og landskampe på stribe og opnåede alt, hvad man kunne i dansk idræt, i landets to største idrætsgrene, fodbold og håndbold, fra midten af 1950'erne og 10 år frem. Hvad de selvfølgelig benyttede enhver lejlighed til at minde os børn om sidenhen.

Og der var masser af lejligheder, for det Raundahl'ske spisebord på Spicavej blev omdrejningspunktet for en hel generation af sportsfolk fra AGF. Vort andet klubhus. For mig personligt blev det også mit andet barndomshjem, og det var her, jeg i sin tid nød mit livs første glas rødvin, og da huset stadig er i familiens eje, bliver det med sikkerhed også her, jeg drikker det sidste. Det vil i øvrigt også være helt i Oles ånd.

På Spicavej kom vi unge altid i første række. Ole byggede til i stor stil, så der både blev plads til bordtennisbord og masser af plads til os børn at boltre os på - herunder også indrettet værelser med plads til overnattende gæster.

De absolutte højdepunkter var de uforglemmelige lørdagsaftener op gennem 1970'erne og 1980'erne, hvor mor Birthe serverede fondue, mens vi andres bidrag til festen var en uophørlig trang til sang – herunder altid Loch Lomond - til langt ud på natten, godt hjulpet godt på vej, når Ole satte sig ved klaveret med en cognac til kaffen.

Der var ingen smalle steder i et bemærkelsesværdigt intenst familieliv, hvor jeg med en glæde, der den dag i dag er ubeskrivelig, blev en integreret del af det hele – som den tredje søn. Ole førte an, også som pilot i privatfly, når vi skulle have en oplevelse ud over det sædvanlige i København eller andre steder, hvor han kunne lande Cesna'en.

Med en kærlighed, der rakte til himlen, var Ole i sit es, når den store vennekreds, familien, og vi unge var på besøg. Med sin lette gang på jord, humor og enorme gæstfri- og gavmildhed blev han det naturlige midtpunkt i alverdens glædesstunder, som jeg vil huske tilbage på med stolthed til mine dages ende.

Ole var en knusende dygtig ingeniør og et gennemført ordentligt menneske med et format, som kun bliver de færreste forundt.

Tak for alt - min elskede reservefar!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce