Annonce
Navne

Mindeord: Gerd Lütken

Stefan Mossalski, tidligere uddannelseschef på Peter Sabroe Seminariet og Peter Friese, prorektor på VIA University College, skriver mindeord om Gerd Lütken, lektor, forfatter, redaktør, cand.mag. i nordisk sprog og litteratur, der er død, 69 år.

Vores tidligere kollega, lektor, forfatter og redaktør Gerd Lütken er død. Hun sov ind efter lang tids sygdom.

Hendes fulde navn er Gerd von Buchwald Lütken. Hun var en ualmindeligt begavet akademiker, som havde stor lyst til på den ene side at hæve det intellektuelle niveau i enhver diskussion, på den anden side at gøre nytte i den virkelige verden.

Hun blev født i København 27. december 1947, men voksede op og tog studentereksamen i Esbjerg. Efter en kort tid på Københavns Universitet flyttede hun til Aarhus, hvor hun i 1975 blev cand.mag. i nordisk sprog og litteratur i 1975. Herefter var hun ansat på Aarhus Universitet fra 1975 til 1986. Senere, efter en tid som forlagsredaktør på Kimære, tog hun med egne ord det store spring og blev den første danske lektor i Estland. Sammen med en skandinavisk gruppe opbyggede hun et nordisk institut, som på mange måder var afsættet for en social indignation og et kendskab til levevilkår og demokratiske forhold, som satte livet i Danmark i relief.

Med den bagage blev Gerd Lütken i 1996 fastansat underviser på Peter Sabroe Seminariet, som senere blev en del af VIA University College. Sideløbende med undervisning og forskning var hun engageret i sit fag på mange måder. Ud over foredrag blev hun en meget læst forfatter til fagbøger inden for danskfaget. Mest kendt er måske bogen "Litteraturens veje", som med især gymnasiet som målgruppe sætter det æstetiske i centrum og belyser vores kendteste forfatterskaber.

Som underviser var hun auditoriets mester. Hun var i sit es og var i stand til at forbinde enhver nutidig problemstilling med en filosofisk retning eller et forfatterskab. Det handlede om at blive klogere på fortid og nutid for bedre at kunne forme en fremtid. Og emnerne blev vanligvis serveret med et smil og en humoristisk bemærkning.

Gerd Lütken havde et særligt blik for studerende, der på ingen måde var fødte filosofiske nørder. Hun har betydet meget som vejleder for blandt andet studerende, der skulle anstrenge sig for at imødekomme de faglige krav på pædagoguddannelsen. Manglende belæsthed førte aldrig til nedladende behandling. Alle studerende kunne være sikre på, at hun gjorde sit yderste for, at de skulle få en god uddannelse - noget, der utvivlsomt var medvirkende til, at hun i årevis var den suverænt mest ønskede speciale- og bachelorvejleder.

Gerd Lütken led af vejrtrækningsproblemer, som var nemme at identificere, fordi det gav en pibende lyd, når hun trak vejret. Hendes lungekapacitet blev over årene nedsat. Men skønt det må have været en evig kilde til energitab, var hun ikke én, man skulle pylre om. Efter en tid med nedsat arbejdstid lod hun sig pensionere i marts 2015.

Gerd Lütken var én af de originaler, der er for få af. At være hendes kollega var et privilegium. Æret være hendes minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Tilbagegang til det bedre

Der er ingen grund til at ærgre sig eller græde over, at der bliver lånt færre bøger på bibliotekerne i Aarhus end tidligere - hvis nogen skulle komme på den tanke. For der er masser af folk på bibliotekerne. De henter viden, lærdom eller erfaring på andre måder end ved at slæbe bøger med hjem. De låner også stadig bøger, bare lidt færre end tidligere. De nye tider er såmænd bedre end de gamle. For mulighederne for at finde det, man har brug for, er øget betydeligt. Selvfølgelig står bibliotekerne ligesom andre, der opererer med trykte ting, i et vadested. For ingen ved, om den trykte verden helt forsvinder. Det gør den næppe. Under alle omstændigheder har elektronikken helt forandret vores verden, oftest til det bedre, ja, selv i lande, der gerne vil bestemme, hvad deres indbyggere skal tro og mene, må magthaverne give op. Det er nemt at finde oplysninger og nemt at komme ud med sine budskaber. Både det århusianske hovedbibliotek Dokk1 og de 18 lokale biblioteker låner stadig bøger ud, så på den front har de en mission, men de er også blevet så meget andet. For eksempel et sted, hvor man henter elektroniske oplysninger på computeren. Der ydes også borgerservice, og så har især Dokk1 fået en hel stribe af nye, velfungerende funktioner. Både det sted og lokalbibliotekerne er blevet mødesteder, og det var helt genialt, da Dokk1 fandt ud af at lave aftaler på forhånd med foreninger, som nu har mødested i den grå diamant på havnefronten. Flere end 100 foreninger har deres faste mødested der, hvor de ikke alene har plads, men også adgang til mange funktioner, som de har brug for i forbindelse med foreningsarbejdet. Dokk1 er også blevet et sted, hvor studerende går hen for at læse og arbejde sammen to eller flere i grupper og en legeplads for forældre med mindre børn. Det er virkelig blevet et multikulturelt hus med en god atmosfære og brugbare platforme. At omkring 1,2 millioner hvert år besøger huset vidner om dets værdi. Og så gør det ikke så meget, at de færreste kommer for at låne bøger.

Annonce