Lars Muhl og Andreo Michaelo Mielczarek har skrevet mindeord over deres ven, kunstneren Poul Erik Veigaard fra Åbyhøj, der døde 8. maj.
Multikunstneren og Danmarks bedste beat-sanger, Poul Erik Veigaard, er død. Han blev 73 år gammel og døde i sit hjem i Aabyhøj.
Poul Erik var et kendt ansigt i Aarhus. Allerede i 1965 gjorde han sig bemærket i bandet Shaking Phantoms, hvor Poul Erik var forsanger og trommeslager.
Shaking Phantoms var på det tidspunkt Jyllands bedste band. Men der var langt fra Aarhus til København. Det besluttede Poul Erik, at der skulle laves om på. Derfor startede han bandet Daisy.
Daisy var en vision, der på mange måder var kendetegnende for ham. Bandet var et sammenrend af musikere fra diverse aarhusbands der, med sminke, en garderobe af specialsyet tøj, samt et repertoire med femstemmig sang meget hurtigt erobrede København.
Drømmen brast dog efter en tre måneder lang Israels-tourne i 1969, men blev kronet med singlen Lucifer/Zimmerman, der blev kåret som ugens single på Radio Luxembourg, som dengang var Europas førende radiostation.
Åbnede første falafel-bar i Aarhus
Men Poul Erik var ikke blot visionær ud i det musiske, han var også en gudsbenådet fotograf. Poul Erik blev optaget af den specielle duotone trykteknik, som ingen danske trykkerier i 70’erne var i stand til at udføre.
Derfor investerede Poul Erik i en gammel trykmaskine og installerede sig i et nedlagt værksted, hvor han i en årrække trykte for bl.a. Det Kongelige Bibliotek samt et bredt udsnit af den danske kunstverden.
I 1977 var han medstifter af Danmarks første fotogalleri, Image, og var medvirkende til, at nogle af verdens førende kunstfotografer, Diane Arbus, Duane Michaels, Imogen Cunningham og Christer Ströholm udstillede på galleriet.
Poul Erik var et con amore-menneske, der havde venner overalt i verden. Han startede den første falafel-bar i Aarhus, fordi han ville dele det gode og nye, han mødte på sin vej, med andre. Han var et nysgerrigt og generøst menneske, der gav så meget til andre, at han ofte glemte sig selv.
På den måde var Poul Erik i en liga over os andre. Hans uforlignelige timing i alt, hvad han foretog sig, blev kun overgået af den sygdom, der plagede ham i de senere år.
Der findes en dokumentarfilm om hans virke med titlen ’Før øjet brister – et møde med fotografikeren Poul Erik Veigaard’. Filmen kan ses på vimeo.com.
Et karismatisk og visionært menneske og en kær ven har fået fred. Æret været hans minde.
