Annonce
Mindeord

Mindeord: Sømanden der gik i land

Bent Jørn Schneider Sørensen, Aarhus, er død, 85 år. Privatfoto

Liselotte Schlægelberger, Rønde, har sendt følgende mindeord om sin bror Bent Jørn Schneider Sørensen, Aarhus, der er død, 85 år:

Bent Sørensen døde pludselig og uventet den 3. marts i sit hjem på Langenæs, Aarhus. Bent Sørensen, der var min bror, blev 85 år, og var født på Silkeborgvej i Aarhus, hvor han var den ældste af os fire søskende, der voksede op i en lille lejlighed i kvarteret.

Bent var sømanden, der senere gik i land. Han var god til at fortælle om livet til søs, barndom og opvækst, og både vi søskende, men også hans børn og senere børnebørn og oldebørn elskede at lytte. Hans skolegang var præget af 2. verdenskrig. Han startede på Læssøesgades Skole, så tog tyskerne den, og så gik han i skole på Ingerslevs Boulevard, Forældreskolen Marselis Boulevard og endelig tilbage til Læssøesgades Skole, inden han gik ud af skolen som 14-årig efter konfirmationen.

Men det var jo også tiden for småjobs før og efter skoletid, og han kunne fortælle om, hvordan han gik med mælk fra kl. fem om morgenen, inden han skulle i skole. Om eftermiddagen var han bud hos et stort konditori, Marie Christensen, hvor han flere gange bragte varer ud til Marselisborg Slot - og i køkkenet vist nok fik en kobberfemøre i drikkepenge!

Efter skolen var det livet som sømand, der trak. De første år sejlede han mellem Aarhus og København, men senere tog han på langfart med Mærsk, og i årene 1949 til 1959 var han overhovedet ikke i Danmark. Som barn kan jeg huske, at vi fulgte 'skibspositioner' i radioen, og i oktober 1958 hørte vi, at det skib, Bent sejlede med, skulle anløbe havnen i Hamburg. Så min mor, min bror og jeg tog til Hamburg med tog og mødte den nu voksne sømand i et overvældende gensyn på Hauptbahnhof. Vi kunne ikke kende ham, men han kunne genkende min mor!

Måske var savnet af familien grunden til, at han året efter 'gik i land' og stiftede familie sammen med Anni og hurtigt derefter kom de to døtre Karina og Merian til verden. Og sammen flyttede de til Kirkedammen på Langenæs, hvor Bent boede resten af sit liv. Han fik hurtigt arbejde på Dokken i Aarhus, og senere var han omkring forskellige arbejdspladser, herunder bl.a. som kustode på det gamle Moesgaard Museum, da det åbnede i 1970.

Bent var en aktiv mand til det sidste. Han var omsorgsfuld og pligtopfyldende – som sømand var han flittig til at sende hilsner hjem med pakker til os søskende – ofte med varer, som man dengang ikke kunne få i Danmark, og senere var han sønnen, der besøgte vores mor hver dag og passede kolonihavehuset på Oldjorden.

Helt til det sidste holdt han sig i fin form ved at gå otte-ti kilometer rundt i Aarhus og med umættelig nysgerrighed holde sig orienteret om, hvad der skete i byen.

Jeg vil med disse mindeord mindes Bent med både glæde og vemod. Jeg er glad for at have kendt ham gennem mange år, hvor han var rask og levede med sin store appetit på livet. Med til dette minde hører også, at da Bent fyldte 80 år, inviterede min mand og jeg ham og hans veninde med til et gensyn med havnen og skibene i Hamburg – og han var en mindeværdig guide med sin fortælling om skibene og sømandslivet!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Åbn butikken og spred glæde i byen

På en køretur gennem en af vore mindre provinsbyer i det skønne forårsvejr, så jeg byens butikker holde åbent for salg. Der var mennesker i gadebilledet, og ved byens største modetøjsbutik gik kunderne ind og ud ad døren. Inde i butikken gik kunderne rundt og udviste hensyntagen til hinanden. Det var en rigtig dejlig oplevelse at se åbne butikker og glade mennesker i gadebilledet. Der er hos de fleste mennesker behov for at vende tilbage til en problemfri hverdag, og byens butikker er dem, der er bedst til at visualisere positive begivenheder – og en tro på fremtiden. Åbn butikken, og gør kunderne glade. Alle bliver vindere. Byens borgere kan opleve glæden ved at se mennesker i gadebilledet – og åbne butikker. Butikkerne skaber salg og fungerer stadigvæk som arbejdsplads. Byen går fra at være ”død” og mennesketom til atter at være "levende” og aktiv. Er det at udvise dårligt samfundssind at holde sin butik åbent for salg – eller er det sund fornuft? Er det bedre at holde butikkerne lukkede og risikere at gå konkurs i juni måned fremfor at sikre overlevelsen ved at sælge til de kunder, der gerne vil købe? Danskerne kan sagtens tilpasse sig en situation, der gør det nødvendigt at opføre sig på en anden måde end tidligere, og man kan sagtens selv finde ud af at vise det hensyn, der er nødvendigt. Detaillisterne kan sagtens finde ud af at holde deres butikker åbne og samtidig ”hjælpe” kunderne til udvise de nødvendige hensyn. Et nedlukket Danmark over en længere periode fører til en ny ”istid”. De detaillister, der holder deres butikker åbne for salg, gør os alle en stor tjeneste. Glade mennesker i gadebilledet gør hverdagen festligere for alle – derfor er det en god ide at holde butikkerne åbne for salg. At skulle vente hele eller halve år på en normalisering ødelægger alt for den private sektor, og det er jo, når alt kommer til alt, den private sektor, der skaber forudsætningerne, for at Danmark er et velfærdssamfund. Lad os åbne butikkerne og bevise, at vi godt kan tage hensyn til hinanden uden at blive formanet herom af regeringens forskellige ministre. Det danske forår er skønt. Lad os komme ud og nyde det i fulde drag. Lad os få lov til at købe nyt forårstøj til garderoben.

Aarhus

Leder af daginstitution har travlt: Børnene er velkomne - forældrene skal nødigt indenfor

Aarhus

Ingen hjælp at hente: Lang næse til kulturens fyrtårne i Aarhus

Annonce