Annonce
Navne

Mindeord: Steen Fiil Christensen

Steen Fiil i sin vinforretning "Den blå port" i Sjællandsgade i Århus. Arkivfoto:

Olav Skaaning Andersen, direktør for forlaget Momenta, skriver mindeord om sin ven, Steen Fiil Christensen, Aarhus, der er død:

Onsdag aften døde lektor, cand.mag, eks-gymnasielærer på Tørring Gymnasium, gastronom, vinimportør, indehaver af Den Blå Port - og meget andet - Steen Fiil Christensen, Sjællandsgade, Aarhus.

Jeg har kendt Steen, siden jeg som en 16-årig meget ung mand første gang satte mine ben på Tørring Gymnasium, og han kom til at betyde rigtig meget for mig. Steen var en af de lærere, der med et forslidt udtryk gjorde en forskel. Der var flere personligheder på det gymnasium, der skød op ude på landet mellem Horsens og Vejle i 1979, som satte sig varige spor, men ingen var som Steen.

Han var en fremmed fugl, der hver dag fløj ind i sin franske bil fra Aarhus - det var inden Tesla'en - og fyldte på alle os fra Hjortvang, Aale, Give, Thyregod, Brædstrup, Nr. Snede, Hampen, Jelling og omkringliggende bygder. Vi - B-klassen - var så heldige at have ham til dansk, og han åbnede vores øjne og sind for en helt ny verden, som vi kunne fornemme faktisk betød noget for Steen. Det var ikke bare et job at være lærer, det var en metier.

Han introducerede os for litteratur og film og gav mig lysten til at skrive, læse filmvidenskab på universitetet, udøve journalistisk og lave dokumentarfilm. Steen var på samme tid moderne og dannet, streng og flegmatisk. Han var en enorm inspiration for mange af os, der bare hungrede efter viden og oplevelser. Steen var åben og humoristisk, men kunne også være hurtig på aftrækkeren og kort for hovedet, hvis han blev mødt med selv ganske relevante spørgsmål. "Det ved jeg sgu ikke" var hans valgsprog, hvis der blev spurgt om allehånde praktiske spørgsmål, som han ikke lige kunne tage stilling til. Hans måde at være på kunne virke skræmmende, men mest var han inspirerende og givende. Generøs.

Jeg har tit tænkt på, hvor tilfældigt - og heldigt - det var, at vi fik Steen som lærer i Tørring. At han kunne være endt alle mulige andre steder, på Litteraturvidenskab i København, i Aarhus eller - en frygtelig tanke - på Statsskolen i Horsens, men det var altså os, der fik glæde af alt det, han kunne. Det var en gave.

Steen var - udover at være underviser og oversætter - en iværksætter. Sammen med et par håndfulde andre gymnasielærere købte han biografen i Tørring og sørgede i en årrække for, at man - udover et normalt repertoire - kunne se god, klassisk filmkunst i byen. Det var ingen overskudsforretning. Senere importerede han vin og andre kvalitetsvarer fra Frankrig, Spanien og Italien og åbnede Den Blå Port i Sjællandsgade, som var et overskudslager af gode sager. Især til ganen.

Steen havde i sine unge dage plukket vin i Frankrig, og det var dér, han fik inspirationen til selv at importere vin fra gastronomiens kerneland. Sammen med Tue, min barndoms- og gymnasieven, slog vi i 1984 vejen forbi Steens lejede hus i Valréas i Sydfrankrig på vores interrailtur til Portugal. Vi havde svært ved at finde huset, det var inden gps'ens tid, men da vi så, der lå en dansk udgave af Umberto Ecos "Rosens Navn" på bordet udenfor huset, vidste vi, at vi var på rette vej. Vi blev godt behandlet, fik god mad og vin, og det var mit første møde med et Frankrig, jeg også er kommet til at holde meget af.

Innovation, gode råvarer, nytænkning, godt design, dyb journalistik og litteratur var noget, der virkelig betød noget for Steen. Han var en af de første i Danmark, der købte en Tesla, og han kunne ganske enkelt ikke forstå - altså SLET ikke forstå - at man i et land som Danmark ikke prioriterede vilkår for el-biler på en helt anden måde, end vi gør det i dag.

I mandags tog jeg et smut forbi Sjællandsgade, da min egen far var kommet på hospital i Skejby. Jeg fik at vide, at Steen lidt akut også var kommet på hospitalet. Jeg talte med ham i telefonen, og vi sms'ede om hans og min fars tilstand. Hans sidste besked i tirsdags lød: "Kig forbi næste gang".

Der kommer ikke en næste gang. Vi er mange, der allerede savner dig. Æret være Steens minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce