Annonce
Debat

Minder fra 4. maj 1945: Vi følte både jubel og hævntørst

"Efter en kort pause for slukket mikrofon, hvor tyske støjsendere er alene om at fylde æteren, kan Johannes G. Sørensen improvisere de ikoniske ord, der for altid udødeliggør frihedsbudskabet og markerer afslutningen på de fem forbandede år", skriver Louis Bülow. Grafik: Jens Nex

Befrielsen maj 1945: "Her er London. Vi gentager …".

Om aftenen den 4. maj 1945 når frihedsbudskabet til Danmark gennem BBC's danske udsendelse, der sendes fra et kælderstudie i London – og som manden med den gyldne stemme falder det i Horsens-drengens, redaktør Johannes G. Sørensens, lod at viderebringe det lykkeligste budskab i Danmarks historie.

Den fredag aften har hans gamle forældre – købmand Jens Sørensen og hustruen Marie – sat sig godt til rette i deres lune stue i det midtjyske for at lytte til sønnen, der som så mange gange før speaker fra London.

Annonce

Klokken er 20.36

Efter en kort pause for slukket mikrofon, hvor tyske støjsendere er alene om at fylde æteren, kan Johannes G. Sørensen improvisere de ikoniske ord, der for altid udødeliggør frihedsbudskabet og markerer afslutningen på de fem forbandede år.


Svært bevæbnede medlemmer af modstandsbevægelsen trawlede Aarhus igennem med alenlange interneringslister med navne på dem, der befandt sig på den forkerte side af kridtstregen


"Her er London … I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager …".

Sidst i udsendelsen bliver det Johannes G. Sørensen forundt at sende en hjertevarm hilsen til sin mor, der netop den aften kan fejre sin 67-års-fødselsdag derhjemme, men hans søde ord nærmest drukner i endeløs jubel, festrus, hurra'er og tidens bedste pullimut.

På et splitsekund forvandles det ganske land til en sydende heksekedel, en eksplosion af glæde og begejstring.

I Aarhus bliver de forhadte mørklægningsgardiner flået ned og smidt på flammende bål på torve og gader, tændte stearinlys sættes i alle vinduer – hele den indre by glitrer og funkler.

Man stimler sammen, omfavner hinanden, man fester, synger og danser sig gennem den søde og milde majnat, slider skosåler og stemmebånd til "It’s A Long Way To Tipperary", danske nationalhymner og gamle fædrelandssange.

Århus Stiftstidendes udsendte reporter oplever de glade løjer i Søndergade og ser folk med små og store dannebrogsflag strømme ud på gader og stræder: "Store skarer kom syngende arm i arm … Vinduer var slået op, man vinkede til hinanden fra husene til gaden og fra gaden til husene. Et sted svingede en dame fra en altan med en kassekande".

I den helt anden ende af landet i København tager en vis Anker Jørgensen – nu 22 år gammel og leder af en større modstandsgruppe – samme aften hovedstaden rundt med en overfyldt sporvogn for på nærmeste hold at opleve befrielsen.

Han har ellers den aften indkaldt sin modstandsgruppe til alarmprøve kl. 22, men kan i stedet notere i sin dagbog: "Kl. 21 Befrielsen. Panik og vild Jubel. Sporvognene med Passagerer paa Taget. Fuld Blus over det hele … Man græd den 9. April 1940 og sang nu den 4. Maj af Glæde".

Allerede dagen efter, den 5. maj 1945, krævede den nye statsminister Vilhelm Buhl i sit budskab til den danske befolkning kontant afregning hér og nu og et retsopgør med besættelsens landssvigere og værnemagere: Hurtig og håndfast skal denne afregning være, men også retfærdig.

I øvrigt den selvsamme Vilhelm Buhl, der under den tyske besættelse som landets statsminister fordømte modstandsbevægelsens sabotageaktioner i stærke vendinger og opfordrede det danske folk til at angive frihedskæmperne.

Efter fem år med tyranni og undertrykkelse gennemsyrede en anti-tysk folkestemning alle afkroge og alle samfundslag. Den oppiskede folkestemning levnede ikke plads til nuancer, og i de hektiske befrielsesdage kunne befolkningen slippe al sin indestængte vrede og frustration løs.

Folketinget indførte en lang række love om landsskadelig virksomhed med tilbagevirkende kraft, herunder dødsstraf, og almindelig anstændighed og retsfølelse kom til at stå for skud. I bogen om folkestyrets historie "Land at lede" tager historikeren Kaare R. Skou således bladet fra munden i forbindelse med retsopgøret:

"Rigsdagens behandling af straffeloven var mildest talt lemfældig, men den handlede under pres fra frihedskæmperne og folkestemningen ... vilkårligheden og forholdet mellem skyld og straf, som tiden skred frem, blev mere og mere åbenlys".

Som det var tilfældet med gårdejer og modstandsmand Kristen Juul Christensen fra Dansk Samling, der var indtrådt som minister uden portefølje i befrielsesregeringen. Ministeren lagde dengang ikke skjul på, at "de gamle har lært for lidt af tiden, der gik … Man gør nok klogt i at huske, at det er modstandsbevægelsens folk, der har våbnene".

Høresteretssagfører C. B. Henriques, en af Danmarks højest ansete jurister og formand for Mosaisk Troessamfund fra 1930 til 1946, manede til besindelse og beskrev retsopgøret med et ofte citeret udtryk: "Vi lever i et juridisk galehus".

Allerede på befrielsesaftenen, den 4. maj 1945, gik jagten ind på Gestapos håndlangere. Svært bevæbnede medlemmer af modstandsbevægelsen trawlede Aarhus igennem med alenlange interneringslister med navne på dem, der befandt sig på den forkerte side af kridtstregen – nazi-sympatisører, landsforrædere, stikkere, værnemagere, medløbere, tyskertøser og feltmadrasser.

Selvtægt og pøbeljustits florerede, og stående på ladet af åbne lastbiler med hænderne i vejret blev de arresterede kørt gennem byens tætpakkede gader og stræder til folkemængdens spot og spé, mens spyt og snot drev ned ad deres ansigter …

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Udbrud af ekstra smitsom corona-variant: Vuggestue og børnehave i Risskov lukket

Sport For abonnenter

Kommentar: Der er ingen vej udenom - Uefa eller Hjulmand taler usandt

Aarhus

Sygeplejerskerne strejker: De første aflysninger er på vej til patienterne

Aarhus For abonnenter

Beboere frygter, at dødskørsel på Aarhus Ø vil koste liv: Vagter og afspærring af p-plads er i spil til at dæmpe uroen

Annonce