Annonce
Aarhus

Mindre forurening fra færgerne: Molslinjen får landstrøm ved ny færgeterminal

Når Molslinjen flytter til sin nye færgeterminal på Østhavnen, kan den få strøm til sine systemer fra et nyt landstrømanlæg. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Når Molslinjen flytter ind på ny terminal på Østhavnen, vil færgerne kunne modtage landstrøm og spare klimaet for 1.400 tons CO2 om året.

AARHUS: Når Molslinjen i slutningen af 2020 flytter til sin nye færgeterminal i Østhavnen, kan færgerne slukke dieselmotorerne om natten.

I stedet kan de slutte sig til et nyt landstrømanlæg og spare klimaet for en hel del CO2.

Det er nemlig nødvendigt for rederiets drift, at alle færgernes systemer kører, selv om de ligger i havn for natten.

- Der bliver arbejdet på færgerne hele natten. Der er motorer, der skal vedligeholdes og repareres. Desuden bliver der gjort rent, og arbejdet i køkkenet. Der er også en forholdsvis stor mængde IT ombord, som det ikke er hensigtsmæssigt at starte op hver morgen, fortæller Molslinjens kommunikationschef Jesper Maack.

Annonce

- Et af mange klimaskridt

Samtlige tre færger, der sejler mellem Aarhus og Odden, overnatter i Aarhus.

Molslinjen har lavet en løselig beregning, der siger, at det sparer klimaet for 1.400 tons CO2 om året, når det er landstrøm og ikke dieselmotorer, der holder færgernes systemer i gang.

- Måske ikke noget, der får kloden til at ånde lettet op, men et af mange skridt, siger Jesper Maack.

Til sammenligning er 1.400 tons CO2 om året lige præcis den mængde CO2, Roskilde har sparet ved at at indsætte elbusser på al sin bybuskørsel. 20 elbusser er der tale om.

Eller sagt på en anden måde: 1.400 tons CO2 svarer også til, hvad 500 typiske familiebiler - VW Golf Diesel - udleder på et år, hvis de kører 25.000 kilometer hver.

- Bæredygtighed for alvor

Landstrømanlægget bliver en fælles investering for Molslinjen og Aarhus Havn.

Og den giver god mening for havnen, fordi den reducerer miljøaftrykket fra de 3.800 anløb, som Molslinjens færger hvert år foretager i Aarhus Havn.

- Når hver eneste færge, der ankommer til Aarhus Havn, kan tilsluttes anlægget, er der for alvor bæredygtighed at hente. Og desuden kræver anlægget ikke ekstra energi-infrastruktur til terminalen, idet anlægget kan tilsluttes den nuværende infrastruktur, siger Aarhus Havns kundechef, Nicolai Krøyer.

Dunstende krydstogtskibe

Færgerne fra Molslinjen er meget langt fra at være de eneste skibe, der anløber Aarhus Havn.

For eksempel anløbes havnen også af krydstogtskibe, der har deres dieselmotorer tændt, mens de ligger til kaj og gæsterne besøger Aarhus og omegn.

I 2018 var der tale om 42 krydstogtskibe, der ifølge en Cowi-rapport – mens de lå i havnen – udledte 2.256 tons CO”, 41 tons NOx (giftige gasser) samt 1,2 tons partikler.

Grøn energi

Den klimabelastning skabte en hel del debat sidste år, men Aarhus Havn viger tilbage for at bygge et landstrømanlæg til de store krydstogtskibe, fordi prisen er høj – 42 millioner kroner – og langt fra alle krydstogtskibe er bygget, så de kan modtage strøm fra land.

I stedet arbejder Aarhus Havn på at etablere sin egen energiforsyning, baseret på grøn strøm fra solceller på havnebygningernes tage og fra vindmøller på havnen.

Den grønne energiforsyning skal levere strøm til havnens virksomheder og til landstrømsanlæg, der kan anvendes af andre end krydstogtskibe.

- Vi er i fuld gang med at etablere den grønne energiforsyning, men hvornår systemet er klart, afhænger af forskellige faktorer, som jeg ikke kan komme nærmere ind på, siger Nicolai Krøyer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce