Annonce
Debat

Mindre signalpolitik og mere medmenneskelighed: Regeringens udlændingepolitik er klart eksempel på symbolpolitik

"Når landets borgmestre nu på rigid vis skal tvinges til at give håndtryk til alle nye statsborgere, hvis og når corona-restriktionerne omkring afstand og kontakt lempes, så er det et klart eksempel på, at signalpolitik har vundet over fornuft og rimelighed", skriver Paw Amdisen og Charlotte Vindeløv. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen/Ritzau Scanpix

DEBAT: Regeringens og dermed Socialdemokratiets udlændingepolitik har taget en uforståelig drejning. En drejning, som står i kontrast til det internationale udsyn og den internationale solidaritet, som Socialdemokratiet ellers sammen med arbejderbevægelsen altid har stået for, og som også er en del af SF’s DNA.

Det virker som om, det er blevet vigtigere for regeringen og Socialdemokratiet at sende signaler om hårdhed og stramninger, end det er at sikre en god og velfungerende integration og at sikre, at vi i Danmark overholder internationale forpligtelser.

Når landets borgmestre nu på rigid vis skal tvinges til at give håndtryk til alle nye statsborgere, hvis og når corona-restriktionerne omkring afstand og kontakt lempes, så er det et klart eksempel på, at signalpolitik har vundet over fornuft og rimelighed. Også den fornuft og rimelighed, som Socialdemokratiet og Mette Frederiksen egentlig før har signaleret på området.

Annonce

Det sagt, så er de tvungne håndtryk trods alt i den lettere afdeling. Når det kommer til hjemsendelsen af syrere til Damaskus-området eller sagen omkring danske børn i IS-lejre eller de nye skærpede krav til statsborgerskab, så er konsekvenserne af signalpolitikken straks mere alvorlige.


Det må en gammel politisk bevægelse, som rummede stolte internationalister som Olof Palme og Svend Auken, kunne gøre bedre:


Hvorfor er det, at Danmark går enegang? Hvorfor er det, at man vil placere syriske flygtninge - hvoraf mange er blevet en velintegreret del af det danske samfund - i udsendelseslejre sammen med udviste kriminelle, hvor de vil leve som i et fængsel, miste alle livsperspektiver og ikke længere deltage positivt i det danske samfund?

Der er og bliver givetvis ingen aftaler med Assad-styret om hjemsendelse, da man bl.a. ikke ønsker at samarbejde med regimet. Men man har åbenbart i modsætningen til resten af det internationale samfund (undtagen Orbans Ungarn) ingen forbehold i forhold til intentionen om at sende flygtninge retur i armene på dette regime. Der er noget, der ikke stemmer.

Det må en gammel politisk bevægelse, som rummede stolte internationalister som Olof Palme og Svend Auken, kunne gøre bedre:

Mindre signalpolitik, mere medmenneskelighed!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus For abonnenter

Beboere frygter, at dødskørsel på Aarhus Ø vil koste liv: Vagter og afspærring af p-plads er i spil til at dæmpe uroen

Annonce