Mine fotos skal ikke stå alene

Odder: "Og vi lader lige billedet tale for sig selv."

Der er ingen tvivl om, at motivet på mange af Henrik Kokborgs fotos fra Tyrkiet, Iran og Syrien fortæller en masse om de mennesker, han portrætterer - uden ord. Alligevel vil han helst supplere billederne med beretningen om, hvor de taget, hvem de forestiller, og hvad der sker for de mennesker, han udødeliggør på sin fotos. For vi skal ikke kun observere - vi skal lære.

Derfor er der også vedhæftet en lille forklaring ved mange af de 58 fotos, som lige nu hænger på gangen i VokseVærket i Vitapark, hvor hans egen virksomhed, Integrationsinfo også holder til.

- Forklaringerne er tilføjet, fordi jeg ikke kun vil vise opdateringer af under hvilke vilkår primært flygtninge i nærområderne lever. Jeg vil også fortælle om deres kultur på godt og ondt, siger den 50-årige konsulent, der lever af at undervise politiet, socialrådgivere, lærere og mange flere i, hvorfor der er grupper blandt flygtninge og indvandrere, hvor danskernes integrationsforsøg meget ofte slår fejl.

Henrik Kokborg mener, at en af forklaringerne på, hvorfor vi ikke bliver dygtigere til at håndtere de mest udfordrende målgrupper, er vores forkærlighed for kun at se positive historier. Vi elsker at spejle os i dem.

- Det er selvfølgelig dejligt, når det lykkes at få eksempelvis flygtninge i arbejde. Men det er en kendsgerning, at kun 30 pct. af alle flygtninge og indvandrere faktisk kommer i arbejde. Et tal, som knap har rykket sig i årtier, siger konsulenten, der mener, at mange fagfolk mangler den helt basale forståelse for andre kulturer. For hvordan skal man få folk i arbejde, hvis man ikke ved, hvordan de tænker? Og hvad hjælper det at få andengenerationspigerne til at tage en studentereksamen, hvis de alligevel ikke må arbejde, når de bliver gift?

- Jeg vil ikke nedgøre det etablerede system, og jeg har stor respekt for de mennesker, der ved en masse om integrationsprojekter. Problemet er bare, at mange af projekterne er bygget op omkring en bestemt indsats, eksempelvis netop at få folk i jobs. Når noget så lykkes, lukkes projektet ned igen - uden at man har gjort noget for alle dem, der ikke er kommet i arbejde, siger Henrik Kokborg, der for år tilbage besluttede, at han ville grave et lag dybere og finde ind til indvandreres og flygtningenes værdier og normer. Både de gode og de uforståelige. Derfor er de to årlige rejser til Mellemøsten som en vitaminindsprøjtning for ham.

- For mig at se findes der i dag nærmest to parallelsamfund i Danmark. Det danske og så det, som har udviklet sig i indvandrer- og flygtningemiljøet. Ved at søge tilbage til det, disse befolkningsgrupper kommer fra, forstår jeg langt nemmere, hvorfor de handler som de gør i Danmark. Ikke at jeg vil acceptere alt - men jeg kan jo kun motivere ved at forstå, siger Henrik Kokborg og bruger gerne den sidste taletid på noget, som han finder lige så vigtigt som at forsøge at forstå andre kulturer:

- Vi skal også huske at være lidt mere stolte over vores egen kultur - for den er jo heller ikke at fornægte.