Annonce
Horsens

Minimumsnormeringer: en sejr for befolkningen

Mandag blev finansloven præsenteret, og her er der afstat et millardbeløb til minimumsnormeringer, det vækker glæde hos stifterne af "Hvor er der en voksen - Horsens". Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
1,6 milliarder og minimumsnormeringer i 2025. Finansloven spreder glæde blandt de lokale stiftere af "Hvor er der en voksen - Horsens".

Horsens: "Hvor er der en voksen?", har vrede forældre over hele landet spurgt politikerne det seneste år. Og det lader til, at politikerne har lyttet. For da regeringen og støttepartierne mandag aften kunne præsentere en færdig finanslov for 2020, var minimumsnormeringer blevet en realitet - i 2025.

Og det glæder en af foregangskvinderne og medstifter af Hvor er der en voksen - Horsens, Sanne Stensig Tange.

- Jeg sad og så det i aftens, det var et stort øjeblik - jeg synes, det er fantastisk, siger hun og fortsætter:

- Jeg havde mine bange anelser. Det har lydt i debatten, som om det alligevel ikke ville blive prioriteret, men blive lagt ud kommunalt. Så det, at det er vedtaget, er bare megastort - og vigtigt.

Annonce

Det er en sejr for os - det viser, hvad vi kan som befolkning, når vi står sammen og går på gaden.

Sanne Stensig Tange

En sejr

I aftaleteksten for finansloven er målet, at der skal være minimumsnormeringer - det vil sige tre børn pr. voksen i vuggestuerne og seks børn pr. voksen i børnehaverne - i 2025. Altså en løbende indfasning, og den tidshorisont er Sanne Stensig Tange ikke begejstret for.

- Jeg synes selvfølgelig ikke, det er hurtigt nok. Der er børn, som allerede nu har brug for det, og der kunne godt laves en mere akut plan. Men jeg ved jo også, at der er ting, som tager tid, siger hun.

Hun ser finansloven som en sejr for bevægelsen og et bevis på, at det nytter noget at råbe op.

- Det er en sejr for os - det viser, hvad vi kan som befolkning, når vi står sammen og går på gaden. Jeg tror langt fra, at politikerne var kommet hertil uden befolkningens protester, siger hun.

Glæde hos SF

Også SF's byrådsmedlem i Horsens, Paw Amdisen, er tilfreds med at minimumsnormeringer er kommet på finansloven. I kommunens eget budget for 2020 er minimumsnormeringer tænkt ind over en fireårig periode, men den bliver nu kortere, håber han. Og han er da heller ikke sen til at rose forældrenes vedholdenhed.

- Med de penge, der nu kommer fra staten til normeringer, er det min forventning, at vi kan komme i hus med minimumsnormeringer noget hurtigere, end vi havde regnet med lokalt. Også et stykke tid før 2025. Det glæder mig, og jeg synes virkelig, at de faglige organisationer og forældre, der har presset på for det her, skal klappe sig selv på skulderen, lyder det fra Paw Amdisen i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce