x
Annonce
Danmark

Minister afventer effekt af VLAK-indgreb mod udlændinges SU

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

SU-udgifter til udlændinge har overskredet loft de seneste år. Minister afventer virkning af initiativer.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) venter i øjeblikket på at se en effekt af den tidligere regerings forsøg på at nedbringe statens udgifter til SU til udenlandske studerende.

Annonce

Først når det er slået fuldt igennem, giver det mening at tage stilling til, hvordan man ellers kan sætte ind. Det siger ministeren på et samråd.

- Der er sat en række initiativer i gang, og vi har slet ikke set effekten endnu. Derfor vil jeg gerne afvente, hvordan det falder ud, siger hun.

- Hvis vi derudover i fællesskab kan se, at vi kan gøre det endnu klogere, så vil jeg gerne være med til at diskutere det.

Den daværende VLAK-regering skar i 2018 antallet af engelsksprogede uddannelsespladser på universiteterne ned med 1000 for at lægge en dæmper på SU-udgifterne til udlændinge.

I det såkaldte forståelsespapir har den nye regering og dens støttepartier dog imidlertid aftalt at annullere indgrebet. Ministeren vil dog fastholde indgrebet i hvert fald i 2020.

Det er Venstres Ulla Tørnæs, som har indkaldt til samrådet.

Hun vil vide, hvordan regeringen vil leve op til, at partierne bag SU-forliget i 2013 fastsatte et loft over udgifter til SU til EU-borgere. Det må maksimalt være på 437 millioner kroner årligt.

Ulla Tørnæs og samrådsspørgerne fra blå blok mener, at ministeren er i risiko for at bryde med forliget, når regeringen på sigt vil åbne for flere engelsksprogede studerende fra resten af Europa.

Ane Halsboe-Jørgensen afviser et potentielt forligsbrud. Hun ser ingen modsætning mellem forståelsespapir og forlig.

- Vi har i fællesskab aftalt et loft, og det forlig har jeg meget stor respekt for. Det forlig har jeg tænkt mig helt og holdent at stå inden for, siger hun.

- Det bedste, man er kommet op med, er den her begrænsning på studiepladser, og jeg har endnu ikke fundet på en bedre vej at gå. Men jeg synes, da vi skal se på, om vi kan gøre det klogere.

Antallet af udenlandske studerende, der får SU i Danmark, er nærmest eksploderet siden en EU-dom i 2013.

Den slog fast, at borgere fra EU-lande samt blandt andet Norge og Schweiz har ret til SU på lige fod med danske studerende.

Det eneste krav er, at de arbejder 10-12 timer om ugen ved siden af studierne. Dermed får de status som vandrende arbejdstagere.

I 2018, der er det seneste år, som er opgjort, landede beløbet på 513 millioner kroner. Altså over en halv milliard.

Tallene for 2019 regner ministeren med at kunne præsentere for forligskredsen efter sommer.

/ritzau/

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Debatten om prisen for et menneskeliv må vente til bedre dage

Debatten er allerede i gang. Den om prisen for et menneskeliv. Den måtte uvægerligt komme, som den altid bør og gør, når staten enten går i krig, bygger stort eller blot overvejer at gøre det. Lige nu står vi foran den største sundhedsudfordring i mange, mange år med corona-krisen på vej mod sit forventlige højdepunkt her i Danmark. Så mens vi venter på stormen, så lever debatten om prisen for et menneskeliv på de sociale medier, i landets aviser og formentlig også ude i hjemmene. Den kommer selvfølgelig, fordi staten indtil videre er ved at pumpe 285 milliarder kroner ud til hjælpepakker, fordi både små og store virksomheder lukker og nogle bukker under for krisen. Så derfor er det helt naturligt, at debatten kommer. Men den kommer bare alt for tidligt. Inden du gør dig til deltager i den debat, så gør dig selv - og alle andre - den tjeneste at bruge nogle minutters tanker på følgende: Hvor meget er dit barn værd? Hvor meget skal staten bruge på at redde din ægtefælle i et spørgsmål om liv eller død? Og spørg dig selv, hvor mange kroner det skal koste at redde din bedste ven, hvis vedkommende har fået kræft? Når du har tænkt godt og grundigt over det, så er du langt bedre rustet til at deltage i debatten. Og du vil højst sandsynligt have fundet ud af, at der ikke kan sættes et prisskilt på den behandling, som skal redde dit barn, din ægtefælle, din bedste ven. Anderledes er det åbenbart, når man står på afstand og tænker på de mange milliarder af kroner, der lige nu bruges i Danmark - og endnu flere milliarder rundt om i hele verden. Når man står derude, og måske er virksomhedsejer eller besidder en aktiemajoritet i et firma, så er prisen meget høj. Det er utroligt nemt at sige, at det er mennesker uden følelser, der lige nu gerne vil debattere prisen for et liv. Men nogen skal starte debatten. Uanset om vi kan lide det eller ej, så er det jo et vigtigt spørgsmål. Det gælder også den dag, hvor vi ikke har corona, men kæmper med andre svære sygdomme, hvor prisen på medicin for at holde folk i live er himmelhøj. Debatten er vigtig, og den er svær. Især lige nu, hvor corona fylder det hele, hvor følelser blokerer for en saglig diskussion. Det er derfor ikke nu, debatten skal tages. Den skal gemmes til bedre dage, hvor der forhåbentligt er plads og tid til at gå i dybden med det meget svære spørgsmål; Hvad er prisen for et menneskeliv?

Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Aarhus

Sygeplejerske på hospital i corona-alarm: - Jeg har aldrig oplevet sådan et sammenhold

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce