Annonce
Indland

Minister bakker op om kommune i tilspidset vejstrid

Martin Lund Madsen spærrede vejen, efter han i Højesteret fik medhold i, at vejen var ulovlig. Arkivfoto: Steen Rasmussen.

Vejen Kommune får opbakning fra transportminister Ole Birk Olesen (LA) i sagen om Skovgårdsvej, som storbonden Martin Lund Madsen spærrede i oktober. Ministeren ser ikke andre muligheder, end at kommunen lovliggør vejen med en ny ekspropriation, efter den oprindelige er blevet erklæret ugyldig. Martin Lund Madsen tager ministerens udmelding med sindsro.

Skovgårdsvej: Det har ikke skortet på kritik af Vejen Kommune i den omstridte sag om Skovgårdsvej. Flere Venstre-folk og også Dansk Folkeparti har kritiseret kommunen for at igangsætte en ny ekspropriation af Skovgårdsvej, efter at Højesteret gav landmand Martin Lund Madsen medhold i, at vejen er ulovlig. Transportminister Ole Birk Olesen (LA) udtrykte således i folketingssalen onsdag opbakning til kommunens beslutning om at igangsætte en ny ekspropriation.

-Jeg synes ikke sagen er grotesk. Sagen har været uheldig. Men først og fremmest må man sige, at det står kommunen frit for at indlede en ekspropriationssag, lød det fra Ole Birk Olesen, efter at Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, havde bedt ham om at forholde sig til sagen.

Martin Lund Madsen spærrede 22. oktober vejen, fordi han i Højesteret har fået medhold i, at ekspropriationen af en del af hans jord til vejen er ulovlig. Ekspropriationen var nemlig sket med hjemmel i elektrificeringsloven i stedet for vejloven. Vejen Kommune har nu valgt at igangsætte en ny ekspropriationsproces, og det har fået landmanden til at rejse kraftig kritik af kommunen og borgmester Egon Fræhr (V) og har fået ham til at stævne både kommunen og Banedanmark.

Annonce

Sagen kort


  • Vejen Kommune indgik i 2013 en samarbejdsaftale med Banedanmark om opgradering af bro- og vejsystemet omkring banen i forbindelse med gennemførelse af elektrificering af jernbanen mellem Kolding og Esbjerg. Trafikministeriet gav grønt lys til projektet og vurderede, at ekspropriation kunne foretages med hjemmel i elektrificeringsloven.
  • Det var Martin Lund Madsen og hans advokater ikke enige i. De stævnede Banedanmark og mente, at der var tale om en ulovlig ekspropriation.
  • I 2015 fik han medhold i Byretten. Sagen blev anket til Landsretten, hvor Banedanmark fik medhold. I september endte sagen i Højesteret, som gav Martin Lund Madsen ret i påstanden om ulovlig ekspropriation.
  • Vejen Byråd har besluttet at sætte gang i en proces for at lovliggøre projektet. Byrådet har igangsat en ny ekspropriation - denne gang efter vejloven.
  • Det har fået Martin Lund Madsen til at spærre vejen.

Alternativet er værre

Kommunens ageren har mødt kritik fra flere sider. Blandt andet fra Egon Fræhs egne partifæller i Folketinget Søren Gade (V) og retsordfører Preben Bang Henriksen (V) og altså Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen, der kalder sagen grotesk. Men Ole Birk Olesen kan ikke se, hvordan kommunen kan gøre andet end at forsøge at lovliggøre vejen via en ny ekspropriation.

- Havde man i stedet benytte vejloven, som kommunen nu vil gøre, havde der ikke været nogen som helst problemer med eksproprieringen. Og alternativet er, at den nyanlagte vej bliver revet op med tab af de millioner, der er blevet brugt af skatteyderne i Vejen Kommune for at anlægge vejen, til følge, siger han.

Peter Kofod Poulsen er overrasket over, at Ole Birk Olesen bakker op om kommunens forsøg på at lovliggøre vejen. Han mener, at kommunen enten bør indgå et forlig med Martin Lund Madsen eller alternativt rive vejen op. Også selvom det vil koste Vejen Kommune millioner af skattekroner.

- Det er den løsning, jeg ser. Sådan er det bare. Når en borger vinder, har en borger vundet, siger han.

Rolig landmand

Martin Lund Madsen selv tager ikke opbakningen til Vejen Kommune fra ministeren så tungt.

- Det er jeg rolig over for. Jeg er tryg ved, at vi kører en retsag om fjernelse af vejen i Esbjerg. Den tror jeg, vi vinder. Og der er slet ikke grundlag for at anlægge den vej. Så vi kører sagen til ende, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce