Annonce
Indland

Minister: Bilister og togrejsende kan betale Kattegatbro

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det vil være oplagt at lade brugerne betale for en mulig Kattegatforbindelse, mener Benny Engelbrecht (S).

Regeringen har valgt at gå videre med at undersøge muligheden for en fast forbindelse over Kattegat.

Og hvis projektet ender med at blive realiseret, så bliver det sandsynligvis brugerne af forbindelsen, der skal stå for finansieringen.

Det er en oplagt vej at gå, mener transportminister Benny Engelbrecht (S).

- I Danmark har vi en god tradition for at bygge faste forbindelser, som bliver rent finansieret af brugerbetaling eller med en medfinansiering af EU. Og det vil være helt oplagt at kigge i samme retning.

- Det vil sige, at hvis en fast forbindelse bliver bygget efter den metode, så kommer den ikke til at betyde, at der så bliver investeret mindre i anden infrastruktur i Danmark, fordi den hviler i sig selv, siger Benny Engelbrecht.

Den forundersøgelse, som S-regeringen går videre med, er en forudsætning for, at politikerne kan træffe en endelig beslutning om at bygge en fast forbindelse over Kattegat.

Ifølge Benny Engelbrecht skal den blandt andet klargøre eventuelle trafikale eller miljømæssige udfordringer ved projektet.

Det er klogt, at regeringen vil gå videre med forundersøgelserne, som den daværende VLAK-regering i 2018 satte i gang, mener Venstre.

Ifølge transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) vil det "binde Danmark sammen på en helt ny måde".

Også han peger på brugerbetaling som vejen frem.

- Ellers vil en sådan forbindelse optage det samlede anlægsbudget i mange, mange år frem. Og det kan resten af Danmark jo ikke være tjent med, siger han.

Tidligere har foreløbige undersøgelser sat prisen på en Kattegatforbindelse til mellem 58 og 136 milliarder kroner. Prisen afhænger af, om forbindelsen skal være med eller uden tog.

Benny Engelbrecht understreger, at en forbindelse skal være med tog. Men den behøver ikke at have mulighed for godstransport, hvilket den tidligere beregning hviler på.

Det gør projektet billigere og mere realiserbart, mener han.

En model, hvor forbindelsen er for biler og passagertog, vil ifølge Dansk Industri koste omkring 90-95 milliarder kroner.

Engelbrecht påpeger desuden, at hvis ikke der kommer en Kattegatforbindelse, så bliver man nødt til at investere yderligere i forbedringer og udvidelser af forbindelsen via Storebælt.

Det er forventet, at Storebæltsbroen via brugerbetaling er betalt tilbage i 2032. Det er, 34 år efter at forbindelsen åbnede i 1998. Tilbagebetalingstiden er flere gange blevet skudt frem og tilbage.

Den er blandt andet blevet forlænget, fordi det blev politisk besluttet, at penge fra forbindelsen også skal gå til at finansiere andre infrastrukturprojekter.

/ritzau/

Annonce
Link til baggrund om Storebæltsbroen på Sund & Bælts hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se Danmark: Cirkushest på slap line

Læserbrev

Læserbrev: Regnvejr - det er alvorligt, det her

Ikke, at AGF ikke kan spille fodbold. Ikke, at kommunen er så forhippet på, at alle skal bo i midtbyen, at man nu pønser på at bebygge ganske små åndehuller lige bag Salling ved Telefonsmøgen. Nej – den menneskeskabte globale opvarmning ser nu ud til at true os. Hvis ikke de enorme regnmængder hører op, så bliver vores flade land én stor mudderpøl, hvor det ikke er til at eksistere. Jeg troede ellers på, at det først ville ramme Maldiverne, der bliver oversvømmet af havet, og dernæst landene nedenfor Himalaya, der vil komme til at mangle vand, når gletcherne er smeltet ned og Ganges, Mekong med andre floder er tørret ud. Høje temperaturer og varme giver nedbør, og det ene lavtryk efter det andet er væltet ind over os ude fra Atlanterhavet og Nordsøen (Vesterhavet) i en sådan grad, at vi kun iført gummistøvler kan bevæge os udenfor befæstede arealer. Holstebro, Horsens, Vejle og Kolding er oversvømmet, og hundredvis af villa-, sommerhus- og kolonihaver står under vand. I Århus Stiftstidendes tillæg Danmark sås torsdag 20. februar på bagsiden et luftfoto af et oversvømmet kolonihaveområde i Kolding. Hvorfor ikke bringe et sådant billede på forsiden i respekt for alvoren i det her? I en leder samme dag opfordrer Hans Petersen til at lade en rendegraver køre ind på en mark og afhjælpe en villa-nabogrund, der er truet af oversvømmelse fra marken. Ja – men hov, kan den rendegraver i det hele taget køre på marken? Og kan landmanden køre på marken? Hvad med vintersæden, den er vel regnet og rådnet væk? Det vil give enorme tab på valutabalancen, hvis ikke vores ellers udskældte landbrug kan komme i marken. Vi må virkelig krydse fingre for, at forårs- og sommersolen vil komme til at skinne i rigt mål, så der kommer gang i fordampningen, gerne samtidig med noget blæsevejr, ellers giver det blot yderligere nedbør. På en måde har vi (den ældre generation) fortjent det. Det er selvforskyldt og ville jo være ganske uretfærdigt, hvis det kun rammer vores børn og børnebørn. Vi har i den grad bygget op til den globale opvarmning med et liv i luksus og overflod. Nu kommer regningen så. For klimaet dette efterår og vinter er så ekstremt, ligesom sommeren 2018, at begge dele må skyldes den menneskeskabte globale opvarmning. Naturen er og bliver den stærkeste, trods al vores viden og teknologi. Piller vi ved den, viser den tænder.

Aarhus For abonnenter

Socialområdet i Aarhus skal spare 45 millioner kroner: Men politikerne er slet ikke færdige

Aarhus For abonnenter

Ældrerådmand vil ikke af med penge til socialområdet: - Det er da dybt uretfærdigt

Annonce