Annonce
Alarm 112

Minister efter Britta Nielsen-dom: Vi har strammet op

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Socialminister Astrid Krag (S) vil ikke tage stilling til, om dommen over Britta Nielsen er for mild.

I 25 år svindlede Britta Nielsen sin arbejdsplads Socialstyrelsen for 117 millioner kroner, før det blev opdaget.

Annonce

Siden sagen kom frem i efteråret 2018, er der dog rettet op i Socialstyrelsen.

Det forsikrer social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

- Der er selvfølgelig sket ting i både Socialstyrelsen og ministeriet, der handler om at stramme op på arbejdsgange og procedurer, for at sikre at vi ikke kommer til at se sådan en sag igen.

- Der er blevet oprettet de nødvendige funktionsadskillelser, så der i fremtiden ikke vil være nogle enkeltmedarbejdere, der sidder, som Britta gjorde.

- Hun havde flere roller, der gjorde, at hun både kunne udmønte tilskud, ændre i kontonumre og udbetale tilskud. Det kan man ikke længere, siger ministeren.

Tirsdag faldt der dom over Britta Nielsen. Hun blev idømt seks år og seks måneders fængsel for at have svindlet styrelsen for 117 millioner kroner.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, skriver efter dommen, at den virker mild.

- Blot 6,5 års fængsel til Britta Nielsen for at have svindlet den danske stat og de mest sårbare grupper i samfundet for over 100 millioner kroner. Det virker umiddelbart som en mild straf, skriver han.

Astrid Krag vil dog ikke tage stilling til, om dommen er mild.

- Jeg skal ikke gøre mig til dommer. Det har vi domstolene til, siger hun.

Samtidig fortæller hun, at dommen er vigtig for tilliden til det offentlige.

- Jeg tror, at det er vigtigt for danskernes tillid til det offentlige og vores velfærdssamfund, at man kan se, at man ikke kan foretage den form for omfattende svindel mod fællesskabet ustraffet, siger Astrid Krag.

Britta Nielsen vil ikke anke dommen, men anklagemyndigheden har to uger til at overveje, om den vil anke.

Uanset er der stadig et retligt efterspil i sagen. For Britta Nielsens tre børn er blevet tiltalt for groft hæleri for cirka 51 millioner kroner for at have modtaget penge fra svindlen. Sagen mod børnene begynder i marts.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce