Annonce
Indland

Minister får eksterne folk til at se på PTSD blandt betjente

Philip Davali/Ritzau Scanpix
En arbejdsgruppe nedsat af den tidligere regering har ikke leveret tilfredsstillende, mener justitsminister.

Når politifolk og fængselsbetjente går på arbejde, risikerer de at blive udsat for så ubehagelige oplevelser, at de bliver syge af posttraumatisk stresslidelse (PTSD).

Alligevel har betjentene ikke den samme mulighed for hjælp og støtte, hvis de udsættes for trusler, farlige situationer eller vold i tjenesten, som soldater har.

Og den problemstilling skal der sættes ind overfor, mener justitsminister Nick Hækkerup (S).

- Jeg har derfor besluttet at igangsætte en ekstern kortlægning af problemerne med PTSD blandt vores politi- og fængselsbetjente.

- Derudover vil jeg iværksætte en ekstern evaluering af den eksisterende indsats i politiet og Kriminalforsorgen, lyder det fra ministeren i et folketingssvar.

Målet er, at der på baggrund af undersøgelsen kan tages stilling til, hvilke nye initiativer som kan tages for at styrke indsatsen for de ramte betjente.

Udmeldingen kommer som reaktion på en artikel i Berlingske tidligere på måneden. Her blev der sat fokus på, at soldater og veteraner har langt bedre muligheder for at få hjælp.

For det er ikke kun soldater, som udsættes for meget voldsomme situationer, pointerede Leif Voigt, der er formand for Politiveteranerne.

- Vi betjente oplever død, ødelæggelse, tilskadekomne og trusler, som man gør i krig. Der er ikke spor forskel på det.

- Skal jeg være skarp, så er soldaterne kun i krig i et halvt år. Vi er det hele livet. Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forstå, at der skal være forskel på, om man er blevet syg i udlandet eller i Danmark med fuldstændig den samme diagnose, sagde Leif Voigt i august.

I 2018 nedsatte daværende justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), en arbejdsgruppe, der inden årets udgang skulle komme med initiativer til at forbedre indsatsen over for tidligere betjente med PTSD.

Men gruppen har ikke leveret resultater, lyder det fra ministeren.

- Det er min opfattelse, at det ikke er lykkedes for arbejdsgruppen at sikre en tilfredsstillende indsats på området, skriver Nick Hækkerup.

Justitsministeriet har ikke et præcist tal eller overblik over antallet af politi- og fængselsbetjente, der er diagnosticeret med PTSD som følge af deres arbejde. Det skal den eksterne undersøgelse også give svar på.

Der er ikke en dato for, hvornår resultatet af undersøgelsen skal være klar.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];