Annonce
forside

Minister får kritik for "meget kontroversielt" valg af præst

Præst i spidsen for folketingsgudstjeneste har ifølge kritikere sammenlignet homoseksuelle og pædofile.

Det er dybt kontroversielt, at kirkeminister Mette Bock (LA) har bedt valgmenighedspræsten Morten Kvist om at prædike ved gudstjenesten i forbindelse med åbningen af Folketinget på tirsdag.

Sådan lyder det fra en række af de folketingsmedlemmer, der skal høre præstens prædiken fra kirkebænkene i Christiansborg Slotskirke. Det skriver DR Nyheder.

- De ting, præsten har givet udtryk for i forhold til homoseksuelle, tager jeg på det kraftigste afstand fra.

- Jeg synes ikke, de falder inden for rammen af en grundtolerance i vores demokrati, siger Flemming Møller Mortensen (S), der er medlem af Folketingets Kirkeudvalg.

Blandt kritikerne er gruppeformand Jacob Mark (SF), kirkeordfører Carolina Magdalene Maier (AL) og ordfører for kirke, religion og livssyn Pelle Dragsted (EL), hvis parti vil afskaffe gudstjenesten.

Den 63-årige Morten Kvist er valgmenighedspræst i Herning og Gjellerup og har i årevis været en aktiv samfundsdebattør - blandt andet som medlem af Etisk Råd og Islamkritisk Netværk.

Han har blandt andet argumenteret imod kirkelige vielser af homoseksuelle.

Tilbage i 2008 kom Morten Kvist for alvor i modvind, da han stillede sig kritisk over for, at to homoseksuelle par blev godkendt som plejefamilier for anbragte børn. I et interview med Politiken udtalte han, at der "nemt kan gå rettighedsfundamentalisme i det".

- For nu at stille det skarpt op: Hvad med de pædofile - har de også rettigheder? De pædofile har et stærkt behov for at være sammen med børn, skal de så have lov til det?

Her ti år senere fastholder Morten Kvist sit synspunkt om, at det er bedst for børn at vokse op med en mor og en far. Men han føler sig misforstået, for han synes modsat sine kritikere ikke, at han med sin udtalelse sammenlignede homoseksuelle med pædofile.

- Jeg sagde bare, at for enden af sådan en vej, hvor man opløser al normalitet, der rejser det spørgsmål sig også. Og det gjorde det også.

- Der har været masser af snak om pædofili siden - også fordi nogle pædofile er begyndt at sige, "vi har også rettigheder", siger han til DR.

Mette Bock kan overhovedet ikke forstå kritikken fra oppositionspolitikerne.

- Jeg synes, det er en indsnævret, misforstået og fordomsfuld tilgang, hvis man mener, at vi skal krydsforhøre de præster, der skal prædike ved Folketingets åbningsgudstjeneste, siger hun og understreger, at Morten Kvist må have "præcis de holdninger, han har":

- Vi lever også i et land, hvor vi skelner mellem religion og politik.

Valget har fuld opbakning fra to borgerlige kirkeordførere, nemlig Venstres Carl Holst og De Konservatives Naser Khader.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce