Annonce
Danmark

Minister vil fordele udsatte elever jævnt på gymnasier

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Gymnasier skal kunne fordele elever på baggrund af karakterer og bopæl, lyder forslag fra regeringen.

Fra næste skoleår skal gymnasierne have mulighed for at fordele eleverne mellem sig efter blandt andet bopæl, karakterer, og samfundslag.

Det mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der foreslår at ændre fordelingsreglerne for gymnasierne, så eleverne bedre afspejler befolkningssammensætningen.

- Regeringen mener, at det er afgørende for sammenhængskraften i vores samfund, at elever møder hinanden på tværs af samfundslag, religion og etnicitet, siger Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelelse:

- Denne løsning løser ikke alle udfordringer og skal følges op af varige og mere omfattende ændringer, siger hun.

Fordelingsudvalgene, som består af rektorer fra gymnasier, skal altså selv kunne fastsætte de lokale regler for fordeling af eleverne, hvis det står til ministeren.

Som det ser ud i dag, er kriterierne angivet i loven og bekendtgørelsen fra ministeriet.

Hvis fordelingsudvalgene ikke kan blive enige, kan regionerne træde til ifølge det nye forslag. Dermed vil ministeriet ikke længere bestemme kriterierne.

Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) er glad for forslaget.

- Det er meget positivt, at ministeren har lyttet til regionerne og gymnasierne og nu tager initiativ til at styrke regionsrådenes rolle, så det bliver lettere at sikre en bedre elevbalance i de områder i de større byer, hvor der er udfordringer.

- Vi mener, at udfordringerne klares bedst, når politikere og rektorer med lokalt kendskab kan vælge det værktøj, der passer til den konkrete situation, siger Stephanie Lose.

Formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø kalder det et rigtig godt første skridt, selv om hun stadig venter på løsninger til de erhvervsgymnasiale uddannelser, der ikke er med i forslaget.

- Regionerne kommer med det her forslag til at spille en meget mere aktiv rolle.

- Det kommer til at betyde, at de enkelte fordelingsudvalg har flere redskaber, når man vil sikre en mere ligelig fordeling af eleverne over hele landet, siger hun.

Formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Martin Mejlgaard, ser også gode perspektiver i forslaget.

- Vi er utrolig glade for, at Pernille Rosenkrantz-Theil vil ændre reglerne, således at fordelingsudvalgene får mere at sige om elevfordeling. De regionale udfordringer er forskellige, så selvfølgelig skal elevfordeling ske lokalt, siger Martin Mejlgaard.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil nu drøfte forslaget med gymnasieforligskredsen. Den består af Folketingets partier undtagen Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus

26-årig dansker var i virkeligheden 45-årig inder: Falsk tandlægepatient afsløret af sit eget tandsæt

Annonce