Annonce
Danmark

Minister vil fordele udsatte elever jævnt på gymnasier

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Gymnasier skal kunne fordele elever på baggrund af karakterer og bopæl, lyder forslag fra regeringen.

Fra næste skoleår skal gymnasierne have mulighed for at fordele eleverne mellem sig efter blandt andet bopæl, karakterer, og samfundslag.

Det mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der foreslår at ændre fordelingsreglerne for gymnasierne, så eleverne bedre afspejler befolkningssammensætningen.

- Regeringen mener, at det er afgørende for sammenhængskraften i vores samfund, at elever møder hinanden på tværs af samfundslag, religion og etnicitet, siger Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelelse:

- Denne løsning løser ikke alle udfordringer og skal følges op af varige og mere omfattende ændringer, siger hun.

Fordelingsudvalgene, som består af rektorer fra gymnasier, skal altså selv kunne fastsætte de lokale regler for fordeling af eleverne, hvis det står til ministeren.

Som det ser ud i dag, er kriterierne angivet i loven og bekendtgørelsen fra ministeriet.

Hvis fordelingsudvalgene ikke kan blive enige, kan regionerne træde til ifølge det nye forslag. Dermed vil ministeriet ikke længere bestemme kriterierne.

Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) er glad for forslaget.

- Det er meget positivt, at ministeren har lyttet til regionerne og gymnasierne og nu tager initiativ til at styrke regionsrådenes rolle, så det bliver lettere at sikre en bedre elevbalance i de områder i de større byer, hvor der er udfordringer.

- Vi mener, at udfordringerne klares bedst, når politikere og rektorer med lokalt kendskab kan vælge det værktøj, der passer til den konkrete situation, siger Stephanie Lose.

Formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø kalder det et rigtig godt første skridt, selv om hun stadig venter på løsninger til de erhvervsgymnasiale uddannelser, der ikke er med i forslaget.

- Regionerne kommer med det her forslag til at spille en meget mere aktiv rolle.

- Det kommer til at betyde, at de enkelte fordelingsudvalg har flere redskaber, når man vil sikre en mere ligelig fordeling af eleverne over hele landet, siger hun.

Formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Martin Mejlgaard, ser også gode perspektiver i forslaget.

- Vi er utrolig glade for, at Pernille Rosenkrantz-Theil vil ændre reglerne, således at fordelingsudvalgene får mere at sige om elevfordeling. De regionale udfordringer er forskellige, så selvfølgelig skal elevfordeling ske lokalt, siger Martin Mejlgaard.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil nu drøfte forslaget med gymnasieforligskredsen. Den består af Folketingets partier undtagen Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce