Annonce
forside

Minister klar til at handle på studie om pesticider og leukæmi

En undersøgelse viser en mulig sammenhæng mellem pesticider og børneleukæmi. Oppositionen råber efter forbud.

Foreløbige resultater i en igangværende international undersøgelse viser, at der kan være en sammenhæng mellem visse pesticider og børneleukæmi.

Det har fået miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal følge undersøgelsen.

Oppositionen ser dog gerne, at der bliver lavet et forbud med det samme.

- Min første reaktion på undersøgelsen var meget voldsom, sådan tror jeg de fleste har det. Derfor har jeg straks sat i værk, at Folketingets partier er blevet indkaldt til en orientering, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Forskerne bag undersøgelsen har oplyst ministeriet, at resultaterne, som er foreløbige, er forbundet med usikkerhed.

Ministeren vil vente på en mere sikker konklusion før et eventuelt forbud.

- Forskerne bag undersøgelsen siger, at der ikke er grundlag for at reagere på det her endnu. Det tager vi for gode varer, når det er forskerne selv, der siger det, fortæller Ellemann-Jensen.

- Det er klart, at hvis der er en sammenhæng, og undersøgelsen, der kommer i løbet af efteråret, viser den sammenhæng, så kommer jeg ud og forbyder stofferne med det samme.

Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, mener, at undersøgelsens foreløbige resultater er meget foruroligende.

- Med udgangspunkt i de foreløbige resultater er det vores anbefaling til ministeren, at man sætter et straksforbud mod de pågældende pesticider, indtil rapporten ligger færdig, siger Christian Rabjerg Madsen (S).

Enhedslisten, SF og De Radikale vil også have stofferne forbudt.

De foreløbige resultater tyder på, at børn kan have øget risiko for at udvikle leukæmi, hvis deres mødre under graviditeten har boet i nærheden af marker, der bliver sprøjtet med visse pesticider.

Undersøgelsen er lavet af National Cancer Institute i samarbejde med Aarhus Universitet, Statens Serum Institut og National Institute of Health.

Resultaterne baseres på data fra danske kvinder og børn i dansk undersøgelse.

Det er fire pesticider, der er blevet undersøgt. Ét er allerede forbudt, det hedder ioxynil. Bromoxynil er under mistanke for at være hormonforstyrrende og skadelig for fostre.

Pendimethalin og flouxypyr er de to andre, der er blevet undersøgt.

Tre af de undersøgte stoffer bruges i landbruget. Ifølge professor fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Per Kudsk er kun to af dem godkendt til efteråret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce