Annonce
Indland

Minister kræver overblik over komplicerede persondataregler: Vi er ude i noget absurd

Minister Eva Kjer Hansen (V) kalder nogle af konsekvenserne ved EU's databeskyttelsesforordning for absurde. Hun kræver nu en redegørelse fra Justitsministeriet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

At navne på døbte, viede og begravede ifølge EU's nye databeskyttelsesfordning tilsyneladende ikke længere må fremgå af landets kirkeblade, har fået minister Eva Kjer Hansen (V) op af stolen. Hun kræver nu, at regeringen tager stilling til forordningens "absurde" konsekvenser.

GDPR: Hvad er op og ned i EU's databeskyttelsesforordning - også kendt under forkortelsen GDPR - der trådte i kraft den 25. maj i år?

Det kræver minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde, Eva Kjer Hansen (V), nu en afklaring på. Avisen Danmark fortalte søndag, at lokale virksomheder og foreninger stadig bøvler med at implementere reglerne, blandt andet fordi de har svært ved at gennemskue, hvad de må og ikke må.

Da Eva Kjer Hansen for nyligt besøgte Kolding for at holde træffetid for borgerne i byen, fik hun nær kaffen galt i halsen over nogle af de konsekvenser, som forordningen tilsyneladende fører med sig. Menighedsrådsformand i Lejrskov og Jordrup sogne nær Kolding, Asger Christensen, der også er byrådsmedlem for Venstre i Kolding, kunne blandt andet fortælle, at de nye regler betyder, at kirkebladede ikke længere må indeholde navne på døde, konfirmerede, viede og døbte i sognene, medmindre pårørende, forældre eller vedkommende selv har givet udtrykkeligt samtykke.

- Det giver ingen mening. Persondataforordningen er lavet med henblik på at beskytte hinandens data, men når reglerne nu forbyder kirkeblade at oplyse om, hvem der bliver døbt og begravet, så er vi ude i noget absurd. Jeg håber, det er en fejlfortolkning, siger Eva Kjer Hansen.

Annonce

EU's databeskyttelsesforordning, GDPR

GDPR står for General Data Protection Regulation.Den er lavet for at beskytte alle typer data, der kan identificere en person, fordi den teknologiske udvikling giver flere og flere muligheder for at bruge - og misbruge - data.

Loven stiller en række krav til, hvordan blandt andet virksomheder, foreninger og myndigheder må og skal indsamle, håndtere, opbevare og beskytte data.

Den giver samtidig ejer af data - det vil sige os alle sammen - en række rettigheder. Blandt andet til at blive oplyst om, hvem der bruger vores data, og retten til at få disse data udleveret.

Loven giver Datatilsynet mulighed for at udstede store bøder til dem, der ikke lever op til reglerne.

Risiko for overfortolkning

Derfor har hun nu bedt regeringens implementeringsudvalg, der arbejder med implementering af EU-lovgivning i Danmark, om at tage sagen op. Ligeledes har hun bedt om en redegørelse fra Justitsministeriet om Danmarks håndtering af reglerne.

- Går vi i Danmark videre, end hvad der var tanken? Og giver de krav, vi stiller, mening? Det vil jeg have et møde om i regeringen, siger ministeren.

Hun fortæller, at hun på sin færden rundt i landet fornemmer, at der især i foreningslivet er en stor frygt for ikke at leve op til reglerne. Dels fordi reglerne er komplicerede, og dels fordi den nye forordning giver myndighederne mulighed for at udstede store bøder for overtrædelser. Ifølge Eva Kjer Hansen kan det få foreninger og erhvervsdrivende til at overimplementere og fejlfortolke reglerne, hvilket fører unødvendigt bureaukrati med sig.

- Det er vigtigt, at myndighederne tager ansvaret på sig og gør det klart, hvad man skal og hvad man ikke behøver, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Det sorte hul

Der var kun gået et kvarter før August mistede tålmodigheden: “Jeg prøver lige at genstarte, far. Så kan det være at der er en opdatering.” “Det er stadig det samme - jeg røg bare direkte ind - jeg kom ikke engang ind i lobbyen,” råbte August inde fra værelset. Han kom langsomt ind i stuen igen: “Far, tror du der er sket noget?”. For første gang siden det store brag, fjernede jeg blikket fra stuens TV. “Nææh, det tror jeg ikke,” sagde jeg langsomt, men jeg følte mig ikke helt sikker. “Kan du ikke prøve at søge på det?” spurgte August videre. August er 11 år, og lever stadig i internettets sandkasse. Det vil sige primært i YouTube og lidt billedsøgninger på Google i ny og næ. Og selvom medier som Facebook, Instagram og Twitter endnu ikke er hans hverdag, så er han længe bekendt med at alt det man ikke ved, ikke har og ikke kan - det “søger man på.” “Jo, lad os prøve at se,” sagde jeg. August stillede sig ved min side. Som han stod der ved siden af mig i stolen, var vi nærmest lige høje. Han lagde sin ene arm om nakken på mig, så han kunne få sit hoved helt tæt på mit. Synkront kiggede vi ned på iPhonen i mine hænder. “Vi starter på Twitter," sagde jeg med højtidelig stemme. Nærmest som om jeg i bedste Sherlock Holmes-stil havde bebudet hvor jeg mente vi kunne finde morderen. “Hvis nogen ved noget, om noget der sker lige nu, så er det på Twitter!” fortsatte jeg med samme “nu skal far lige fixe det”-højtidelighed i stemmen. Til min store overraskelse - og til Augusts store ærgrelse - viste det sig, at der ikke var noget at finde på Twitter. I hvert fald ikke noget vi ikke allerede selv vidste. I stedet tegnede sig et omrids af, at det, vi var vidner til, var noget ganske særligt. 10 minutter senere havde jeg været mine “usual suspects” af nyhedskanaler og websites igennem. Jeg drejede langsomt hovedet og så på August. “Alt er væk” sagde jeg i en blanding af oprigtig forundring og betagelse. “Deres website er væk, deres YouTube-videoer er væk, deres Instagram-billeder er væk og deres 15.000 post på Twitter er væk. Alt er simpelthen væk.” Den sidste sætning mumlede jeg mest for mig selv, for lige at smage på, hvad det var jeg havde erfaret på min rundtur rundt i cyberspace. “Det eneste der er, er det samme sorte hul, som vi ser på vores skærme," fortsatte jeg og så begejstret på August. August delte på ingen måde min faglige-nørde-begejstring over det digitale-event-marketing-gimmic mesterværk, jeg netop var ved at forstå omfanget af. “Kommer Fortnite så aldrig tilbage?” spurgte August med slet skjult frygt i stemmen. “Jeg ved det ikke” - sagde jeg og skjulte et smil på læben. Cirka 39 timer og 56 minutter senere (men hvem tæller) ringede min telefon. Det var et FaceTime-opkald fra August. Jeg var på kontoret et par timer, og han havde fået lov til blive hjemme. Halvvejs gennem min “Hej August”-sætning, afbrød han mig. “Far, nu sker det," nærmest hviskede han, mens han skiftede kamera-input så jeg ikke længere kunne se August, men i stedet kunne se det han så. På skærmen kunne jeg se et udsnit af Augusts værelse, nærmere bestemt hans skrivebord og computerskærm. På computerskærmen kunne jeg se den, nu alt for velkendte, mørke skærm, med det svagt pulserende sorte hul i midten. Det lignende sig selv - som det havde set ud lige siden vi så det første gang. Men det svage puls af lys rundt om hullet var taget til. Pludseligt i et digitalt “big bang” sprang mørket og hullet i stykker i et hav af lys og partikler. Det føltes som om man blev suget med ind i en malstrøm af stjerner og galakser. Men med et tog det hele form, og ud af det kosmiske kaos fødtes en verden - og et nyt kapitel af eksistens. Det var betagende at se på! August brød radiotavsheden: “Far, jeg er nødt til at lægge på nu - jeg skal ‘in-game’!” Fortnite Chapter 2 var en realitet - og efterårsferien var reddet!

Annonce