Annonce
Indland

Minister kræver redegørelse om stort tyveri fra Rigsarkivet

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Skiftende forklaringer i sag om stort tyveri har givet skår i tilliden til Rigsarkivet, mener Joy Mogensen.

Kulturminister Joy Mogensen (S) vil nu have undersøgt Rigsarkivets rolle i forbindelse med sag om stort tyveri i 2012.

- Forløbet med skiftende forklaringer fra Rigsarkivet har bestemt ikke været tillidsvækkende, og de anklager, der er rettet mod Rigsarkivet, skal der følges op på, udtaler ministeren i en pressemeddelelse.

- Jeg har derfor bedt Rigsarkivet om en redegørelse, der kan forklare, hvorfor man har sagt og gjort, som man har, og hvordan Rigsarkivet vurderer sikkerheden på arkivet, tilføjer hun.

Kommentaren falder, efter at en bog om tyveriet - "De forsvundne nazidokumenter" - er udkommet i denne uge.

I bogen fremgår det blandt andet, at Københavns Politi lod en tidligere højtstående naziofficer slippe af sted med at bestille dokumenter fra tyvene.

Myndighederne har tidligere bedyret, at det stjålne materiale var fundet og bragt tilbage på rette hylde.

Senere har det vist sig, at tusindvis af dokumenter om danske nazister, der meldte sig under tyskerne faner, stadig er forsvundne.

I Rigsarkivet er man klar til at imødekomme over kulturministerens krav.

- Rigsarkivet tager selvfølgelig ministerens udtalelse meget alvorligt, og vi går nu i gang med at udarbejde redegørelsen til ministeren, siger rigsarkivar Anne-Sofie Jensen i et skriftligt svar til Ritzau.

Tyverierne af dokumenterne blev opdaget i efteråret 2012. I maj 2013 blev to anklagede mænd idømt fængsel på henholdsvis to år og et år og ni måneder.

De havde over en årrække søgt om adgang til straffesager og lignende fra retsopgøret efter Besættelsen. Derigennem havde de systematisk stjålet en større mængde dokumenter og effekter.

Kulturministeriet bevilgede i 2015 fem millioner kroner til en gennemgang af de mest udsatte arkiver fra retsopgøret efter krigen.

Samtidig blev det besluttet at digitalisere arkiverne. Beslutningen blev truffet, efter at det var kommet frem, at tyverierne havde været mere omfattende og foregået over længere tid, end det var kommet frem under retssagen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Tiltalt for voldtægt af fire unge kvinder: Ung mands sexliv rulles op i detaljer i godt fyldt retssal

Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Aarhus

Bølge af indbrud i fritidshuse: Kan være samme gerningsmænd

Annonce