Annonce
Udland

Minister mangler argumenter for at droppe forsvarsforbeholdet

Foto: Sugi Thiru
Det europæiske forsvarssamarbejde skal styrkes, men det betyder ikke et opgør med EU-forsvarsforbeholdet

Båndene skal styrkes på tværs af Europa, men der skal stærkere argumenter til før der er udsigt til et dansk-europæisk samarbejde uden et EU-forsvarsforbehold.

Det er meldingen fra den danske forsvarsminister, Trine Bramsen (S), efter et ministerrådsmøde i Bruxelles tirsdag.

- Man bliver nødt til at diskutere, hvor vi konkret står over for de udfordringer, som vi ikke kan håndtere i andre regi som NATO eller med bilaterale samarbejder.

- Der mangler jeg altså nogle meget stærke argumenter for at danskerne skal afskaffe et forbehold, siger ministeren.

Mødet mellems EU-landenes forsvarsministre havde blandt andet om EU's udvidede forsvarssamarbejde, Pesco, på dagsordenen.

Danmark står grundet forbeholdet uden for en række europæiske samarbejder, herunder Pesco, men det mener Trine Bramsen ikke er et problem for nuværende.

- Spørgsmålet er jo, om der er noget viden, vi afskærer os selv fra. Og det kan jeg ikke se lige nu og her, siger hun.

Som led i det europæiske forsvarssamarbejde afsætter EU i perioden 2021-2027 13 milliarder euro til Den Europæiske Forsvarsfond.

Pengene kan gå til forsvarsmæssig udvikling og forskning, og det er en pengepulje, som danske virksomheder kan få del af.

Fonden er ikke er omfattet af forbeholdet, og virksomhederne kan derfor byde ind efter normale EU-udbudsregler.

Forsvarsministeren forklarer, at regering holder nøje øje med de danske virksomheders mulighed for europæisk deltagelse.

- Det er klart, at hvis vi ender i en situation, hvor danske virksomheder bliver afskåret fra deltagelse i europæiske projekter, så bliver sagen en anden.

- Det er bare ikke der, vi er nu, siger ministeren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Alle tiders jul med pressefotograferne

Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Aarhus

Efter 15 timer: Stadig ingen spor af forældre til efterladte småbørn

Annonce