Annonce
Danmark

Minister mistænker: Kommuner bruger millioner på at skævvride

Nogle kommuner har mange ældre og plejekrævende indbyggere, andre har mange velhavende med gode indtægter. Udligningsordningen fordeler en del af de penge, der kommer ind via skat, så alle kommuner kan opretholde et vist serviceniveau. Foto. Ritzau Scanpix

Kommunerne bruger hvert år millioner af kroner på at hyre konsulenter til at gennemgå statistikkerne bag udligningsordningen for fejl. Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) mistænker, at det skævvrider udligningssystemet, fordi kommunerne kun fokuserer på fejl, de kan tjene penge på. Han vil nu have området undersøgt.

Der er mange penge i spil, når kommunernes økonomi bliver udlignet. Omkring 18 milliarder kroner skifter hvert år kommunale hænder. Groft sagt betaler de rige kommuner til de fattige, så alle kan opretholde et vist serviceniveau.

Bag ved udligningsordningen ligger et voldsomt kompliceret regnestykke, hvor man på baggrund af en række statistikker afgør, hvilke kommuner der skal have penge, og hvilke der skal betale.

For eksempel får kommuner med almennyttige boliger penge fra udligningsordningen, fordi man ved, at beboere i den type boliger generelt er dyrere end gennemsnittet.

Det er med andre ord afgørende for kommunerne, at der ikke er fejl i udligningssystemet, da det kan koste dem penge. Mange kommuner er derfor også begyndt at hyre konsulenthuse, der gennemgår statistikkerne for fejl.

Det sker ud fra det såkaldte "no cure-no pay"-princip. Konsulenthusene bliver kun betalt, hvis de kan finde fejl, der giver kommunerne en økonomisk gevinst. Og det er potentielt et stort problem, mener økonomi- og indenrigsministeren.

- Det er bekymrende. Man får jo den mistanke, at konsulenthusene kun hjælper der, hvor det er til kommunernes fordel, og så får vi jo en skævvreden udligningsordning, fortæller Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).

Ministeren fortæller til avisen Danmark, at han derfor har bedt finansieringsudvalget om at undersøge området for at finde ud af, om hans mistanke er begrundet. Finansieringsudvalget har tidligere udarbejdet forslag til et nyt udligningssystem.

- De skal have undersøgt sagen inden sommerferien, og så skal vi have sikret, at man ikke kan betale sig fra, at der kun forandres til en egen fordel, fortæller Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

- Men hvordan kan det blive et problem, at man får rettet reelle fejl?

- Den enkelte ændring kan jo være rigtig nok, men hvis man entrerer med de her virksomheder, så kan man jo frygte, at de kun gør kommunerne opmærksomme på ændringer, der er til kommunernes fordel, og bevidst overser fejl, der vil koste kommunerne penge, svarer Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Annonce
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) frygter, at den kommune, der hyrer konsulenter til at se på fejl i udligningen, skævvrider samme udligning ved kun at finde de sager, der viser, at den pågældende kommune har penge til gode. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Vi vil ikke blive snydt

En af de kommuner, der har hyret konsulenthuse til indtægtsoptimering, som det bliver kaldt i kommunale kredse, er Viborg Kommune. Over de sidste fem år vurderer økonomichef Jørgen Bach, at kommunen gennemsnitligt har brugt omkring 1 million kroner årligt på at få konsulenter til at lede efter fejl i statistikkerne.

- Motivationen har jo været ikke at blive snydt i udligning, fortæller Jørgen Bach og indrømmer blankt, at undersøgelserne i Viborg Kommune har været ensidige.

- Det er jo rigtig nok, at vi kun sætter en undersøgelse i gang, hvis vi tror, at der er noget at komme efter. Så man kan da ikke afvise, at vi også kunne have lavet undersøgelser, der gik den anden vej, fortæller Jørgen Bach.

Viborg vandt 5,6 millioner på fejl

I 2014 oplevede Viborg Kommune konkret, hvad en indtægtsoptimering kan føre til. Konsulenthuset Dataproces opdagede, at kommunen havde flere almennyttige boliger, end der var opgjort i statistikkerne. Fejlen blev rettet, og wupti fik Viborg Kommune 5,6 millioner kroner mere i udligning årligt.

- Det var vi da glade for, vi fik jo flere udligningspenge ud af det, men vi har også lært af det, så vi ikke fremadrettet laver den samme fejl, når vi skal registrere almennyttigt byggeri, fortæller Jørgen Bach og fortsætter.

- Det er vores systemer, der ikke er gode nok. De er designet til, at vi kan få ekspederet vores ting på for eksempel teknik- og miljøområdet, men de er ikke konstrueret til at kunne hive nogle data ud til en udligningsberegning.

- Jeg har det faktisk lidt dårligt med det

Viborg Kommune er ifølge Jørgen Bach langt fra den eneste kommune, der hyrer konsulenter til at gå på skattejagt i statistikkerne. Ifølge den erfarne økonomichef begyndte de første kommuner målrettet at lede efter fejl for omkring fem år siden, og efterfølgende er mange fulgt trop.

- Hvorfor skal borgerne egentlig betale for, at kommunerne kæmper om de samme skattepenge?

- Min egen personlige holdning er, at det er ærgerligt, at vi som sektor skyder penge i de her konsulenthuse, der som standardtakst tager 25 procent af den gevinst, de finder. For det er jo et nulsumsspil. Hvis vi får nogle flere penge, så er der nogle andre kommuner, der får færre. Så jeg har det faktisk lidt dårligt med det, svarer Jørgen Bach.

- Hvorfor ikke gør I det så?

- I og med at rigtig mange kommuner gør det, er der ikke nogen, der vinder på det, men hvis man ikke gør noget, bliver man snydt. Så vi er nødt til det. Og det er jo klart, at jeg skal tjene Viborg Kommune bedst.

Viborg Kommune har ikke noget overblik over, hvor mange penge den har vundet på at rette fejl i statistikkerne, men Jørgen Bach fortæller, at samtlige undersøgelser er endt med, at der er blevet fundet fejl, der var til kommunens fordel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Leder

Støt AGF og kampen for julehjælp

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce