Annonce
Erhverv

Minister: Nu må landmænd slagte deres dyr på gården

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Fødevareministeren gør det lovligt for landmænd at slagte dyr på gården, hvis en slagter står for aflivningen.

Svin, kvæg, får og andre dyr kan snart blive slagtet på landmændenes egen gård fremfor på et slagteri.

Det har fødevareminister Mogens Jensen (S) besluttet.

- Der har været et ønske fra en lang række landmænd om, at de kan foretage slagtning hos sig selv.

- Derfor skal det her sikre, at de landmænd, der ønsker at slagte hos sig selv, kan gøre det på en ordentlig måde, siger han.

Den nye ordning kaldes gårdslagtning og kommer efter stor efterspørgsel fra landmændene.

Modellen for gårdslagtning vil være klar i begyndelsen af det nye år, hvor landmænd landet over kan begynde at slagte dyr på egen gård.

Ordningen kræver dog, at det er en slagter, der udfører slagtningen, fordi fødevaresikkerheden skal være i orden, understreger Mogens Jensen.

- Det vigtigste for mig har været, at de landmænd, som ønsker at slagte deres dyr på gården, får mulighed for det, uden at vi går på kompromis med fødevaresikkerheden.

- Det gør vi, ved at der er en slagter, der kan foretage slagtningen på gården, så det foregår under ordentlige vilkår, siger Mogens Jensen.

Dyrenes Beskyttelse er glade for, at det nu bliver lovligt at udføre slagtning på landmændenes egne arealer.

- Dyrene undgår mest mulig stress og angst, ved at de bliver aflivet på gården. Det her med at blive læsset op i en bil, kørt væk for derefter at blive aflivet, er ikke godt for dyrene.

- Derfor er det den absolut bedste måde for dyr at komme herfra på, hvis de kan aflives på gården, siger Cecilia Christensen Karstrup, der er dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse.

Landmænd kan etablere et egnet område på deres gård, hvor et autoriseret slagteri kan aflive og afbløde dyrene, inden de bliver sendt til forarbejdning på et slagteri.

Flere branche- og interesseorganisationer har været inddraget i arbejdet med at gøre det lovligt for landmænd at slagte på egen gård.

Det er blandt andet Dyrenes Beskyttelse, Landbrug og Fødevarer og Den Danske Dyrlægeforening.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce