Annonce
Indland

Minister om liste over truede arter: Vores natur er i krise

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Tilbagegangen i den danske natur skal vendes, mener miljøministeren. Hun arbejder på ny biodiversitetspakke.

Generelt er danske plante-, dyre- og svampearter blevet mere truede, og det viser tydeligt, at der er brug for handling.

Sådan lyder reaktionen fra miljøminister Lea Wermelin (S), efter at Aarhus Universitet onsdag har offentliggjort en opdateret såkaldt rødliste.

- Den nye rødliste sætter to streger under, at vores natur er i krise. Mange arter er helt i fare for at uddø herhjemme, siger ministeren.

Rødlisten er en oversigt over arter, der enten er forsvundet i nyere tid, er i fare for at forsvinde eller er sjældne. Den viser, at arterne generelt er blevet mere truede.

- Vi skal vende denne her tilbagegang, som vi kan se, at der er bredt set i vores natur, til fremgang, siger Lea Wermelin.

De vigtigste levesteder for de rødlistede arter er - ligesom tidligere - størst i skovene og i det åbne græsland.

Verdensnaturfonden, WWF, foreslår, at staten går forrest og stopper den statslige skovdrift inden 2030.

Ministeren fortæller, at hun, før hun tager stilling til de konkrete forslag, vil have det hele på bordet til en samlet drøftelse.

Hun peger dog på, at regeringen arbejder på en biodiversitetspakke, og hun gerne vil se på skovdriften.

- Det er oplagt, at vi selvfølgelig også kigger på, hvor staten selv kan starte. En af de ting, som vi allerede har sat penge af til på dette års finanslov, er urørt skov.

- Vi skal blandt andet også ind og kigge på, hvor skovdriften ikke skal være, siger hun.

Desuden har Socialdemokratiet allerede lovet, at det vil arbejde for, at 75.000 hektar mere skov skal ligge urørt hen.

SF var også en del af valgløftet om skovene, og her mener naturordfører Anne Valentina Berthelsen, at rødlisten er det seneste af en stribe wake-up-calls.

- Landbrugsstøtten skal i stigende omfang anvendes til at udlægge vild natur og pleje natur frem for ensidig maksimal fødevareproduktion.

- Vi skal stoppe den del af landbruget og skovbruget, der vil pine mest mulig produktion ud af jorden på bekostning af de arter, som lever der, siger Anne Valentina Berthelsen i en pressemeddelelse.

De Radikales naturordfører, Zenia Stampe, kan ikke komme med et konkret tal for, hvor meget mere skov, der skal være urørt.

- Det handler både om, at vi skal udlægge mere natur til såkaldt urørt natur. Det er faktisk den største håndsrækning, vi kan give de mest truede arter. Vi skal omlægge mere landbrugsjord til natur, og så skal vi på, hvilken eventuel negativ påvirkning sprøjtemidler har for naturen, siger hun.

Enhedslisten ønsker, at naturen skal have sin egen lov - i lighed med klimaloven.

- I den nye naturlov skal vi sætte klare og ambitiøse målsætninger for, hvor store arealer natur vi skal have beskyttet - og mål for hvornår vi skal have stoppet tilbagegangen af arter.

- I Enhedslisten mener vi, at vi skal have indført 25 procent naturzoner både på landjorden og havet, udtaler naturordfører Mai Villadsen (EL) i en meddelelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Inhabilitet: Unfair og usædvanligt rygtetjek

En usædvanlig sag. Sådan kan Enhedslisten og Radikales 10-dages forespørgsel om Teknik og Miljø-rådmand Bünyamin Simseks habilitet i sagen om Risskov Strandpark betegnes. De to partier med Keld Hvalsø (EL) og Eva Borchorst Mejnertz (R) i spidsen har rejst forespørgslen, hvor de blandt andet spørger borgmesterens afdeling, hvordan den anbefaler rådmænd at agere i sager, ”der vedrører personlige venner, logebrødre og økonomiske bidragsydere.” Man sætter derfor den store projektørlampe på rådmanden og mistænker ham for vennetjenester og forklarer det med, at man har hørt rygter fra folk i området. Hvis formålet var at belyse, hvorvidt der var et inhabilitetsproblem i sagen om en udstykket villa i Risskov, så er der andre og mindre larmende måder at gøre det på. At rejse en 10-dages forespørgsel, fordi man har hørt nogle rygter, er en usædvanlig fremgangsmåde, der kun er med til at rejse opmærksomhed og mistillid i en sag, der i forvejen har været ramt af myter og misforståelser. Det er en gratis omgang for Enhedslisten og Radikale på denne måde indirekte at insinuere, at der er problemer i sagen om Risskov Strandpark, så selvom der intet viser sig at være i sagen, vil det stadig summe af rygter og snak efterfølgende. Især når man blot går videre med rygter og ikke har dokumentation for beskyldningerne. Det er ikke fremmende for tilliden til systemet og langt fra noget, man har brug for i Aarhus lige nu. Systemet er nu engang indrettet sådan, at det er en politiker selv, der skal oplyse om der er problemer med inhabilitet, og derfor kan Enhedslistens og Radikales forespørgsel ses som mangel på tillid til rådmanden. Nu er det en del af et officielt dokument, og derfor er det, der lige nu blot er rygter, blevet en offentlig mistanke om rådmanden, og det er ganske enkelt voldsomt og usædvanligt. Selvfølgelig skal man reagere, hvis man har en mistanke, men enten skal man have mere håndgribelig dokumentation, ellers skal man lufte sin mistanke mindre offentligt. Det andet er unfair.

AGF For abonnenter

AGF giver stort skulderklap til klubbens unge keepere: - Står 100 procent på mål for det her

Østjylland

Se kampflyene over Aarhus: F16-fly i formation markerede jubilæum

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];