Annonce
Indland

Minister præsenterer nyt forslag: Det skal være nemmere for gymnasier at lave erhvervsfaglige linjer

- Jeg håber da, at alle landets erhvervsuddannelser er optagede af, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse. Det er et centralt mål for regeringen, og jeg håber sandelig, erhvervsskolerne tænker på de unge mennesker i stedet for at tænke på systemerne, siger innovationsminister Sophie Løhde (V). Hun vil gøre det lettere for gymnsier at udbyde erhvervsuddannelser, men hendes udspil modtages med forbehold fra Danske Gymnasier. Arkivfoto: Bax Lindhardt/Scanpix 2017

Tirsdag præsenterer minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) en frihedspakke til erhvervsuddannelser og gymnasier. Den skal blandt andet gøre det nemmere for gymnasierne at oprette htx, hhx eller eux-linjer. Men det forslag får ingen effekt, lyder det fra gymnasier.

De unge skal kunne tage en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse i deres lokalområde, og erhvervsuddannelserne skal være mere attraktive. Det er årsagen til, at ministeren for offentlig innovation, Sophie Løhde (V), tirsdag præsenterer en ændring, som giver gymnasier mulighed for at stå for udbuddet af eux, hhx og htx-linjer. Ændringen er en del af en såkaldt frihedspakke til erhvervsuddannelser og gymnasier, som avisen Danmark har fået oplysninger om, før den præsenteres officielt på et pressemøde tirsdag.

Men hvis ønsket om flere erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser i yderområderne skal blive til virkelighed, skal der andre ændringer til. Sådan lyder det fra Nordfyns Gymnasium, der har ønske om at oprette en htx-linje.

- Så længe, vi kun kan oprette en erhvervsgymnasial uddannelse, hvis vi samarbejder med en erhvervsskole, hjælper det ikke noget. Vi kan allerede i dag oprette en linje, hvis en erhvervsskole vil samarbejde. Men vi møder ikke nogen interesse fra erhvervsskolerne for at samarbejde om det, siger Kurt René Eriksen, rektor på Nordfyns Gymnasium.

Annonce

- Erhvervsskole blokerer

Indtil nu har det kun været erhvervsskolerne, som har kunnet stå for udbuddet af de erhvervsuddannelser. Nu kan gymnasierne også stå for dem, men der er fortsat krav om, at gymnasierne skal samarbejde med den nærmeste erhvervsuddannelse for at kunne oprette de erhvervsfaglige linjer. Det mener Kurt René Eriksen skal laves om.

- Der bør være en større regional indflydelse. Erhvervsuddannelserne tænker på deres interesser, og det er meget naturligt. Men en instans burde se det udefra og vurdere, hvor der mangler uddannelser i bredden. Hvis ændringen skulle have effekt, skulle det være uden krav om samarbejde, eller også skulle der lægges pres på erhvervsskolerne, så vi ikke fik afslag om samarbejde, siger han.

Samme melding kommer fra Mariagerfjord Gymnasium. Her har de en htx-linje for deres 2. og 3. årgang. Men fordi den nærmeste erhvervsskole har stoppet samarbejdet, kan de ikke længere udbyde uddannelsen.

- Problemet med ændringen er, at der stadig skal være samarbejde med en erhvervsuddannelse. Der går otte elever på erhvervsskolen, og de kan blokere for os. Vi ville fortsætte med htx-linjen, hvis vi kunne. Vi har haft dem i huset i fem til seks år og har gode erfaringer med det, siger rektor Jette Engelbreth.

Ønske fra flere gymnasier

Konsekvensen af det afbrudte samarbejde er, at unge som ønsker en erhvervsgymnasial uddannelse, nu må tage til Randers eller Aalborg for at få den.

I Nordfyns Kommune er der hverken en erhvervsskole eller en erhvervsgymnaisial uddannelse.

- Det ville være attraktivt for kommunen og for de unge at få. Vi ved fra alle mulige undersøgelser, at lang transporttid øger risikoen for frafald, og det ville give de unge mere kvalitet i deres fritid, hvis de ikke skulle bruge to timer om dagen på transport for at tage deres uddannelse i Odense, siger Kurt René Eriksen.

De to gymnasier står langtfra alene med ønsket om at kunne oprette erhvervsfaglige uddannelser uden kravet om samarbejde med en erhvervsuddannelse. Det oplyser interesseorganisationen Danske Gymnasier.

- Men vi hører det samme, som de to gymnasier fortæller. Vi oplever, at vilkårene ikke er helt så nemme for en stx-uddannelse, som vil udbyde htx, som det er omvendt. Man kan spørge hvilken interesse, den nærmeste erhvervsskole har i at samarbejde. Jeg er spændt på at se, hvad ministeren har tænkt med det, siger formand Birgitte Vedersø.

- Må ikke udhule erhvervsskoler

Formålet med kravet om et samarbejde er ifølge minister Sophie Løhde at sikre, at uddannelserne ikke udkonkurrerer hinanden.

- Vi ønsker, at det skal ske i et partnerskab, ikke at gymnasierne ad bagvejen udhuler og overtager erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser. Vi ønsker et bredere udbud, men det er vigtigt, at det beror på et samarbejde. I dag har gymnasierne ikke initiativret, men det vil vi gerne give dem, siger hun.

- Men de gymnasier, avisen har talt med, siger, at ændringen med at gymnasierne nu kan stå for udbuddet af erhvervslinjer ikke får effekt, fordi erhvervsuddannelserne ikke ønsker et samarbejde. Hvad er din reaktion på det?

- Det er at drage konklusion på forhånd. Forhåbentlig fører ændringen til, at flere gøre brug af muligheden. Det kan godt være, det ikke kan lade sig gøre alle steder, men det kan lade sig gøre nogle steder. Nu har vi i hvert fald fjernet en barriere, siger ministeren.

- Hvilken interesse har erhvervsskolerne i at samarbejde med gymnasierne, så de kan tilbyde hhx, htx og eux?

- Jeg håber da, at alle landets erhvervsuddannelser er optagede af, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse. Det er et centralt mål for regeringen, og jeg håber sandelig, erhvervsskolerne tænker på de unge mennesker i stedet for at tænke på systemerne. Nogle steder er der langt for de unge til den nærmeste erhvervsuddannelse eller erhvervsgymnasiale uddannelse, siger Sophie Løhde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce