Annonce
Danmark

Minister sender 180 millioner til dansk indsats i Syrien

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) vil styrke den danske humanitære indsats i Syrien og dets nabolande.

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) giver 180 millioner kroner til Danmarks humanitære indsats i Syrien. Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

130 millioner går til danske civilsamfundsorganisationer som blandt andet Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors, Mellemfolkeligt Samvirke og Red Barnet.

De resterende 50 millioner kroner deles ligeligt mellem FN's Befolkningsfond og FN's Flygtningehøjkommissariat.

- Vi har stadig en alvorlig situation med Syrien-flygtninge, og det er især nabolandene, som har problemerne tæt inde på livet.

- Derfor har vi nu besluttet at udmønte 180 millioner kroner, siger ministeren.

Han er i denne uge på besøg i de syriske nabolande Jordan og Libanon med fokus på Danmarks humanitære engagement i Syrien.

Det er særligt nærområderne, vi bør hjælpe, lyder det fra ministeren.

- Jeg mener, at med de udfordringer, vi ser ude i verden, er Syrien lige nu et af de steder, hvor det er bedst at bruge penge.

- Syrien-flygtningene skal hjælpes konkret, men nærområderne skal også støttes i det kæmpe arbejde med at huse de mange flygtninge, som de påtager sig, siger han.

Der er afsat 2,6 milliarder kroner på finansloven for 2019 til humanitær bistand.

Med de nye bevillinger har Danmark udmøntet omkring 350 millioner kroner i år til støtte af humanitære indsatser i Syrien.

Det forventes, at Danmark i alt vil yde 675 millioner kroner i støtte til humanitære- og udviklingsindsatser i forbindelse med Syrien-krisen i 2019.

Ifølge ministeren vil det være farligt at trække indsatsen på nuværende tidspunkt.

- Jeg tror, at det i stedet er vigtigt at fastholde indsatsen, men selvfølgelig hele tiden evaluere og tage bestik af, hvor vi får mest muligt for pengene.

- Det er også derfor, at den humanitære ramme ikke bare udmøntes på én gang, men at man løbende foretager vurderinger, siger han.

Konflikten i Syrien har varet siden 2011 og er en af verdens største humanitære kriser.

Ifølge Udenrigsministeriet er cirka 12 millioner syrere tvunget bort fra deres hjem, hvoraf 5,6 millioner er flygtet til nærområderne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Annonce