x
Annonce
Danmark

Minister undersøger: Skal frivillige hjælpe politiet med at skabe tryghed?

Politifrivillige kan - ligesom i Tyskland - være med til at skabe mere tryghed i lokalsamfundet ved at patruljere steder som eksempelvis gågader, parker og banegårde og dermed afhjælpe de uddannede politibetjente. Den idé er Dansk Folkeparti lun på, og justitsminister Nick Hækkerup (S) er også rede til at se på de tyske erfaringer. Arkivfoto: Ina Fassbender/Reuters/Ritzau Scanpix
Nick Hækkerup (S) har på initiativ fra DF bedt Rigspolitiet kigge nærmere på tysk politis erfaringer med at sende uniformerede politifrivillige på gaden med peberspray for at skabe mere tryghed i lokalsamfundet. Dårlig idé, siger Politiforbundet.

Politi: Kan det lade sig gøre at få helt almindelige borgere til patruljere og observere på gader og stræder som politifrivillige for at skabe mere tryghed i lokalsamfundet? Sådan lyder en forespørgsel fra Peter Skaarup (DF), der skriftligt har spurgt justitsminister Nick Hækkerup (S) om, hvorvidt man med inspiration fra Tyskland kan etablere en ordning med politifrivillige i Danmark.

Peter Skaarup har indsendt spørgsmålet i håbet om, at man som borger i Danmark fremover vil opleve en større tryghed i lokalsamfundene, end man gør i dag.

- Med den her forespørgsel håber vi, at det er noget, man kan gøre brug af for at højne trygheden i samfundet. Vi er meget optagede af, at borgerne kommer tættere på politiet, og at politiet kan løse de opgaver, der er brug for. Derfor mener jeg, at man bør tillade kommunerne at oprette en form for politifrivillige eller hjælpere, som kan skabe en øget tryghed i lokalsamfundet.

Peter Skaarup gør opmærksom på, at det ikke er et gennemarbejdet forslag, han kommer med, men i første omgang en forespørgsel på, om der er mulighed for at indsætte politifrivillige i Danmark, ligesom man altså har gjort i Tyskland, hvor de frivillige, der assisterer politiet, er udstyret med uniform og peberspray.

Annonce

"Jeg er meget åben over for nye idéer til, hvordan vi kan styrke trygheden i lokalsamfundet, og det er i den forbindelse også interessant at indhente erfaringer fra vores nabolande. Jeg har derfor bedt Rigspolitiet om at indhente yderligere oplysninger om den tyske model, samt hvilke erfaringer det tyske politi har gjort sig med denne".

Nick Hækkerup (S), justitsminister

Minister undersøger muligheder

Justitsminister Nick Hækkerup oplyser i et skriftlige svar, at han er gået videre med idéen og har bedt Rigspolitiet undersøge de tyske erfaringer nærmere.

Det lykkedes ikke i går avisen Danmark at få en uddybende kommentar fra justitsministeren, men Nick Hækkerup skriver i sit svar:

"Jeg er meget åben over for nye idéer til, hvordan vi kan styrke trygheden i lokalsamfundet, og det er i den forbindelse også interessant at indhente erfaringer fra vores nabolande. Jeg har derfor bedt Rigspolitiet om at indhente yderligere oplysninger om den tyske model, samt hvilke erfaringer det tyske politi har gjort sig med denne".

Peter Skaarup (DF) lægger vægt på, at de politifrivillige ikke skal arrestere og anholde folk, men derimod hjælpe de uddannede politibetjente med at observere og notere, hvad der sker i byrummet.

- De frivillige skal ikke erstatte politiet i lokalsamfundene. Vi har stadig behov for mere lokalpoliti, men eftersom der mangler politibetjente, kunne det være en mulighed for at skabe mere tryghed hos borgerne, at frivillige patruljerede i lokalområdet.

- Jeg tror, at politiet er interesseret i al den hjælp, det kan få, hvis det foregår på en ordentlig måde. Og det tror jeg egentligt også, at borgerne er interesserede i, siger DF'eren.

- Rigtig dårlig idé

Hos politifolkenes fagforbund, Politiforbundet, frygter man dog, at en løsning med politifrivillige kan få alvorlige konsekvenser for de frivillige, da de ikke er uddannet til at kunne udøve magtanvendelse. Ifølge formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, løber man en stor risiko ved at lade borgere signalere, at de er en del af politiet.

- Det er en rigtig dårlig idé, at helt almindelige borgere skal gå rundt i gadebilledet som politiassistenter, når de ikke er uddannet til det. Helt overordnet kan jeg godt se en idé i, at borgere civilt kan være politiets øjne og ører. Men jeg kan godt være nervøs for, at det er en farlig vej at gå, så jeg er stærkt stærkt bekymret for, hvis det bliver aktuelt.

Selv om politiformanden ikke kan se nogen idé i at lade politifrivillige komme på gaden i Danmark, vil han ikke udelukke muligheden for, at man kan sende civile frivillige på gaden for at supplere politiet med at indhente informationer.

- Det at få hjælp fra nogle mennesker, man måske endda kunne aflønne for at være vores øjne og ører, vil jeg ikke afvise. Indtil politistyrken igen kommer op på et vist niveau, kunne det sagtens være en mulighed for at supplere politiets arbejde, men at udstyre dem med peberspray og en form for uniform, tror jeg kan give nogle rigtig grimme situationer.

Politifrivillige i Tyskland

  • I Tyskland patruljerer de politifrivillige blandt andet i parker, på banegårde, i gågader og parkeringshuse.
  • Syv gange om måneden går de politifrivillige på gaden efter deres normale arbejdsdag.
  • Inden de frivillige bliver sendt på gaden første gang, har de 50 timers teoriundervisning samt noget praktisk undervisning.
  • Når de går rundt på gaden, er de politifrivillige udstyret med en mobiltelefon og peberspray samt en uniform, der viser, at de er en del af den politifrivillige ordning.
  • De frivillige skal være med til at skabe en større tryghed blandt borgerne i lokalsamfundet.
I Tyskland er de politifrivillige udstyret med en uniform, der viser, at de er en del af ordningen med politifrivillige i gadebilledet. Foto: Polizei Hessen
Politiet i Tyskland har travlt, og derfor er der flere steder oprettet korps af frivillige borgere til at hjælpe politiet med de lettere opgaver. Hos Politiforbundet herhjemme mener man, at det er en dårlige idé at sende helt almindelige borgere på gaden som politifrivillige. Arkivfoto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kronik

Hvad vil vi beGÆRe i fremtiden?

Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre”, før alt gær og toiletpapir var væk fra hylderne. Reptilhjernen tog åbenbart over og fik folk til at styrte ned i det lokale supermarked eller til at kaste hele familien ind i Toyota'en og bestorme den nærmeste megastore. Alt det, som forskellige eksperter så smukt havde udtalt på TV om den fælleskabsorienterede danske folkesjæl i krisetider, blev overmandet af et akut, nærmest dyrisk behov, for gær, godter og gifler. Når det tordnede om natten, da jeg var barn, stod min tante Ester op og lavede tordenkaffe og sad stiv på en stol med en stor køkkenkniv i hånden. Hun skulle være klar til at skære køerne løs, hvis lynet slog ned. Nu var der ikke så mange køer i vores parcelhus, men Ester var opvokset på et fattigt husmandssted, og her var køernes overlevelse helt afgørende for familiens overlevelse. Hendes reptilhjerne var kodet til kniv og køer – i dag er vi åbenbart kodet til GÆR. Gad vide, hvad det er med gær? Lidt lommepsykologisk kunne man overveje, om den lille pakke symboliserer en potentiel magt over situationen; jeg kan få ting til at voksne i en krisesituation og beskytte min familie med eget brød. Eller er det et kollektivt traume, der siddet fast i os, der oplevede gærkrisen? Under storkonflikten på arbejdsmarkedet i 1998 var der problemer med adgang til dagligvarer som brød, smør og gær, og udenlandsk gær blev det nye guld og solgt til overpris. En nordmand skulle ligefrem have fløjet gær til København i et privatfly som tak for alle de øl, nordmændene i tidens løb havde nydt i Danmark. Gad vide, om det mest er det ældre segment, der har fået gær på reptilhjernen, og hvad vil så blive det ypperste symbol på sikkerhed i fremtiden? Café latte to go? Veganerprodukter? Wi-Fi? For lige at lufte et par letkøbte fordomme om den unge generation. Når jeg er ude på opgaver, ender dialogen ofte om udfordringerne med individualiseringen i samfundet. Især offentligt ansatte føler sig presset af borgere og brugere, der forventer det bedste for MIG og MINE. Det er svært, når alle forældre forventer, at deres barn skal være i centrum blandt de øvrige 25 børn i 5.b. Både på offentlige og private arbejdspladser udtrykker mange bekymringer over for især den unge generations MIG-kultur. Andre er mere optimistiske og mener, at de unge har fået nok af forældrenes forbrugerkultur og vil søge nye fællesskaber, ikke mindst ppå grund af klimaudfordringerne, der kun kan løses kollektivt. Måske sidder de unge og ryster på hovedet over deres skammelige forældre, der selvcentreret rydder hylderne. Hævnen er heldigvis sød. Mens jeg sad og gøs over mine mange corona-aflysninger og dermed tabt indtægt i foråret, kunne jeg på de sociale medier fornøje mig over sarkasmen, der bredte sig over for gær- og toiletpapir-hamstrene i form af afslørende foto. For eksempel storsmilende Søren med overfyldt indkøbsvogn, der flasher sig i Berlingske tidende: ”Den der kommer først til mølle, får mest.” Noget, der medførte mange muntre kommentarer på Facebook, og som nok skal få Søren til at fortryde det billede rigtig mange gange i den kommende tid. Faktisk kan man føle sig som et særligt godt menneske, når man formåede at udvise samfundssind og lod gær være gær. Jeg indrømmer, at også min reptilhjerne rørte lidt på sig, da Statsministeren sagde ”ikke hamstre” på TV. Heldigvis var jeg mageligt bedøvet af den flaske rødvin og corona-lignende kæmpe romkugle, som jeg netop havde delt med min unger. Og da jeg nævnte muligheden for at styrte ned i Fakta i underetagen i min datters lejlighedsblok, udbrød begge min unger: ”Nu stopper du, Mor!” Måske der vitterligt er et håb om, at de unge er mere solidariske og vil være knap så beGÆRlige i fremtiden.

Kultur

C.V. Jørgensen-teaterkoncert stables på benene via videotjenester: Hvis skuespillerne ikke kan komme til øvelokalet ...

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce