Annonce
Danmark

Gymnasiets adgangskrav får dumpekarakter i ny evaluering

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil ændre de kaotiske adgangskrav inden næste skoleår.

De nye optagelsesregler til gymnasiet er så svære at forstå, at flere elever, som har søgt om at komme på gymnasiet i år, er kommet i klemme.

Det fremgår af en evaluering af de nye adgangskrav og optagelsesprocessen til de gymnasiale uddannelser, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet står bag.

Usikkerheden skyldes især, at reglerne er indviklede, og at det er nye regler, som det kræver tid at implementere, lyder det.

Det har gjort det svært at administrere efter reglerne, og der er et stort ønske om, de laves om. De er et led i en større ændring i optagelseskravene fra gymnasiereformen i 2016, som først har fået virkning fra i år.

- Med det optagelsessystem, vi har skabt, er der blevet lagt en masse snubletråde. Hverken institutionerne eller de unge kan redegøre for, hvad der egentligt skal til for at blive optaget på gymnasiet. Og det duer jo ikke, siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Evalueringen kommer, efter at Pernille Rosenkrantz-Theil to gange i løbet af sommeren har grebet ind i optagelsesproceduren.

Senest er det blevet muligt for unge, som ombestemmer sig sent og alligevel vil i gymnasiet, at komme til optagelsesprøve i september eller oktober.

Prøven er obligatorisk for elever, der har et karaktersnit på under fem eller kommer fra en prøvefri skole.

Før det sløjfede ministeren reglen om, at elever, som dumper et af de fire fag i optagelsesprøven, ikke kan godkendes til gymnasiet.

I forbindelse med de to lynindgreb lød det fra ministeren, at hun ville tage stilling til, om prøverne helt skulle droppes, når evalueringen lå klar.

Men det har Pernille Rosenkrantz-Theil stadig ikke besluttet.

- Det har vi ikke taget stilling til endnu. Det, vi gør, er at indkalde gymnasieforligskredsen og tage en drøftelse, siger hun.

Ministeren vil heller ikke komme med regeringens bud på, hvad der skal til for at forhindre, at unge bliver nægtet optagelse på grund af forvirrende optagelseskrav.

- Det synes jeg, at vi skal tale med hinanden om i forligskredsen. Jeg har meget lidt lyst til at starte forhandlingerne i medierne, ved at vi skyder fra hoften. Jeg synes, at vi skal give os tid til at sætte os ned.

I første omgang vil Pernille Rosenkrantz-Theil gå efter at få justeret reglerne for optagelsen på gymnasierne, så det kan komme til at gælde for næste skoleår.

Derefter er det ministerens plan at "starte forfra" og på længere sigt lave et nyt system.

Spørgsmål: Socialdemokratiet var selv med til at indføre de her skærpede adgangskrav. Er det ikke lidt let at bakke tilbage med det samme, for det er jo kun lige blevet implementeret?

- Her taler vi altså om regler, der er så svære at forstå for eleverne, at de ikke kan finde ud af, hvad de skal leve op til for at komme ind på uddannelsen. Det bliver vi jo nødt til at lave om, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Tiltalt for voldtægt af fire unge kvinder: Ung mands sexliv rulles op i detaljer i godt fyldt retssal

Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Aarhus

Bølge af indbrud i fritidshuse: Kan være samme gerningsmænd

Annonce