Annonce
Danmark

Minister vil fjerne danske flag på udenlandsk honning

Betina Garcia/Ritzau Scanpix
Fra udgangen af 2019 skal det være slut med danske flag på honning fra udlandet, mener Mogens Jensen (S).

Honning, der kommer fra udlandet, skal ikke have danske flag eller teksten "dansk produceret" på sig.

Det mener fødevareminister Mogens Jensen (S). Han vil derfor bede Fødevarestyrelsen ændre vejledningen for, hvordan producenter skal sætte mærker på honningglas.

- De danske forbrugere skal vide, hvad de får af produkter. Når man efterspørger dansk honning, skal det selvfølgelig være dansk honning, man skal have i sit honningglas, siger ministeren.

Lovgivningen giver i dag producenter mulighed for at købe honning fra udlandet og skrive "dansk produceret" eller sætte dannebrog på glasset.

Det er vildledende og ikke i orden, mener ministeren.

- Det skal være slut med at hælde honning fra andre lande på glas i Danmark og så klistre dannebrogsflag på og mærke det som dansk produceret. Det er vildledning af forbrugerne, siger Mogens Jensen.

Hvis en producent alligevel sniger sig til at gøre det, kan det fra udgangen af året eller starten af næste år komme til at koste en bøde.

- Vi har sanktion, i forbindelse med at man ikke overholder mærkningsvejledningen. Den kan være forskellig. Det vil bero på en konkret vurdering, men det kan blandt andet være en bøde, siger Mogens Jensen.

Den vejledning til mærkning af honning, som Fødevarestyrelsen nu skal opdatere, er inspireret af den måde, man i Sverige sætter mærker på honning.

- Det, vi kan gøre nu, er at ændre vejledningen for, hvordan man mærker honning – med udgangspunkt i den svenske mærkning, som branchen selv vil have. Der er det klart og tydeligt, siger Mogens Jensen.

Han vil også tage fat i EU's regler på området, der skal vurderes næste år.

Samtidig har ministeren bedt Fødevarestyrelsen se på, om der er andre fødevarer, som har vildledende rød-hvide flag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce