Annonce
forside

Minister vil lave skoleforsøg trods modvilje fra flertal

Med et nyt forsøg vil undervisningsministeren løsne 75 folkeskoler fra "snærende bånd". For en måned siden vedtog man i Folketinget en justering af folkeskolereformen. (Arkivfoto.)

Skoler skal have mulighed for at fravige dele af lovgivningen, hvis de bliver en del af et nyt frihedsforsøg.

Der blev ikke flertal for et forsøg med selvstyrende skoler, da en justering af folkeskolereformen blev vedtaget for omtrent en måned siden.

Men nu vil undervisningsminister Merete Riisager (LA) igangsætte et forsøg, der på flere områder ligner - uden at spørge Folketinget. Det kan ministeren gøre, da der netop er tale om et forsøg.

Regeringen vil lade 75 folkeskoler få mulighed for at deltage i et såkaldt frihedsforsøg. Det skal løbe over fire skoleår og har start efter sommerferien 2019.

- Vi vil fra regeringens side gerne blive klogere på, hvordan vi kan styrke folkeskolen gennem mere frihed, siger Merete Riisager.

Forsøget skal give mulighed for, at skoler kan fravige visse statslige lovkrav om for eksempel lektiehjælp, understøttende undervisning eller klassestørrelser.

De deltagende skoler og kommuner vil selv kunne vælge, hvilke af de mulige fravigelser fra folkeskoleloven og kommunale bindinger, de ønsker at prøve.

Efter tre år vil der blive samlet op på forsøget.

I et regeringsudspil til en justering af folkeskolereformen sidste år indgik en idé om et forsøg med selvstyrende skoler, som på flere områder lignede det nuværende forsøg.

Men da der ikke var opbakning i Folketinget, var det ikke med i den politiske aftale, som blev indgået i slutningen af januar.

Undervisningsordførere fra DF og SF giver i Politiken og Jyllands-Posten udtryk for betænkeligheder ved den nye forsøgsordning.

Og Socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind, er dybt uforstående over for processen.

- Det er en meget stor disrespekt til den demokratiske proces, der har været, at man nu foreslår næsten det samme som hele forligskredsen faktisk har afvist én gang, siger hun.

Merete Riisager mener dog, at udtalelsen er "meget voldsom" og understreger, at det er set før, at der er lavet rammeforsøg uden om en forligskreds.

Derudover ser hun flere forskelle på udspillet om selvstyrende skoler og forsøget, der lægges op til nu.

- Det er ikke fuldstændig lig med den ramme, vi lagde ud med om selvstyrende skoler. Hele styringselementet er ikke med. Det her er en pædagogisk ramme, som handler om skolens planlægning, siger hun.

Ministeren mener, at det kan komme hele skolen til gavn, hvis man laver lokale forsøg.

Hun mener ikke, at det fører til unødig uro omkring folkeskolen, at der laves forsøgsordninger med afvigelser fra en reform, der blev vedtaget for blot en måned siden.

- Vi giver stille og roligt frihedsgrader. Vi sørger for, at der er frivillighed i forsøget, siger Merete Riisager.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spørgsmål om habilitet: Jamen, er det ikke bare politik

Bünyamin Simsek er en kontant mand, rap og skrap i replikken. Som medlem af Venstres gruppe på syv er hans indflydelse i Aarhus Byråd begrænset. Blokken af socialdemokraterne og deres medspillere SF, Enhedslisten og Radikale kan skabe flertal, så rådmanden for teknik og miljø kan have svært ved at komme igennem med sine ideer. Sådan er politik. Så Simsek forsøger at markere sig på andre måder. Han har ikke spor imod at diske op med anderledes og provokerende ideer og forslag, og han går ikke af vejen for en god diskussion og et verbalt slagsmål. For eksempel som da han gik ind i sagen om p-pladserne ved fiskeforretningerne på havnen for nylig. Her tog han parti for de erhvervsdrivende, helt i pagt med Venstres holdninger. Det er også, hvad han gør i den sag, der nu er til diskussion. To medlemmer af byrådet mener, at Simsek har været lovlig tæt på erhvervsmanden Martin Busk, der har interesser i Risskov. De to byrådskolleger mener, at Simsek har været lidt for langt fremme i skoene i en sag, hvor Busk har søgt om lov til at udstykke en grund på Rolighedsvej 16 A i Risskov i to. Juridisk Afdeling i Aarhus Kommune har behandlet klagen fra de to politikere, og svaret er utvetydigt: Simsek er ikke inhabil i sagen. Rådmanden har holdt møder med Busk, de to er medlemmer af den samme forening, Det Borgerlige Skydeselskab, og de har været på rejser i Tyrkiet sammen med en del andre. Så de to klagere fra Enhedslisten og Radikale synes, de taler rigeligt meget sammen. Men er det ikke bare politik, det Simsek har gjort? Politikere går ind i et parti, der passer med deres synspunkter, og plejer interesser for de mennesker, som er på samme politiske linje. Det gør vel ikke kun Simsek, men det gør alle andre politikere. Det er en del af deres job. Og de forsøger at fremme de synspunkter, som deres parti og de selv repræsenterer. Så længe indstillinger til byrådet og afgørelser, de træffer, er inden for de gældende love og regler er der ingenting at komme efter. Det er vel også det, juridisk afdeling siger med afgørelsen.

Aarhus For abonnenter

Mads mistede sin lillebror til sjælden kræftsygdom: 'Jeg har aldrig oplevet noget, der var mere smertefuldt'

Annonce