Annonce
Danmark

Ministre raser over anti-vaccine-forældre: De er vanvittige og uansvarlige

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og børne- og socialminister Mai Mercado (K) præsentere torsdag et nyt udspil, der skal få flere forældre til at vaccinere deres børn. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Glemsomme forældre skal serviceres med huskekager, og svage forældre skal hjælpes langt bedre af sundhedsplejersker. Det skal ifølge regeringen få vaccinationstallene i Danmark i vejret.

Vacciner: Sidste år blev mæslinger sat på samme liste som næsten glemte, dødelige og invaliderende sygdomme som difteritis og polio - sygdomme der i praksis er udryddet i Danmark ved hjælp af vaccinationer.

Men hverken hegn eller grænsevagter kan stoppe smitsomme sygdomme, og så længe der stadig er børn i Danmark, der ikke bliver vaccineret, kan mæslingerne krybe over grænsen fra Tyskland eller komme med hjem som en uønsket rejsesouvenir fra f.eks. Grækenland, Italien eller Tyrkiet.

Blandt andet derfor vil regeringen nu trykke på speederen og bruge 158 millioner på den kommende finanslov på at styrke vaccinationsindsatsen.

Glemsomme forældre skal mødes af plakater i børnehaven, de skal mindes om det på forældremøder, og de skal modtage huskekager i deres e-boks.

Ressourcesvage forældre skal nurses og nudges af de kommunale sundhedsplejersker, der fremover skal tituleres vaccinationsambassadører.

Forældre, der bevidst fravælger vacciner fordi, de mener, at sygdomme styrker mennesket, eller fordi de har konspirationsteorier om undergravende elementer i staters vaccineprogrammer, skal bekæmpes med fakta.

Det fremgår af regeringens nye vaccinationsudspil, som bliver præsenteret torsdag, men som avisen Danmark allerede nu er i besiddelse af.

Den sidste gruppe forældre, de såkaldte anti-vaxere, har regeringen dog ikke store forhåbninger om at nå.

Annonce

Sådan vil regeringen få flere børn vaccineret

1. Huskekager

Forældre skal modtage påmindelser i e-boks, via Nem-SMS eller den kommende app "Min læge". Påmindelse skal komme inden børnene skal vaccineres og ikke efter, de burde være blevet vaccineret.

2. Sundhedsplejersker skal ind i kampen

De kommunale sundhedsplejersker, der møder børn og forældre i eget hjem, skal introducere forældrene til vaccinationsprogrammerne og tale med dem om eventuelle bekymringerne. I sårbare og ressourcesvage familier skal sundhedsplejersken holde kontakten ud over det første år og følge op på barnets vaccinationsskema. I udspillet udnævner regeringen dem til vaccinationsambassadører.

3. Børnehaver og vuggestuer skal bidrage

Regeringen vil udarbejde informationsmateriale, som skal kunne bruges i daginstitutioner til f.eks. bestyrelses-, forældre- og informationsmøder, og som kan hænges op som en daglig påmindelse for forældrene, når de henter og bringer.

De sygdomme, som alle børn tilbydes vacciner mod i dag, er: Difteri, stivkrampe, kighoste, polio, meningitis, mæslinger, fåresyge, røde hunde og livmoderhalskræft.

Et lille stik mange gange har udryddet sygdomme som mæslinger, polio og difteris. Arkivfoto

Røde knopper af arrighed

- Det er vanvittigt, at forældre af politiske grunde vil udsætte deres børn for sygdomme, vi kan beskytte imod. De sætter deres egne børns helbred på spil, men også kræftramte eller kronisk syge børn, der kan dø, hvis de f.eks. smittes med mæslinger, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til avisen Danmark

- Jeg skal trække vejret dybt, når vi taler om vaccinationer. Noget af det, der kan gøre mig allermest fnysende arrig og virkelig give mig røde knopper, er de forældre, som har en politisk modvilje mod vaccinationer. Jeg kan hverken som politiker eller mor rumme den uansvarlighed, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K) til avisen Danmark.

Børneministeren erkender dog, at hun næppe flytter dem med hårde ord.

- Dem får vi ikke fat i med vores udspil. Vi kan sende dem alle de påmindelser, vi vil. Vi kan lave alle de informationsmøder, vi vil. De er fuldstændigt faktaresistente. De googler selektivt og finder underlødige undersøgelser, der bakker deres synspunkter op. Heldigvis er den gruppe meget lille, langt de fleste forældre, der ikke får vaccineret deres børn, er bare glemsomme, siger Mai Mercado.

Statens Serum Institut har tidligere lavet en spørgeundersøgelse blandt 70 forældre, der ikke havde fået vaccineret deres børn. Her angav 11 procent, at årsagen var modvilje.

Hårde midler i værktøjskassen

Ud over forholdsvist milde midler som påmindelser i e-boks og informationer via daginstitutioner og sundhedsplejersker, har regeringen også overvejet mere omfangsrige metoder. Et forslag om at sende vaccinationsbusser til f.eks. børnehaver blev pillet af bordet i sidste øjeblik. Og at afvise uvaccinerede børn i daginstitutioner er også blevet drøftet. Det er en model, der også er blevet heftigt diskuteret i f.eks. Norge og Sverige, og som bruges i f.eks. Frankrig og Italien.

- Jeg taler da med mine kolleger i Frankrig og Italien, som har indført systemet, men deres problemer med at få udbredt vacciner er meget større end vores. Vi kommer til at følge effekten af vores udspil og om der opstår behov for, at vi gør mere, men her og nu tror vi på, at vi kan nå vores mål med f.eks. påmindelser til forældre, siger Ellen Trane Nørby.

Børneminister Mai Mercado vil ikke ind på, hvilke midler mener, hun mener kan tages i brug, hvis ikke regeringens tiltag får vaccinationstallene til at stige.

- Men jeg er overhovedet ikke bekymret for at gå hårdt til værks, hvis der er behov for det, siger hun.

Australien er forbilledet

Udspillet rummer også gratis hpv-vaccine til drenge fra 12-årsalderen. En model, som Australien allerede indført for mere en ti år siden, samtidig med at landet har langt større succes med at få vaccineret pigerne for hpv-virus, der blandt andet kan give livmoderhalskræft - drengene kan bære smitten videre til piger, og det kan også selv få kræft i endetarm eller penis. I Australien har det betyder, at livmoderhalskræft i praksis er udryddet. I Danmark får 350 kvinder om året livmoderhalskræft - 100 af dem dør.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby mener ikke, at Danmark har været for langmodig med vaccinen.

- Det er altid nogle, som vil være forløbere. For mig bekræfter Australiens succes bare, at det er godt, hvad vi har gjort, og at vi skal gøre mere - som f.eks. at få drengene med. Vores mål er at nå det samme som Australien og dermed redde mange menneskeliv om året, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce