Annonce
forside

Mistænkte i sag om udbytteskat får nej til papirer

Statsadvokat Morten Niels Jakobsen står i spidsen for Bagmandspolitiet, der netop har fået Højesterets accept af, at to mistænkte i sagen om svindel med refusion af udbytteskat ikke skal have udleveret politiets materiale. (Arkivfoto)

Par i London fik beslaglagt ejendomme og penge. Højesteret afviser adgang til Bagmandspolitiets materiale.

Et ægtepar bosat i London skal ikke have adgang til Bagmandspolitiets materiale i den enorme sag om bedrageri med udbetaling af udbytteskat, som de er sigtet i.

Det har tre dommere i Højesteret bestemt i en kendelse, som afslår ønsket fra parrets danske forsvarer, advokat Henrik Stagetorn.

Det vil være betænkeligt, såfremt manden og kvinden samt deres advokater i Storbritannien og Tyskland får udleveret papirerne, mener dommerne.

Undervejs i striden har Bagmandspolitiet advaret om, at der er risiko for, at der vil ske en ukontrolleret spredning af politiets materiale. Det er ikke godt nok, at de udenlandske advokater har tilbudt at underskrive en erklæring om, at de ikke vil videregive oplysningerne.

Opgøret udspringer af, at Retten i Lyngby i sommeren 2017 beslaglagde ejendomme, biler og penge, som tilhører parret. Og det er i forbindelse med en kamp mod beslaglæggelsen, at manden og kvinden vil have adgang til politiets papirer.

- Det er svært at imødegå materiale, når man ikke må se det, har Henrik Stagetorn tidligere sagt.

Imidlertid slår Højesteret i afgørelsen fast, at parrets menneskerettigheder ikke krænkes.

Manden påstås at have spillet en væsentlig rolle, da blandt andet amerikanske og malaysiske pensionskasser angiveligt førte skattevæsenet bag lyset og uberettiget fik udbetalt refusion for udbytteskat.

I alt er statskassen blevet lænset for 12,7 milliarder kroner, mener myndighederne.

Anklagemyndighedens modstand mod at frigive papirerne begrundes med, at materialet også fortæller om en række andre personer og om politiets efterforskning af pengestrømme.

Desuden er sagen helt speciel. Den handler om bedrageri begået af et yderst velorganiseret internationalt netværk af personer med betydelige ressourcer, lyder anklagemyndighedens beskrivelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce