Annonce
Indland

Modeuge vil møde tøjbranchen med krav om bæredygtighed

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Copenhagen Fashion Week starter tirsdag og lancerer i år en handlingsplan for bæredygtighed. Planen skal munde ud i en række krav til modevirksomhederne.

I flere år har Copenhagen Fashion Week haft fokus på bæredygtighed, men i denne omgang tager man skridtet videre og lancerer en handlingsplan for årene 2020-2022.

Planen skal munde ud i, at der fra 2023 skal stilles konkrete krav til tøjvirksomhederne til gengæld for deltagelse med shows eller præsentationer under modeugen.

Det fortæller Cecilie Thorsmark, der er direktør for Copenhagen Fashion Week.

- Vi tror på, vi kan bidrage til - ved netop at stille høje bæredygtighedskrav til branchen - at det faktisk bliver danske brands, som kommer i forsædet globalt set, når vi nu skal til at definere en hel ny æra af mode, siger hun.

Cecilie Thorsmark kan ikke gå i detaljer med handlingsplanen eller de kommende krav, men siger, at man går ambitiøst til værks.

Modeindustrien står ifølge FN for 20 procent af verdens spildevand og mere CO2-udledning end flybranchen og shippingbranchen tilsammen.

Problemstillingen er altså presserende. Og spørgsmålet er, hvor meget man kan få modevirksomhederne til at satse på bæredygtighed, når modeugen samtidig er et udstillingsvindue, der skal forbedre omsætning og økonomi.

Den store udfordring består i at finde løsninger, så virksomhederne kan satse på bæredygtighed, uden at det bliver omkostningstungt, siger Else Skjold.

Hun er lektor i design og bæredygtighed hos Kunstakademiets Designskole i København.

Tøjindustrien har længe haltet efter andre brancher, når det kommer til bæredygtighed, mener hun.

- Det handler om at lave færre og bedre varer, som holder så længe som muligt. Det behøver du ikke investere en masse millioner kroner i, siger Else Skjold.

Nogle firmaer går nemlig stadig "i flyverskjul", siger Else Skjold, og dækker sig ind ved for eksempel at opstille en trøje i økologisk bomuld bagest i kollektionen.

- Men det bliver det altså ikke bæredygtigt af.

En rapport fra Greenpeace har konkluderet, at tøj- og skoproduktion på verdensplan forventes at stige med 81 procent frem mod 2030.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Annonce