x
Annonce
Østjylland

Moesgaard-arkæologer finder forsvunden og glemt landsby

En brolægning fra en af gårdene i den for længst forsvundne landsby Hovedstrup undersøges her af akæolog Julie Lolk. Foto: Moesgaard Museum

Meget tyder på, at arkæologer har fundet den forsvundne landsby Hovedstrup på den nye udstykning Præstelunden ved Odder.

I forbindelse med, at et større areal syd for Odder mellem Houvej og Randlevvej er ved at blive udstykket til byggegrunde har arkæologer fra Moesgaard Museum sandsynligvis fundet de sidste rester af den næsten glemte landsby Hovedstrup.

Det fortæller udgravningsleder Mogens Høegsberg, der også kan berette, at de ældste kilder til landsbyen er få og tilfældige.

- Byen var vist i 1300-årene ejet af en vis hr. Lars Truedsen fra Gylling. På mere sikker grund er vi i 1581, hvor det oplyses, at landsbyen foruden den store Hovedstrupgård består af fem gårde, en bol (en bondeejendom der er mindre end en gård men større end et hus. red.) og fire gadehuse, fortæller udgravningslederen.

Indtil videre er der fundet spor efter tre huse. De to er formentlig fra omkring år 1600 og hører altså til blandt landsbyens yngste, mens det tredje måske kan føres tilbage til 1200-tallet og måske endnu længere.

Mogens Høhsberg regner ikke med at finde rester fra alle gårde og bygninger, som nævnes i 1581. Mange af landsbyens huse har nemlig været opført på sylt, som er et lavt fundament af sten, hvorpå bindingsværket har været placeret. Sådanne bygninger efterlader ingen spor til arkæologerne. Det gør kun bygninger, som har haft stolper gravet ned i jorden.

Annonce

Hovedstrup


  • Ifølge stednavneforskerne består navnet Hovedstrup af to led: Første led kommer af det navnlig i Østjylland kendte mandsnavn Hovi, og efterleddet -strup kommer fra torp.
  • En torp er en udflytterlandsby, altså en nybebyggelse udskilt fra en ældre landsby, i det her tilfælde vel Odder.
  • Hovitorp, som landsbyen nok oprindeligt har heddet, er med tiden blevet forvansket til Hovedstrup.
  • Torpebyer kendes fra vikingetiden, men af stednavneforskerne betragtes Hovedstrup som en relativ sen udflytterlandsby, det vil sige 1200-1300-årene.
Dele af den forsvundne landsby er dukket op under udgravningerne i Præstelunden. Foto: Moesgaard Museum

Byttede sig til landsbyen

Men hvorfor forsvandt Hovedstrup i 1682 efter at have eksisteret i flere århundreder?

Ifølge skriftlige kilder begyndte dens endeligt allerede i 1581, da kongen byttede sig til Hovedstrupgård og landsbyen og lagde det ind under Aakjær, hvor det forblev indtil 1660, da kongen kom i bekneb. Det forholdt sig nemlig sådan, at efter den 2. Karl Gustav-krig (1658-1660) kom Bornholm tilbage til Danmark, mod at kongen afleverede det danske adelsgods i Skåne til Sverige.

Det måtte kongen betale for, hvorfor der blev indgået komplicerede byttehandler. Kongens førsteminister, Joachim Gersdorff, indvilgede for eksempel i at afstå alle sine besiddelser i Skåne og modtog i stedet det kongelige len Aakjær - og altså hermed også Hovedstrupgård og tilhørende landsby.

Han døde dog i 1661, inden forhandlingerne var afsluttet, så godset overgik til hans arvinger. Hovedstrupgård og landsbyen Hovedstrup fik datteren Sophie Amalie Gersdorff i 1674.

Sophie Amalie Gersdorff var gift med admiral Jens Rodsteen, og det er sådan, at den i Odder-området så velkendte familie Rodsteen kommer ind i billedet.

Jens Rodsteen var en driftig herre, og i 1681 rev han den gamle Hovedstrupgård ned og byggede en ny gård længere mod syd - i dag kendt som Rodsteenseje.

Året efter i 1682 var turen kommet til landsbyen Hovedstrup, hvor han med nok en kongelig tilladelse fik revet samtlige gårde og boliger ned og lagde jorden ind under Rodsteenseje. Og hermed slutter så historien om den lille undseelige landsby Hovedstrup.

- Indtil videre har vi ikke fundet spor af den store gård Hovedstrup, som lagde navn til landsbyen. Det kan hænge sammen med, at den har været placeret uden for byggemodningen på det lille højdedrag vest for Randlevvej, hvor der tidligere er fundet potteskår fra middelalderen, fortæller overinspektør Lars Krants Larsen fra Moesgaard Museum.

Han regner med, at udgravningerne i Præstelunden vil være færdige i løbet af en uges tid.

Men før gravemaskinerne får lov til at rykke ind på arealet, inviterer Moesgaard Museum interesserede til at besøge udgravningerne på torsdag 14. september kl. 13-14. Her vil udgravningsleder Mogens Høegsberg fortælle om både landbyen og om udgravningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kronik

Hvad vil vi beGÆRe i fremtiden?

Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre”, før alt gær og toiletpapir var væk fra hylderne. Reptilhjernen tog åbenbart over og fik folk til at styrte ned i det lokale supermarked eller til at kaste hele familien ind i Toyota'en og bestorme den nærmeste megastore. Alt det, som forskellige eksperter så smukt havde udtalt på TV om den fælleskabsorienterede danske folkesjæl i krisetider, blev overmandet af et akut, nærmest dyrisk behov, for gær, godter og gifler. Når det tordnede om natten, da jeg var barn, stod min tante Ester op og lavede tordenkaffe og sad stiv på en stol med en stor køkkenkniv i hånden. Hun skulle være klar til at skære køerne løs, hvis lynet slog ned. Nu var der ikke så mange køer i vores parcelhus, men Ester var opvokset på et fattigt husmandssted, og her var køernes overlevelse helt afgørende for familiens overlevelse. Hendes reptilhjerne var kodet til kniv og køer – i dag er vi åbenbart kodet til GÆR. Gad vide, hvad det er med gær? Lidt lommepsykologisk kunne man overveje, om den lille pakke symboliserer en potentiel magt over situationen; jeg kan få ting til at voksne i en krisesituation og beskytte min familie med eget brød. Eller er det et kollektivt traume, der siddet fast i os, der oplevede gærkrisen? Under storkonflikten på arbejdsmarkedet i 1998 var der problemer med adgang til dagligvarer som brød, smør og gær, og udenlandsk gær blev det nye guld og solgt til overpris. En nordmand skulle ligefrem have fløjet gær til København i et privatfly som tak for alle de øl, nordmændene i tidens løb havde nydt i Danmark. Gad vide, om det mest er det ældre segment, der har fået gær på reptilhjernen, og hvad vil så blive det ypperste symbol på sikkerhed i fremtiden? Café latte to go? Veganerprodukter? Wi-Fi? For lige at lufte et par letkøbte fordomme om den unge generation. Når jeg er ude på opgaver, ender dialogen ofte om udfordringerne med individualiseringen i samfundet. Især offentligt ansatte føler sig presset af borgere og brugere, der forventer det bedste for MIG og MINE. Det er svært, når alle forældre forventer, at deres barn skal være i centrum blandt de øvrige 25 børn i 5.b. Både på offentlige og private arbejdspladser udtrykker mange bekymringer over for især den unge generations MIG-kultur. Andre er mere optimistiske og mener, at de unge har fået nok af forældrenes forbrugerkultur og vil søge nye fællesskaber, ikke mindst ppå grund af klimaudfordringerne, der kun kan løses kollektivt. Måske sidder de unge og ryster på hovedet over deres skammelige forældre, der selvcentreret rydder hylderne. Hævnen er heldigvis sød. Mens jeg sad og gøs over mine mange corona-aflysninger og dermed tabt indtægt i foråret, kunne jeg på de sociale medier fornøje mig over sarkasmen, der bredte sig over for gær- og toiletpapir-hamstrene i form af afslørende foto. For eksempel storsmilende Søren med overfyldt indkøbsvogn, der flasher sig i Berlingske tidende: ”Den der kommer først til mølle, får mest.” Noget, der medførte mange muntre kommentarer på Facebook, og som nok skal få Søren til at fortryde det billede rigtig mange gange i den kommende tid. Faktisk kan man føle sig som et særligt godt menneske, når man formåede at udvise samfundssind og lod gær være gær. Jeg indrømmer, at også min reptilhjerne rørte lidt på sig, da Statsministeren sagde ”ikke hamstre” på TV. Heldigvis var jeg mageligt bedøvet af den flaske rødvin og corona-lignende kæmpe romkugle, som jeg netop havde delt med min unger. Og da jeg nævnte muligheden for at styrte ned i Fakta i underetagen i min datters lejlighedsblok, udbrød begge min unger: ”Nu stopper du, Mor!” Måske der vitterligt er et håb om, at de unge er mere solidariske og vil være knap så beGÆRlige i fremtiden.

Kultur

C.V. Jørgensen-teaterkoncert stables på benene via videotjenester: Hvis skuespillerne ikke kan komme til øvelokalet ...

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce