Annonce
Aarhus

Moesgaard klar med stor særudstilling: - En af verdenshistoriens helt store fortællinger

Vesuv i udbrud. Animation: Moesgaard Museum
Moesgaard Museum viser ny særudstilling om Pompeji og Herkulanum med pragtgenstande fra det søde romerske liv i Napolibugten før Vesuvs udbrud og gribende øjebliksbilleder fra vulkanudbruddet.

AARHUS: Moesgård Museum er klar med sin næste, store særudstilling. Den hedder "På vej mod katastrofen – Pompeji og Herkulanum" og handler om et af verdens mest kendte arkæologiske fund. Udstillingen kan ses fra 6. november.

- Den romerske storhedstid i Pompeji og Vesuvs udbrud er en af verdenshistoriens helt store fortællinger. Vi tager udgangspunkt i den nyeste forskning og formidling, og vi glæder os til at præsentere publikum for ny viden og nye indsigter om Romerriget og følgerne af den omfattende naturkatastrofe, som vulkanudbruddet var, siger direktør for Moesgaard Museum, Mads Kähler Holst i en pressemeddelelse.

Moesgaard har fået mulighed for at låne spektakulære genstande i Italien, og særudstillingen tager publikum med ind i den levende by, Pompeji, som byen tog sig ud på sit absolutte højdepunkt.

Herfra samlede romerne alle trådene i Middelhavet. Her levede man det søde liv - la dolce vita – før katastrofen i Napolibugten i år 79, da både byerne Pompeji og Herkulanum gik til grunde som følge af vulkanen Vesuv’s udbrud.

Annonce

Udstillingen

  • Moesgaard Museum: "På vej mod katastrofen – Pompeji og Herkulanum".
  • Kan ses fra 6. november 2019 til 10. maj 2020.
  • Udstillingen er støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Spar Nord Fonden, Knud Højgaards Fond og KrogagerFonden.
  • Særudstillingen om Pompeji og Herkulanum produceres af Moesgaard Museum med lån fra følgende italienske museer og kulturinstitutioner:
  • Napoli, Archaeological Park of Campi Flegrei – Archaeological Museum of the Campi flegrei in the Castle of Baia.
  • Napoli, National Archaeological Museum
  • SABAP-NA, Superintendency, Napoli
  • Ostria Antica, Archaeological Park – Museum of Fiumicino Roman Ships
  • Palermo, Superintendency of the Sea
  • Pompeji, Archaeological Park
  • Herkulanum, Archaeological Park

Romersk dagligliv

Kun få kulturskatte fra oldtidens og antikkens verden er overleveret i en grad, så vi i dag kan se tilbage og opleve øjeblikke af hverdagsliv og begivenheder, der fandt sted for flere tusind år siden. Den romerske by Pompeji nær Napolibugten er en af dem, og byen giver et sjældent og legendarisk øjebliksbillede af romersk dagligliv.

I 79 e.Kr. gik vulkanen Vesuv i udbrud og pumpede eksplosionsagtige bølger af vulkansk aske og sten ned over Napolibugten.

Borgerne i byerne Pompeji og Herkulanum og de omkringliggende landlige bosættelser blev ofre for udbruddet, der blev opfattet som verdens undergang.

Fastfrosne øjebliksbilleder af de blomstrende byer og ofrene, stivnet og størknet i rædsel på flugt fra brændende lava og støv, har lige siden udgravningerne af byerne begyndte i 1592 og de videnskabelige undersøgelser startede i 1700-tallet, tiltrukket sig verdens opmærksomhed og ruinerne efter byerne er blevet besøgt af millioner af turister.

Den romerske redningsaktion

I udstillingen på Moesgaard kan publikum se genstande fra både Pompeji og Herkulanum, som ikke tidligere har været vist uden for Italien.

Udforskningen af de to Vesuvbyer har frembragt ny viden, som har revideret de hidtidige opfattelser af byerne blandt andet om tidspunktet for vulkanudbruddet, dets karakter og forløb. Nye undersøgelser af Pompejis omkomne har givet epokegørende oplysninger om byens borgere, ligesom undersøgelser af Herkulanums omkomne giver en ny tolkning af en heroisk redningsaktion iværksat af flådeadmiral Plinius den Ældre, der var udstationeret ved den romerske flådebase Misenum på den anden side af Napolibugten.

Da Vesuv gik i udbrud satte Plinius sig straks i spidsen for en flåde af krigsskibe for at redde så mange mennesker som muligt fra de dødsdømte byer. Redningsaktionen har man kendskab til gennem nevøen Plinius den Yngres breve til politikeren og historikeren Tacitus, hvor han fortæller om onklens heroiske bedrift.

Tacitus citerer senere brevene i sit værk Historiae om kejsertidens første århundreder.

Redningsforsøget

Brevene er førstehåndsskildringer af redningsforsøget, katastrofen og de dramatiske døgn time for time blandt befolkningen i Napolibugten. Det er samtidig den ældste dokumenterede militære redningsaktion af civile ofre for en naturkatastrofe.

Indsættelsen af flåden giver et levende billede af flådens rolle i det romerske imperium og Plinius den Ældres rolle som flådekommandør.

Særudstillingen på Moesgaard viser Vesuvbyerne Pompeji og Herkulanum i et nyt perspektiv med fokus på Romerriget som Adriaterhavets og Middelhavets herre.

Flådens ekspansion var grundlaget for den romerske livsstil – et slavebaseret samfund, hvor forbrugsvarer, luksus og tvungen arbejdskraft flød i enorme mængder tværs over Middelhavet og forsynede hele det romerske imperium. Pompeji og Herkulanum nød godt af at ligge dér, hvor handelen blomstrede, indtil katastrofen indtraf.

Over 250 genstande

Udstillingen på Moesgaard viser over 250 genstande indlånt fra syv italienske museer og kulturinstitutioner.

Publikum vil kunne se relieffer og gravsten med levnedsbeskrivelser og oplysninger om familiære forhold, fresker med maritime motiver, landskaber og dagligdags situationer, militært og maritimt udstyr, og last af handelsvarer fra fjerne destinationer og Napolis trafikhavn. Desuden mosaikker og statuer af marmor, fontæner og figurer relateret til mytologi og gudedyrkelse samt smykker og andre luksusvarer fra romernes søde liv før katastrofen.

I udstillingenvil også være genstande, som viser de voldsomme følger af vulkanens udbrud bl.a. afstøbninger af kroppene fra de døde fra Pompeji og skeletter af de omkomne i Herkulanum.

Særudstillingen er støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Spar Nord Fonden, Knud Højgaards Fond og KrogagerFonden og kan ses 10. maj 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffede

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

AGF

Efter aflysning i Superligaen: AGF besejrede AaB i træningskamp

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce