Annonce
Kultur

Moesgaard forventer 200.000 vintergæster til Pompeji: Ændrer plan for særudstillinger

Fremover vil Moesgaard Museum vise særudstillinger i vinterhalvåret for at fordele antallet af publikummer. Særudstillingen om Pompeji og Herkulanum åbnede onsdag og vises til 10. maj. Da Italien har begrænsninger på, hvor længe genstandene må være udlånt, vises udstillingen i en kortere periode end ellers. Foto: Flemming Krogh
Onsdag åbnede særudstillingen "På vej mod katastrofen" på Moesgaard. Fremover skal de stort anlagte særudstillinger trække publikum ind på museet i vinterhalvåret.

AARHUS: Moesgaard Museum slog onsdag dørene op til sin femte særudstilling, siden de nye rammer blev indviet i efteråret 2014.

Det er syv måneder siden, at Moesgaard kunne pakke særudstillingen, "På Djengis Khans Stepper" ned. At der er gået så forholdsvis lang tid mellem de to udstillinger, er der en naturlig forklaring på, fortæller museumsdirektør Mads Kähler Holst.

- Det sker, fordi vi rykker særudstillingen frem til vintersæsonen for at få spredt de besøgende mere bredt ud over året, siger han.

Hvor de tidligere særudstillinger er blevet vist i forårs- og sommersæsonen, har museet denne gang valgt at vise særudstillingen i årets mørke tid. Sådan regner Mads Kähler Holst også med, at det bliver for fremtiden.

- Om sommeren har vi hele det store turist-rykind, så for at give en bedre publikumsoplevelse, vil vi om sommeren fokusere på de permanente udstillinger og gemme særudstillingerne til vinterhalvåret, siger han.

Særudstillingen om tragedien i Pompeji og Herkulanum vises frem til 10. maj 2020. Museet har sideløbende lagt et stort arbejde i at få lavet en udstillingsplan, som rækker tre år frem i tiden.

- Vi skal have omkring tre år til at planlægge en særudstilling. Der ligger et kæmpe arbejde bag også i forhold til at skaffe finansiering. Nu har vi efterhånden fået fondene med på den lange planlægningshorisont, og det giver mulighed for at arbejde målrettet med at forberede de kommende særudstillinger, forklarer Mads Kähler Holst, der ikke på nuværende tidspunkt vil løfte sløret for, hvad museets næste særudstilling handler om.

Museet forventer, at "På vej mod katastrofen - Pompeji og Herkulanum" vil blive besøgt af over 200.000 gæster.

Annonce

Særudstillinger

Moesgaard Museum har siden åbningen i efteråret 2014 haft fem særudstillinger. Museet har ikke tæller på de enkelte udstillingslokaler, så derfor er tallene antal indløste billetter til hele museet i perioden og ikke kun til særudstillingen:

2015: "Den Første Kejser", 1. april til 30. september, 340.000 gæster.
2016: "Gladiator", 22. april til 11. september, 243.000 gæster.
2017/2018: "Rejsen", 25. april til 18. september, 262.141 gæster.
2018/2019: "På Djengis Khans Stepper", 18. juni til 7. april, 244.150 gæster.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

- Jeg har lært så meget af Sanne

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Annonce