Annonce
Aarhus

Molslinjen sætter alle færger ind: Fire hurtigfærger skal tage jule-slæbet på Kattegat

Max Mols og tre andre færger får travl på Kattegat i julen. Foto: Jens Thaysen
Sidste år sendte Molslinjen 160.000 rejsende over Kattegat, men måtte samtidig melde udsolgt til passagerer, der gerne ville have rejst med. I år udvider rederiet med 18.000 ekstra pladser.

AARHUS: Julen er hjerternes fest, men julen er også en travl tid, hvor mange danskere i hobetal krydser landet for at kunne fejre højtiden sammen med resten af familien. Den slags giver kø på vejene, og udsigten til først at holde kofanger ved kofanger ned gennem Jylland ad E45 og efterfølgende på E20 hen over Fyn og Sjælland, får mange til at se sig om efter alternative måder at komme fra Jylland til Sjælland og retur på.

Der er flere forskellige muligheder for at slippe for i hvert fald en del af det årlige julekaos på vejene. En af dem er at tage Molslinjens færger på tværs af Kattegat og så ellers håbe på, at trafikken ikke er alt for tæt på strækningen mellem Sjællands Odde og København eller hvor turen nu begynder eller slutter på Sjælland.

Den idé er der hvert år mange, der får. På de mest travle rejsedage seneste jul var interessen for en færgebillet på Kattegat større end nogensinde og selv om Molslinjens tre hurtigfærger sejlede i pendulfart, var der ganske enkelt ikke plads til alle, der ønskede at rejse med færgerne.

Annonce
Færgerne skal pakkes tæt for at få plads til så mange biler som overhovedet muligt. Foto: Jens Thaysen

Plads til 10.000 ekstra

Det forsøger Molslinjen i år at råde bod på ved at sætte en ekstra hurtigfærge i drift på ruten mellem Aarhus og Sjællands Odde. Hurtigfærgen Max, som har sejlet på Bornholmslinjen det meste af året, er lige nu på sit årlige værftsophold i Frederikshavn. Det ophold går så godt, at Max bliver færdig til at tage en juletørn på ruten mellem Aarhus og Odden.

- Ved at sætte Max ind i julen har vi op til 30 afgange dagligt. Det giver en afgang hvert 45. minut på de store rejsedage, hvor især de mange busrejsende med Kombardo Expressen udfordrer vores kapacitet, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

Max sættes ind i fartplanen første gang søndag 22. december, og så sejler den på udvalgte dage frem til og med 27. december. Herefter er der som vanligt tre hurtigfærger på Kattegat.

Sidste jul valgte flere end 160.000 rejsende de trængselsplagede motorveje fra og i stedet tage vandvejen på deres julerejser mellem Aarhus og Odden. I år sejler Max 18 enkeltture, så der bliver plads til i nærheden af 18.000 ekstra rejsende.

Molslinjens hjemmeside er opdateret med de nye jule-afgange med Max.

Molslinjen er et godt alternativ til køkørslen på E45. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Sport

Genlæs livebloggen: Endnu et VM-drama - Danmark holder liv i OL-håbet med sejr over Holland

Annonce