Annonce
Kultur

Monte Carlo-drengen fra Risskov

Peter Falktoft, også kendt som ?Snebolden?, voksede op i Risskov som enebarn og siger selv, at han aldrig har været så ydmyg, som han er nu. Foto: DR.

Peter Falktoft er den ene halvdel af DR?s succesrige radio-duo bag Monte Carlo, der inden længe stopper. Mød ham her i interviewet, hvor han indrømmer én enkelt fortrydelse fra sin ætertid.

Peter Falktoft er de seneste knap tre år blevet kendt og elsket især blandt sin egen generation som P3-radioværten, der siger præcis, hvad der passer ham. Men de "voksne"lytter også.

Annonce

Han fortryder én udmelding - at han kaldte en esbjergenser for spasser.

Peter Falktoft om...

Dansk journalistik

Jeg kan jo ikke i min vildeste fantasi forstå, at TV-Avisen skal være lige lang hver dag. Så siger man indirekte, at der er sket lige meget hver dag. Det er der jo ikke. Uanset om der er tsunami i den ene verdensdel og brand i den anden, eller om der er en eller anden europaparlamentariker, der har været fuld på en bar, og ænderne kælver, så fylder det 30 minutter.

Samfundet

Jeg er et af de få mennesker, der, uden at virke skadefro, bliver lidt glad, når man hører, at politikerleden breder sig. Det kan jeg egentlig godt forstå. Det er et problem, at politikere ikke kan stille sig op foran et kamera eller en blok uden at tænke ?hvad kan jeg gøre for ikke at komme galt af sted her?.

Lars Løkkes bilagssag

Jeg kan sagtens unde ham og familien og halvdelen af Færøerne en tur til Mallorca. Jeg synes bare, det er utroligt, at man ikke har indsigt og dømmekraft til at vurdere, at de småting kan blive et problem senere hen - som nu. I tilfældet med skat er det hyklerisk, men ellers illustrerer det bare manglende føling med danskerne.

Peter Falktoft

28 år og eksil-aarhusianer fra Risskov.

Bor nu på Frederiksberg i København med sin kæreste og hund.

Gik på Aarhus Katedralskole, var pædagog på Elise Smiths Skole, derefter på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Kom aldrig tilbage efter praktikken i DR, men fortsatte med Esben Bjerre i radioprogrammet Monte Carlo. Dertil er kommet tv-programmerne Monte Carlo elsker Putin, Monte Carlo elsker jøderne og Monte Carlo elsker USA.

Stopper efter to et halvt år for at lave tv.

Han har 120.267 likes på Facebook, 57.124 følgere på Twitter og 81.027 på Instagram.

»Der var en, der skrev til os på Facebook, at han var træt af, at vi sagde spasser. Hans søn var handicappet, og han ville aldrig blive sådan en nar som dem på den villavej i Esbjerg. Han følte sig fornærmet over, at hans søn skulle sættes i bås med dem. Der sagde jeg uforbeholdent undskyld.«

I radioprogrammet Monte Carlo kommer 28-årige Peter Falkentoft sammen med medværten og vennen Esben Bjerre omkring mangt og meget. I 2012 afspillede sidstnævnte Esben live i radioen et klip om Esbjerg Kommune, som havde anbragt seks tvangsfjernede søskende i et hus i et villakvarter. Spasseren var en nabo, der var bange for, at beboerne ikke kunne komme af med børnene, hvis først de flyttede ind på vejen.

»Hold nu kæft, en idiot. Må hans toilet være stoppet til evig tid. Må hans kone forlade ham. Må hans hus gå op i brand....Kæft, en spasser.«

På landsdækkende radio i et populært radioprogram.

»Jeg er faktisk glad for, du bringer det op, for det er det eneste tidspunkt i programmet, hvor der har været så hård en bredside sendt af sted mod nogen eller noget. Jeg havde ikke hørt det, før Esben spillede det for mig, og jeg skulle virkelig samle kæben op, så det var oprigtigt det, jeg tænkte - og så ryger det ud.«

Sådan fungerer det tit i Monte Carlo - radioprogrammet påP3, som til stor sorg for mange lyttere stopper fredag 6. juni efter to et halvt års sejrsgang. De to værter har en samtale om forskellige dagsaktuelle og samfundsrelevante emner, nogle gange afspiller de klip for hinanden, andre gange diskuterer de på baggrund af et mere eller mindre højaktuelt emne. Det ene øjeblik handler det om Fredericia-borgmesterens famøse roaming fra Tyrkiet til over 200.000 kroner, det andet om de stigende priser på mælkeproduktet skyr. Derimellem sport, erhverv og alt det andet.

Der er grænser

Venstres Peter Christensen er blevet døbt kæmpebabyen, "Rolf er ren"blev talemåde længe før, Rolf Sørensen faktisk indrømmede, at han ikke var helt ren, københavner-tv-stationen Lorry bliver konsekvent omtalt som Løgni, efter at stationen ifølge de to værter usandt gengav løgne fra lauritzen.com, Bendt Bendtsen hedder Bent Betjent og fik en del reklame i programmet op til valget. En mand, der fodrer fiskehejrer i Frederiksberg Have, er blevet kendt som Fiskehejre-mayn, mens Ole Ryborg for faste Monte Carlo-lyttere vil lyde navnet DR's Dark Knight.

Værterne er politisk dybt ukorrekte, men de fleste kan langt hen ad vejen ikke andet end være enige med dem. Der er humor, pingpong og uhøjtidelig, men skarp og kritisk tilgang til nyhedsdækningen. Da programmet åbnede i februar 2012, lød det, at de gerne ville hæve lixtallet.

"Vi ville gerne lave et program, der favnede sindssygt bredt. Og ét, der bragte politik og vigtige emner ned på et plan, hvor man ikke får ondt i hovedet. Det savnede vi selv,"siger Peter Falktoft, som gør det, han mener, der er brug for - at nogen tager bladet fra munden i det ellers strømlinede nyhedsbillede.

»Det, man gør i livet, giver genlyd i evigheden. Det siger de i den film, alle elsker. Din dårligdom fortjener at leve længere, end hvad der ellers er tradition for i medieverdenen,« skrev han på Facebook som reaktion på Henrik Qvortrups andel i Se og Hør-sagen.

Og dagen efter Europaparlamentsvalget lød det sådan i Monte Carlo:

»Vi dedikerer selvfølgelig dagen til at samle op på det valg, som halvdelen af befolkningen er pisseligeglade med. Ja, størstedelen af lytterne. Det bliver helt nyt for jer,« og så fortsatte snakken ellers om brug af exit polls, kampen om at få første interview, ja, til en patentdomstol, som ingen rigtig ved noget om.

I programmet, på Twitter og Facebook får man råt for usødet Peter Falktofts holdninger. Om alt, fristes man til at sige. Men det er løgn - Peter har ikke en holdning til alt.

»Modsat, hvad mange tror, er der ting, vi ikke snakker om. Hvis en sag bare er decideret sørgelig og trist, og der ikke er noget i den, som gør det relevant for os at perspektivere. Incest, prostitution, meningsløs vold. I weekenden skrev folk, om vi ikke ville bruge tid på oversvømmelserne på Balkan. Det er forfærdeligt, men andet har jeg ikke at sige til det.«

Folk er ikke så dumme

P3's målgruppe er unge - op til 30 år cirka - og den generation plus det løse, Monte Carlo henvender sig til. Men på de sociale medier når Peter Falktoft betragteligt ud over den aldersgruppe. I april kom han via Twitter ud i en diskussion med chefredaktør Tom Jensen fra Berlingske Tidende efter en kommentar om mediehusets nye børneavis. Det resulterede i en invitation til TV2 News'mediemagasin Presselogen. Men da Se og Hør-sagen dumpede ned i midten, og Peter Falktoft ogsåhavde en mening om den, endte hans deltagelse med at blive en opsang til etablerede redaktører i Presselogen.

Og hvordan er det så pludselig at stå i den arena. Peter Falktoft er ikke uddannet journalist, han har kun det første halvandet år på journalisthøjskolen, en praktiktid og to et halvt år som radiovært på Monte Carlo at falde tilbage på fagligt. Til spørgsmålet om, hvorvidt han var nervøs, griner han overrasket.

»Nej, det var et ret åbenlyst budskab, jeg leverede. Det var forfriskende, og dejligt, at man for en gangs skyld, som ung, kan få lov at byde ind nogle steder, hvor man har noget på hjerte, i stedet for at det bare er tomme kalorier. Jeg vil hellere stå dér end i Masterchef og lave tiramisu,«siger han.

Flere af de medvirkende redaktører i Presselogen nikkede enigt, da Peter Falktoft talte om troværdighed i journalistik.

Han bekræfter, at der er forskel på de budskaber, han sender ud i offentligheden - nogle gange handler det om Kanye Wests nye plade, andre gange om patentdomstolen eller troværdighed i journalistikken.

Det er lytterne og læserne kloge nok til at forstå.

»I nutiden vil man gerne putte folk i bås. Hvis du skal mene noget om dansk journalistik eller politik, såskal du ståi et diskret jakkesæt med en beskeden frisure. Jeg har tusind interesser - politik, sneakers, snowboarding, fodbold,« siger han og bemærker, at det jo er det fantastiske med Twitter.

»Det må være op til dem, der læser mine tweets, hører mit radioprogram og ser mit tv, hvor seriøst de vil tage mig. Jeg er ikke selv i tvivl om, hvornår noget er vigtigt at slået slag for, og jeg er ikke bange for, at de grænser viskes ud. Nogle synes sikkert, jeg er en spradebasse, andre at jeg ikke tager tingene alvorligt, og andre at jeg rammer balancen helt perfekt.«

Han benytter lejligheden til at sende en bredside mod medier, der gør hans tweets om f.eks. Henrik Qvortrup til en nyhed.

»Det lyder, som om man har ringet ind og sagt: »Jeg synes det og det og det«. Det er aldrig tilfældet. Jeg stiller op, når aviser vil snakke med mig om arbejdet, men mine tweets handler om at dele mine tanker med dem, der er interesserede.«

Derfor kan han ogsåafvise, at kommentarerne er blevet grovere eller mere censurerede med tiden.

»Der er sket det med Monte Carlo, at hvis vi skriver noget på Twitter, er der nogen, der gør det til nyhed. Men der er ikke sket noget med mig. Der er flere, der hører, hvad jeg siger, det er den eneste forskel. Pludselig er det en nyhed, hvis jeg har været fuld, eller Esben skal være far."

Generation fucked up

Efter at det blev offentliggjort, at Monte Carlo stopper, er det strømmet ind med ros og tårer.

»Esben og Peter! Jeg kræver, I fortsætter!! Basta. Der er ikke lavet bedre radio på DR siden Tæskeholdet! I er kult. For fanden, da!,« er bare én af mange kommentarer fra de trofaste lyttere.

Monte Carlo når ud til omkring 500.000 lyttere dagligt, og når Peter Falktoft tweeter »DF kan snildt bestille en ny grænsebom hos snedkeren«, når det ud til godt 57.000 mennesker. Har han så ikke en forpligtelse til at tænke over, hvilket signal han sender ud i æteren?

Jo, er svaret, det gør han ved at beskæftige sig med politik og finansstof i stedet for druk og ballade - i professionel sammenhæng altså. Håbet er, at de unge, der lytter med til Monte Carlo, har oplevet, at man kan tale om vigtige ting, uden at de bliver kedelige.

»Jeg har ikke lavet en eneste ting, som jeg synes var over stregen. Der er noget forkert i, at der er så meget dækning af alt, men samtidig så meget tabuisering i forhold til så mange emner,« siger han og henviser til sin egen generation.

»Generation fucked up er dem, der ikke går op i noget, det selvcentrerede, unge individ, der gerne vil vinde X Factor. Det, vi laver, er en foragt for det. Vi vil gerne sige, at der sidder nogle med en holdning til, hvordan man behandler udsatte unge i Esbjerg, og ikke bare til, hvem der vinder Robinson Ekspeditionen.«

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Annonce