Annonce
Udland

Montenegros regering beskyldes for at stjæle fra kirken

Savo Prelevic/Ritzau Scanpix

Den serbisk-ortodokse kirke i Montenegro er på barrikaderne på grund af plan om at beslaglægge kirkens ejendom.

Tusindvis af mennesker samlede sig lørdag foran den serbisk-ortodokse menigheds store kirke i Montenegros hovedstad, Podgorica, for at vise deres utilfredshed med regeringen.

Serberne mener, at regeringen forsøger at stjæle kirkens ejendom via et lovforslag om religionsfrihed.

Sagen er eskaleret, efter at regeringen i maj fremlagde lovforslaget, der siger, at religiøse faciliteter, som var ejet af staten Montenegro inden 1918, da staten mistede sin uafhængighed, igen skal være statens ejendom.

Montenegro fik sin uafhængighed igen fra Serbien i 2006.

Den største religiøse gruppe i staten på Balkan er de ortodokse serbere. Deres kirkesamfund, kaldet SPC, mener, at regeringen nu forsøger at beslaglægge kirkens ejendom.

Ved lørdagens friluftsarrangement læste biskop Joanikje en erklæring op. Her kaldte han lovforslaget for "antireligiøst" og en "forberedelse til at plyndre kirkens ejendom".

Montenegros regering blev opfordret til at trække forslaget tilbage, for det er "imod den ortodokse kirke, dens præster, biskopper, nonner og tilhængere".

Næsten 72 procent af Montenegros befolkning på blot 620.000 mennesker regnes for ortodokse.

Etniske serbere udgør 29 procent af befolkningen.

Præsident Milo Djukanovic beskyldte i maj SPC for at forsøge at "opretholde sit religiøse monopol" i Montenegro.

Præsidenten varslede, at den uafhængige montenegrinsk-ortodokse kirke skal fremmes.

Denne kirke anerkendes imidlertid ikke af den serbisk-ortodokse kirke eller af andre ortodokse kirker.

Aleksandar Vucic er Serbiens præsident, og han har også blandet sig og opfordret Montenegros regering til at droppe lovforslaget.

Det er ikke faldet i god jord.

Regeringen i Montenegro har svaret, at den ikke tillader "nogen, herunder Serbien, at blande sig i dens beslutninger".

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce