Annonce
Debat

Mor forklarer: Ordblindhed kræver mere end blot opsporing

"Det er prisværdigt, at Folketinget anerkender vigtigheden af at tilføre midler til personer i læse-skrivevanskeligheder. Jeg undrer mig dog over, at der ikke tilføres midler til dernæst at understøtte selve indsatsen for eleven. Ét er at opdage eleverne (det er lærerne nu allerede ret dygtige til) – noget andet er at støtte dem efterfølgende", skriver Randi Juul Nielsen. Arkivfoto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

DEBAT: Som mor til et barn i læse-skrivevanskeligheder, som folkeskolelærer og læsevejleder følger jeg spændt, hvornår en aftale om at kanalisere midler til at understøtte ordblindeindsatsen på skolerne indgås.

I efteråret blev jeg kontaktet af min søns dansklærer. Hun var bekymret for min søns læse- og skriveudvikling. Hun var nysgerrig på, om der var ordblindhed i familien. Opkaldet var ikke overraskende. Det er svært at lære at læse – især, når man har fonologiske vanskeligheder – altså har svært ved at koble bogstaver til lyd og lyd til bogstaver.

Dansklæreren ville, at vi forældre kunne læse lidt ekstra med ham. Skolen selv havde ikke mulighed for at tilbyde nogen særlig hjælp. De sparsomme ressourcer, der er, var tildelt mere udfordrede børn.


Hvis ikke indsatsområdet efter opsporingen opprioriteres økonomisk, er de 30 millioner kroner spildt.


På min skole er situationen den samme. Vi opsporer elever i læse-skrivevanskeligheder, men kan ikke tilbyde dem den hjælp, der er brug for. Ressourcerne er for knappe. To-lærertimerne i indskolingen er skåret væk, læsevejlederne har færre timer til eleverne end for blot fem år siden, administrative opgaver som handleplaner vokser og går fra tiden med eleven.

I efteråret 2020 blev der indgået en aftale i Folketinget om, at 30 millioner kroner skulle kanaliseres til at hjælpe ordblinde børn og voksne. På folkeskoleområdet betyder det et nyt opsporingsredskab til 2. klasse.

Det er prisværdigt, at Folketinget anerkender vigtigheden af at tilføre midler til personer i læse-skrivevanskeligheder. Jeg undrer mig dog over, at der ikke tilføres midler til dernæst at understøtte selve indsatsen for eleven. Ét er at opdage eleverne (det er lærerne nu allerede ret dygtige til) – noget andet er at støtte dem efterfølgende.

Når en elevs læse-skrivevanskeligheder er identificerede, skal der prioriteres ressourcer til en øget indsats omkring eleven. Når min søn identificeres som en elev i læse- skrivevanskeligheder, har han periodevis brug for støtte på mindre hold, der tager udgangspunkt i hans nærmeste udviklingszone. Han har brug for et lærerteam, der har ordentlig tid til at tilrettelægge og gennemføre undervisning målrettet ham og hans læse-skrivevanskeligheder. Han får brug for kurser i læse-skrive-teknologi, som periodevis skal opfriskes i løbet af hans skolegang.

Hvis ikke indsatsområdet efter opsporingen opprioriteres økonomisk, er de 30 millioner kroner spildt. Jeg venter i hvert fald spændt på, at Folketinget følger op på et rigtigt set første skridt med flere midler til at løse de udfordringer, der identificeres med opsporingsredskabet. For det er de midler, der for alvor er nødvendige for vores børn og elever i læse-skrivevanskeligheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Midtbyskole tvunget til at spærre af for gæster med øl og smøger i skoletiden

Annonce