Annonce
Aarhus

Mor til mini-Wammen: Han ligner sin far...desværre

Julie Rademacher har altid gået sine egne veje. Hun har netop født lille Carl, som er opkaldt efter sin oldefar, Nicolai Wammens farfar.

»Jeg er spændt på, hvordan han kommer til at se ud. Men han er en flot fyr, selvom han ligner sin far.«.

Annonce

Sådan siger Julie Rademacher, mor til Nicolai Wammens barn, med et glimt i øjet.

Hun er vokset op i Sønderborg. En barndom med ligusterhæk og Opel Astra, som hun selv beskriver det. Hendes grønlandske far er sømand, mens hendes danske stedfar er lastbilchauffør og moren er tidligere ansat i hjemmeplejen.

Julie Rademacher er en mønsterbryder. Den første i familien som gik på universitetet, hvor hun oven i købet sad i Syddansk Universitetsbestyrelse, og hun har været i Folketinget, hvor hun kom ind som 23-årig og blev ligestillingsordfører for Socialdemokraterne.

Hun er kendt som en kvinde, der går sine egne veje. I en alder af 27 år er hun netop blevet mor til sønnen Carl, som hun har sammen med Europaminister Nicolai Wammen, 40 år.

De to forældre er ikke kærester, men vil være fælles om at give den tre uger gamle baby en god opvækst.

»Det har været en stor beslutning at få et barn, men det er fantastisk at få sådan et lille mirakel ind i sit liv. Jeg kan se på Nicolai, at han også er enormt glad for ham,« siger Julie Rademacher, mens lille Carl pludrer i baggrunden.

Hun og Nicolai Wammen har fælles forældremyndighed over drengen.

»Vi deler alt omkring den lille, både små praktiske ting og det mere overordnede. Vi gør det her som gode kammerater og gode venner,« forklarer Julie RademacherDen tidligere folketingspolitiker er godt klar over, at det ikke er en helt almindelig familiekonstruktion.

»Jeg tror, det er vigtigt, at man lever sit eget liv. Vi kommer til at leve på en anderledes måde, men som moderne forældre skal vi nok få det bedste ud af det,« siger Julie Rademacher.

Hun har trukket sig som folketingskandidat, fordi hun gerne vil til Grønland, hvor hendes far stammer fra. Snart flytter hun til Nuuk, hvor hun skal være politisk rådgiver for Siumut, det grønlandske socialdemokrati.

»Jeg har det godt med at skulle hjem til mit andet land. Når man får et barn, kommer der noget op i én. Man får brug for at få nogle brikker på plads,« fortæller Julie Rademacher.

Lige nu hygger hun sig i babyboblen sammen med Carl, der er opkaldt efter Nicolai Wammens farfar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Ingen skal være ensomme

”Ensomhed. Det er en følelse, som rammer mange. Det gælder ikke alene socialt udsatte, det gælder ældre mennesker, som ser deres ægtefælle og deres jævnaldrende falde fra – hvor blev de af, alle de, der fyldte hverdagen? Men det kan ligeså vel gælde børn og ganske unge mennesker. Hvem vil lege med mig? Hvem har jeg at snakke med? Ikke bare på Facebook, men rigtigt: ansigt til ansigt under fire øjne med en jævnaldrende eller med en, der er ældre, og som man kan betro sig til. En at dele sine tanker med. Vi har brug for at tale sammen, også om ensomheden. Vi har brug for hinanden. Vi har brug for at få bekræftet, at vi betyder noget.” Sådan sagde vores kloge dronning blandt andet i sin nytårstale. Og som sædvanligt har majestæten ret: Ingen skal være ensomme. Men ensomheden er opstået i takt med at tidsånden, hvor samfundet har udviklet sig til, at vi alle er vores egen lykkes smed. Vi er omringet af en syg mig-mig-mig-kultur, hvor de stærkeste med lethed overlever på første klasse, mens de lidt svagere fuldstændig kynisk efterlades på perronen, når eksprestoget buldrer afsted. Aldrig har der i Statstidende været så mange efterlysninger af pårørende til en ensom afdød, og det sker oftere og oftere, at man hører om en person, der er fundet død i sin lejlighed – en måned efter døden indtrådte. Og ikke så sjældent er det en besøgsven, der finder afdøde. En besøgsven – smag lige på ordet! Jamen, hvad er det for en uorden? Hvorfor kan vi i et lille land som Danmark ikke tage os bedre af hinanden? Vi skal huske kontakten til familiemedlemmer, til gamle venner, til naboerne og til dem vi møder på vores vej. Glem nu for pokker den dér med, at vi vil ikke blande os – vi skal netop blande os, være nysgerrige, vise interesse og omsorg – ja, kort sagt: gøre noget!

Aarhus

Over for rødt, venstre om helleanlæg og med narko i blodet: Politiet i natlig biljagt gennem det sydlige Aarhus

Annonce