Annonce
Debat

Morgenmaden – lidt madhistorie om dagens vigtigste måltid

Bettina Buhl, museumsinspektør og madhistoriker, Det Grønne Museum.

Tit hører man om, hvor vigtigt det er at prioritere morgenmåltidet. Det handler om en god start på dagen. Ser vi tilbage i tid, var det nærmest utænkeligt at springe morgenmaden over. Kroppen skulle tilføres energi, for der ventede en lang arbejdsdag.

Jeg har spurgt mig lidt rundt blandt den ældste generation i Østjylland om morgenmadens indhold og betydning i deres barndom:

En kvinde født i 1917 husker, at hun som husbestyrerinde på en større gård i Saksild serverede havregrød, hjemmebagt brød og frisklavet kaffe. Nogle dage kunne det blive til tykmælk med revet rugbrød og brun farin: ”Man lunede tallerknerne først, og så kom man lidt kærnemælk i, og så mælk. Og så stod det overdækket og blev til tykmælk. Når det var blevet tykt, satte jeg det ned i kælderen på kældergulvet, for at det kunne blive koldt.” Tykmælken stod et døgn, før den var klar til servering.

Annonce


På almindelige hverdage serverede hun kogt mælk og rugbrødsterninger. Det fortælles yderligere, at serveringen gik under betegnelsen ”Dykænder”. Morgenernes serveringer var alsidige, og familien kunne, som variation, få hjemmebagt franskbrød med tilhørende smør eller syltetøj og ost

Bettina Buhl, Museumsinspektør og madhistoriker, Det Grønne Museum.


Morgenmaden i flere østjyske hjem bestod i 1940’erne ofte af kaffe med sukker og fløde, og så franskbrød, der var smuldret i: ”Så tog man det med en teske.” På større gårde spistes øllebrød med røræg, det vil sige æg pisket med sukker, der blev rørt op i øllebrød. Man fik også ”dykænder” til morgenmad - altså rugbrød med kogt mælk på, hvilket flere af de adspurgte vil betegne som god gammeldags bondemad.

En kvinde husker, at hendes mor på gården ved Hadsten serverede havregrød eller dykænder, der beskrives som varm mælk med rugbrødsterninger. Kvinden kunne godt lide dykænderne, især fordi der kom smør på, for det smeltede smør smagte godt i den varme mælk. Hendes mor kunne også servere mælk med knuste tvebakker, hvor der så blev strøget kanel på. ”Vi kunne få øllebrød også, men det kunne jo også bruges til middagsmad.”

I et hus i Vorup ved Randers bestod morgenmaden af havregryn med mælk, som forinden var blevet varmet ved kaminen. Derudover fik de øllebrød, hvor der var klumper i, hvortil der blev hældt kold mælk på.

En informant husker morgenmaden som værende servering af mælkegrød, der var kogt mælk med rugbrødsterninger. Familien kaldte de tørrede rugbrødstern for ”ryttere.” Når farfaderen kom forbi, skulle han have ost til. Nogle gange blev det til øllebrød, men øllebrød kunne nogle dage yderligere være middagens anden ret.

Ved den idylliske Pinds Mølle mellem Silkeborg og Skanderborg fortælles, at man på gården tilberedte havregrød om morgenen. Men det kunne også være franskbrød med ost: ”Når far var taget på arbejde, så kunne vi godt snige os til en rugbrød med sukker på - først margarine og så sukker. Til morgenmaden fik familien kaffe, spædet op med mælk.”

En kvinde født i 1948 i Tebstrup ved Skanderborg beretter, at familien om morgenen ofte fik havregryn med mælk og sukker på. Og så fik de ”Sæjtekager”, som var franskbrød, rugbrød, ost og marmelade eller syltetøj. Hertil fik de frisk mælk, som blev varmet inden serveringen.

Omkring klokken 10 fik de formiddagskaffe: ”Min mor kunne trylle og i løbet af ingen tid få lavet noget frisk kaffe i den blå kaffekande. Hun kunne servere et stykke varm medisterpølse og rugbrød og noget rødkål eller en rødbede til.”

En mand født i 1952 betegner sin mor som en rigtig landhusmor. Familien var bosiddende på en gård mellem Hyllested og Rosmus på Djursland. Manden husker, at hans mor var med i stalden om morgenen, hvor hun malkede, og derefter vaskede hun malkemaskinen og skulle så gøre klar til kaffe ved 9-tiden.

Bettina Buhl, Museumsinspektør og madhistoriker, Det Grønne Museum. 

På almindelige hverdage serverede hun kogt mælk og rugbrødsterninger. Det fortælles yderligere, at serveringen gik under betegnelsen ”Dykænder”. Morgenernes serveringer var alsidige, og familien kunne, som variation, få hjemmebagt franskbrød med tilhørende smør eller syltetøj og ost. Osten kom fra det lokale mejeri, leveret af mælkekusken fra Balle Mejeri. Syltetøjet var hjemmelavet.

Til morgenmad om søndagen fik vi rugbrød, franskbrød, ost og et æg. Mor bagte selv, men der kom også en bager kørende ind på gården hver uge.”

Selvom havregryn og havregrød var kendt, så synes dykænder og andre kombinationer af brødrester i mælketilberedning at have været mest udbredt i Østjylland. Det er slående i hvor høj grad mælkeprodukter, ofte opvarmet eller kogt, har indgået – ikke sjældent i flere forskellige variationer i samme måltid.

Mælkemaden har lange historiske rødder i Østjylland. I 1900-tallet bliver de østjyske andelsmejerier udviklet til en verdensklasse, hvad angår produktkvalitet og produktivitet. Det spillede selvsagt tydeligt ind på den østjyske morgenmadskultur. Det medvirkede yderligere til, at indslaget af mælkeprodukter i den østjyske madkultur blev mere orienteret mod verdensmarkedet, end mod hvad de lokale kreaturer kunne præstere.

Midt i århundredet havde næsten alle østjyske husholdninger egen ovn. Men et af de vigtigste elementer i ernæringen fremstillede man ikke selv - og det var rugbrød. Netop rugbrød egner sig godt til stordrift, da tilberedningen er tidskrævende og kræver en del planlægning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce