Annonce
Aarhus

Mors dag på Kvindemuseet: Opfattelsen af mor er i konstant forandring

Hanne Roed (til højre) havde taget sine døtre, Sonia og Xenia, med til bruch på Kvindemuseet. Foto: Jens Thaysen.

Moderskabet blev fejret og debateret ved Kvindemuseets Mors dags-brunch søndag formiddag.

Kvinder i alle aldre var samlet på Kvindemuseet i anledning af mors dag, hvor moderskabet blev sat til debat.

Annonce
Kvinder i alle aldre kom til brunch på Kvindemuseet. Foto: Jens Thaysen.

Museets leder Merete Ipsen bød alle velkomne og inviterede til, at man brugte lidt tid på at se den udstilling med broderier, der lige nu hænger på Kvindemuseet.

Udstillingen med broderier lavet af indiske rugemødre viser et arbejde, der har mange omkostninger. Foto: Jens Thaysen.

Udstillingen tæller over fyrre broderier, der er lavet af indiske rugemødre. Broderierne, der er lavet af 27 kvinder, fortæller historier om et usædvanligt arbejde og vidner om en verden, hvor goderne er fordelt skævt.

»Der findes stadig mange moderskabsproblemer i verden. Der er stadig meget høj moderdødelighed, stadig mange meget unge mødre, helt ned til 12-13 år, og der er stadig mange kvinder, der ikke selv kan bestemme, hvem de vil have sex med og hvornår,« sagde Merete Ipsen.

Biologi vs kultur

Mors dags-brunchen bød på tre oplæg om moderskabet, og Hanne Roed, der er regionsrådsmedlem for Radikale Venstre, havde forberedt et sundhedspolitisk oplæg.

»Vores holdninger til moderskabet og faderskabet ændrer sig hele tiden, min mor var 20 år, da hun fik mig, og det blev ikke betragtet som specielt ungt. Men i dag synes man, at det er ret tidligt, at få børn,« sagde Hanne Roed, der gerne vil gøre op med den måde, vi taler om at være forældre på i dag. Hun mener, at der er for stort fokus på, hvor hårdt det er at være forældre.

»Vi taler så meget om, hvor stressende det er, og at man ikke har noget liv, efter man får børn, men vi glemmer at tale om glæderne ved at have børn« sagde Hanne Roed, der er mor til fire. Hun mener, at angsten for at gå glip af noget, får det moderne menneske til at udskyde børnene. Men vores biologi sætter en grænse for, hvor længe vi kan leve et ungdomsliv uden børn, og det gør at flere opsøger fertilitetsklinikker for at finde ud af, hvornår de senest kan gå i gang med forældreskabet.

Mors dags-arrangementet fik så meget interesse, at alt var udsolgt ved søndagens brunch, og man påtænker derfor at lave endnu en debat om moderskabet senere på året.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Balanceplan - vi skal værne om de svageste

90 millioner kroner. Så meget står socialområdet til at skulle spare i den balanceplan, som rådmand Kristian Würtz (S) har fremlagt for byrådets partier. Det er besparelser, der vil gå umådeligt hårdt ud over vores svageste borgere. I skrivende stund foregår der politiske forhandlinger om planen. Jeg håber inderligt, at byrådets partier når til fornuft og i fællesskab finder frem til en løsning, så det ikke går så voldsomt ud over de af vores medborgere, der har det allersværest. For at give et eksempel står kommunens botilbud til at skulle spare 13 millioner kroner på driften, hvis balanceplanen gennemføres. Og det er vel at mærke i en sektor, der i forvejen er urimeligt hårdt presset. Vi risikerer, at det får fatale konsekvenser for vores medborgere med mentale lidelser eller fysiske handicap. For slet ikke at tale om personalet, der hver dag kæmper for at få enderne til at hænge sammen. Vilkårene for at udføre deres arbejde bliver kun svækket, hvis vi skærer ned på et tidspunkt, hvor der snarere er brug for flere investeringer frem for færre. Hvad med en fælles løsning? I en kommune som Aarhus bør det være en førsteprioritet, at vi værner om vores socialt udsatte borgere, hvad enten det er borgere med et fysisk handicap, en psykisk lidelse, misbrugsproblemer eller noget helt fjerde. Vores sociale sikkerhedsnet, som vi normalt sætter en dyd i at værne om, kommer simpelthen til at slå revner, hvis balanceplanen gennemføres med alle de besparelser, som er fremlagt. Men selvfølgelig nytter det ikke at fremsætte en klagesang uden at være villig til at finde pengene. For budgetterne på socialområdet er presset. Det skyldes betydelige merudgifter i hele den sociale sektor, fordi flere af vores medborgere har haft brug for hjælp, end forvaltningen havde forudset. Desværre er det en tendens i vores samfund, der vidner om, at flere og flere mennesker har brug for en hjælpende hånd i tilværelsen. Det er en stærkt bekymrende udvikling, som vi bliver nødt til at tage hånd om politisk. Derfor kunne det klæde byrådets partier at tage udviklingen på socialområdet alvorligt. Der er brug for, at alle hjælper til, så Aarhus Kommune ikke ender i socialpolitisk armod. Derfor opfordrer jeg politikerne til at gå til forhandlingerne med reelle forslag til, hvor pengene skal findes. For eksempel ville det være forbilledligt, hvis alle magistratsafdelinger bidrog til at sænke sparekravet på socialområdet. Det er en uvant adfærd, men ikke desto mindre nødvendigt, taget den krisesituation, vi befinder os i på det sociale område, i betragtning. Det ville klæde systemet at handle solidarisk frem for at holde fast i en silotankegang – særligt når det er vores svageste borgere, der står for skud. Jeg håber, politikerne er villige til at lytte til budskaberne fra tirsdagens demonstration, hvor flere af byens sociale og faglige organisationer i fællesskab forsøgte at gøre dem opmærksom på, at der er behov for en værdig balance i planen.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus For abonnenter

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffet

Annonce